En bolig til inspiration for en bæredygtig fremtid

“Vi tænkte ikke i miljøvenligt byggeri, da vi lavede Spaceframe Complex i 90’erne. Det handlede mere om at lave det størst mulige rum med mindst muligt materiale,” siger kunstner Rikke Luther. Hun står bag kunstværket Spaceframe Complex – en særpræget, minimal bolig, der lige nu befinder sig i Kunsthal Aarhus skulpturpark og som nu kan bookes til alskens arrangementer (når corona-situationen igen tillader det, red.).

Allerede i 2019 ankom Spaceframe Complex til Kunsthal Aarhus’ skulpturpark. Det er en letvægtskonstruktion med prismeagtige former og aluminiumsstruktur, der til forveksling ligner en fremtidsbolig i rummet. Efter at en gruppe arkitektstuderende nu har samlet og klargjort huset, er det nu muligt at booke boligen til forskellige arrangementer.

Spaceframe Complex er skabt i etaper over 27 år af kunstnergruppen N55 og kunstnerduoen Learning Site, som Rikke Luther begge har været en del af, og det særprægede hus har været udstillet på museer verden over og figurerer i en lang række bøger om bæredygtighed.

Det diamantformede hus udspringer af et gør-det-selv-tankesæt såvel som en række principper om kollektivisme og bæredygtighed. Luther har selv boet i huset i en årrække sammen med sin familie, men ser nu frem til, at det kommer til at få en ny funktion i kunsthallens skulpturpark.

“Idéen var oprindeligt, at det skulle være et offentligt hus og udgangspunkt for aktivitet. Det var ikke meningen, at det skulle være mit hjem i 13 år, men nu hvor det bliver udstillet i Aarhus, kommer det heldigvis tilbage til den oprindelige plan,” siger Rikke Luther.

Fra en et-værelses til 18m2 med hems på vandet

På mange måder foregreb værket nutidige tanker om bæredygtig byggeri og small living, men vi skal tilbage til midten af 1990’erne for at få begyndelsen på historien.

I 1996 fandt kunstnergruppen N55 sammen i en læsegruppe på Det Kongelige Danske Kunstakademi. Gruppens medlemmer talte Ion Sørvin, Rikke Luther, Cecilia Wendt, Øivind Alexander Slaatto, Sam Kronick og Ingvil Aarbakke. Ifølge Luther var der ikke meget at komme efter på akademiet, så de besluttede at tage sagen i egen hånd:

“Jeg var i dybt chok, da jeg kom til akademiet. Der var ikke meget brugbart undervisningsmateriale og heller ikke rigtig nogen aktivitet i kunstrummet, så derfor måtte vi lave vores eget projektrum. Vi groede ud af ingenting,” siger Luther.

N55 fik base i en étværelses lejlighed i Njalsgade 55 i København (deraf navnet N55), hvor samtlige medlemmer flyttede ind. Gruppen arbejdede med urbane interventioner med afsæt i sociale processer. Dengang var mange kunstnere optagede af at undersøge netop sociale processer og behandlede tematikker som urbanitet og arbejdsløshed, hvor mange værker udfoldede sig i private eller offentlige rum, hvor kunst og socialitet flød sammen.

Gruppen havde et ønske om at bygge byen om indefra, og det gjorde de ved at undersøge rum, og hvordan vi forholder os til dem. Et af resultaterne blev det modulære hus, som kan laves i hånden, og hvor byggematerialerne kan opbevares under sofaen. Derudover udformede de manualer til alt, de lavede – som et ‘open source’- og gør-det-selv-projekt.

“Vi har bygget alt i hånden. Vi har klippet og hullet og bøjet rigtig meget. Byggematerialerne er noget, man kan have liggende, og det kræver ikke ret meget at bygge huset – hverken et fundament, fordi det er stabilt i sig selv, eller kraner, for du bare kan bygge det som et håndværk”, siger Luther, der også beretter, at gruppen allerede dengang tænkte bæredygtigt med solceller og lavvoltspumper.

Idéen med huset var med et minimalt materialeforbrug at lave så store rum som muligt. Husets konstruktion består af aluminium og stål, der giver i alt 27 kvadratmeter fordelt på et hovedrum på 18 kvadratmeter og en hems på 9 kvadratmeter. Grundstrukturen er en diamantform, der gør det muligt at bygge alle mulige geometriske former. Til formålet fik gruppen adgang til Arkitektskolens arkiver i København, hvor de fandt inspiration til at bygge konstruktionen efter gamle håndværksmæssige byggemetoder.

“Graham Bell arbejdede med den struktur i 1906-1907, så det er der ikke noget nyt i. Vi kiggede også på eksperimenterende byggerier fra 50-60’erne, for det var vigtigt for os at bruge historien, når vi skabte noget nyt”, fortæller Luther.

Oprindeligt var det meningen, at huset skulle anvendes til forskellige aktiviteter, herunder udstillinger og koncerter, men da gruppen mistede deres lejlighed, måtte de tænke kreativt: De fik adgang til et gammelt militærværksted på Holmen med tilhørende vandplads. Ifølge Luther var boligsituationen benhård allerede dengang, så de byggede en platform på vandet til deres modulære hus – og flyttede ind i det.

Huset på vandet

Det blev et hus med mange funktioner, ikke blot som bolig for N55-gruppen. Huset blev brugt som rammen om udstillinger, foredrag, koncerter og som øvelokale. Da N55 gik hver til sit i 2006, overtog Luther huset og boede der de næste 13 år – noget af tiden med sin mand og datter.

Året efter blev tilbygningen Pod #001 Where is the Sun, Gleaning Solar Power koblet til huset. Det er et drivhus med solpaneler og regnvandsindfald, som er skabt af Learning Site – en platform for samtidskunst bestående af Rikke Luther og Cecilia Wendt.

I 2011 byggede Rikke Luther selv en enhed mere, der skulle fungere som børneværelse. Det blev Pod #002 Parasiting Compost Unit, som hun kalder “et moderne jordhus”. Enheden blev bygget af aluminium og krydsfinér, hvor der er skabt plads til organisk affald i væggene som isolation.

Om sin tid i huset fortæller Luther, at “det var et udmærket sted at bo, når man havde vænnet sigt til det langsomme internet, og at man skulle slå hul i isen for at få vand om vinteren”. I dag bor hun i en lejlighed i København, men tiden på vandet har hun taget med sig videre i sit arbejde i dag.

I øjeblikket arbejder hun på at færdiggøre sin praksisbaserede ph.d. projekt Concrete Aesthetics: From Universal Rights to Financial Post-Democracy, der fokuserer på betonindustriens negative effekt på klimaet, og blandt andet undersøger hvordan havbunden bruges som sandmine for industrien.

Læs også: Rikke Luther: Beton som politisk og kunstnerisk undersøgelsesobjekt

Det gennemgående tema i hendes arbejde er netop klimaet og den miljøkrise, planeten står overfor, hvilket også afspejler sig i Spaceframe Complex, der er blevet et markant symbol på bæredygtige boligforhold på veludnyttede kvadratmeter.

Huset der giver stof til bæredygtig eftertanke

I dag er det 27 år siden, at Spaceframe Complex begyndte at tage form, og hvis man spørger Rikke Luther, er huset havnet det helt rigtige sted.

“Mit ønske for samarbejdet med Kunsthal Aarhus er, at de tilfører et undervisningselement. De er rigtig gode til at undervisning og formidling, så det kunne være interessant at arbejde videre med undervisningsværktøjer i forlængelse af husets funktion,” siger Luther.

Undervisningselementet og vidensdeling generelt er en vigtig del af hendes arbejde, der anskuer kunst og forskning gennem forskellige forskningsfelter, og forsøger at gøre arbejdet bredt tilgængeligt i samfundet. Det startede allerede i 1990’erne, hvor N55 gjorde manualerne til deres værker tilgængelige for alle interesserede, så man kunne gøre dem kunsten efter.

Nu er Spaceframe Complex også blevet tilgængelig for offentligheden i kunsthallens skulpturpark, og for Luther er det helt i tråd med at brede kunsten ud og invitere folk ind – og samtidig give stof til en bæredygtig eftertanke:

“Grunden til, at vi byggede huset var, at begrænse sig i forhold til verdens ressourcer og økonomi. Det er mange år siden, vi tænkte den første tanke med huset, og det er fortolket forskelligt gennem årene, men det har hele tiden været med et bæredygtigt fokus. Jeg håber, det giver inspiration til den yngre generation, som skal gentænke byens rum – for de får problemer med at finde en bolig i fremtiden.”