Ellen Friis og Henrik Vestergaard Friis modtager Arthur Køpcke-legater
Under navnet Live Art Danmark har Ellen Friis og Henrik Vestergaard Friis organiseret internationale festivals og utallige events med performancekunstnere fra hele verden. Den 4. maj modtager de legater fra Arthur Køpckes Mindefond.

Den tysk-danske billedkunstner Arthur Køpcke døde i 1977, men Arthur Køpckes Mindefond og -legat findes stadigvæk. D. 4. maj uddeler fonden, som har opgave at yde støtte til progressive kunstnere i ind- og udland, to legater af 25.000 kr. hver til performancekunstnerne og -facilitatorerne Ellen Friis og Henrik Vestergaard Friis.
“De to kunstnere er valgt både pga. deres individuelle virke og pga. deres aktiviteter til fremme for performancekunsten”, hedder det fra mindefondens bestyrelse:
“Under navnet Live Art Danmark har de organiseret 19 internationale festivals og utallige events med performancekunstnere fra hele verden. Med VR Arkivet for Performancekunst har de gjort det muligt at opleve performances, man ikke selv kunne overvære, i 3D. Med ”Virak Revyen” – et anagram for ”arkiv” – leverer de klassiske performances i en form, der passer til målgruppen, om det nu er en kunstforening, en gruppe kollegaer eller en gruppe børn; og Live Art for Børn, ”KABOOM – kunsten at ødelægge” og ”50 Farlige ting (alle børn bør prøve)” henvender sig særligt til børn”.
Legatoverrækkelsen finder sted torsdag d. 4. maj kl. 16-19 på Københavns Kunsthandel, Sønder Boulevard 81, København.
Kilde: Arthur Køpckes Mindefond