En kukkasse med skævt design

Når man går igennem Vestergade i Aarhus og nærmer sig den vestlige ende, kommer man forbi et lille udstillingsvindue, der – blandt caféer, butikker, sushi- og sandwichbarer – præsenterer noget, der ikke er til salg i et rum, man ikke kan gå ind i.

For mangfoldigheden
I skrivende stund bebos det lille butikslokale af 15 ventilatorer, der med trefarvede propeller starter og stopper i et fast mønster dagen igennem. Ventilatorerne er placeret i det lille rum, af den hollandske designduo RAW color, og udstillingsstedet drives af LYNfabrikken, der har døbt stedet BOX. En snak med den ene af grundlæggerne af LYNfabrikken, Lasse Schuleit, afslører en umiddelbar begejstring for det gakkede, for at gøre noget anderledes og for at præsentere Vestergades handlende for noget kant:

“Vi vil gerne komme med noget, der ikke er der i forvejen eller gøre noget, som bringer noget nyt til byen eller til opfattelsen af, hvad noget er. Det er blandt andet det, der har drevet mig i arbejdet med BOX,” siger han og fortsætter:

“Der er ikke nogen konceptuelle udstillingssteder for design i Danmark. Det synes jeg i sig selv berettiger stedet. Det gør det vigtigt. Ligesom hvis et forlag ønsker at arbejde med en type litteratur, der aldrig bliver hørt – det skal vi sgu da bakke op. Lad os da få noget mangfoldighed. Måske er det i virkeligheden den overordnede mission med BOX – at pege på noget af det derude, som ikke får så meget opmærksomhed, eller som vi ikke rigtig snakker om. I Aarhus er der jo mange, der arbejder inden for design og arkitektur, og at tro, at det kun er bygninger, kopper og lamper, det handler om, det er jo ligesom at sige, at alle kunstnere maler billeder.”

Mere end funktionalitet
Lasse Schuleit vil gå imod det firkantede og snæversynede. Sjovt nok er mediet eller våbnet i dette arbejde blevet nogle faste rammer i gadens mest snævre og firkantede lokale, og titlen på projektet er altså blevet BOX. Men historien om projektet afslører, hvordan tilfældighederne har fået lov at spille ind. Tilbage i 2008, da LYNfabrikken ikke var andet end et kontorhotel og en kaffebar, blev de kontaktet af borgmesterens afdeling, der skulle have udviklet nogle formidlingskoncepter i forbindelse med markeringen af 100 året for Landsudstillingen i Aarhus. Her var det blandt andet blevet besluttet, at design skulle gøres til et særskilt fokusområde, og derfor tog man fat i LYNfabrikken.

“Det her ønske om, at der skulle ske et eller andet samtidig med, at der blev et butikslokale ledigt i gaden, fik os til for alvor at tænke over, om vi kunne bruge det rum til noget.”

Lasse Schuleit oplevede, at mange af de designere, han fandt interessante, også havde et virke ud over de kommercielle ting. “Der var faktisk rigtig mange af dem, der lavede flere og flere skæve ting, og som lavede ting, som fungerede bedre i en udstillingssammenhæng. Og jeg havde et ønske om at få forklaret, at design ikke bare er noget funktionelt.”

Shoppingkultur og kukkassetraditioner
BOX kommer med sit minimum af formilding i et udstillingsvindue i en handelsgade uvægerligt til at rejse nogle spørgsmål hos intetanende forbipasserende. 

“Når man går ned igennem en gade, kigger man på vinduer og lægger nogle koder ind. Hvis det for eksempel ikke er en forretning men et galleri, hvad er det så, der definerer, at nogen går ind sådan et sted, og andre har svært ved at gøre det? Det her spørgsmål om, hvad lokalet kan gøre for din oplevelse eller opfattelse, det synes jeg er interessant.”

I et eksisterende samarbejde med Egetæpper, havde det vist sig, at man kan få ‘printet’ stort set alt på sine tæpper. “Det gav nogle billeder af, at tæppet kan blive en form for scenografi. Og når publikum skal stå ude på gaden og kigge ind, og døren forbliver låst, bliver det lidt et kukkasse-princip – som i en traditionel teatersal. Det gav os en ramme med nogle regler og benspænd.”

Kunst og design
“I udlandet har man opereret med begrebet design art i mange år. Der ved man, at man har ting, der ligger på grænsen. Men BOX er ikke tænkt til at være en diskussion af, hvad der er kunst, og hvad der er design, det er jeg ikke super interesseret i. Jeg synes det er sjovt at lege med, fordi vi typisk er blevet betragtet som værende et designsted. Det er interessant at lave noget, som måske udfordrer folk lidt på det felt.”

Lige nu viser  BOX en udstilling lavet af to designere med base i Holland. De er designuddannede og har primært et virke som designere, men de laver ind imellem nogle installationer, hvor man kan spørge hvor designet er henne. Det handler om bevægelse og om farve. 

Måske er BOX-udstillingerne svære at placere, fordi de ikke giver sig ud for at være det ene eller det andet. De påstår ikke, at de præsenterer kunst, men fokus er heller ikke funktionaliteten. “Jeg er ikke interesseret i en stol eller en lampe, fordi det er en stol eller en lampe, “ siger Lasse Schuleit og understreger forskellen mellem lampedesign og lysdesign.

“For mig er BOX helt egoistisk. Jeg vil gerne præsentere nogle designere, som arbejder i et felt, som jeg synes er super interessant, og hvad vi kalder det felt er jeg fuldstændig ligeglad med. De arbejder med noget, som trigger et eller andet i mig, og det er ikke fordi jeg tænker, ‘hvad rammer befolkning eller hvad er der interesse for’. Det er helt idiosynkratisk,” slutter han.

BOX præsenterer nye udstillinger 3-4 gange om året i det lille rum i Vestergade, hvor de udstillede designere selv bestemmer over rummet og designer gulvtæppet under deres udstilling. Konceptet har indtil videre kørt i det relativt simple format, der trods de snævre rammer lader udstillingerne favne vidt. 

Lasse Schuleit lufter et muligt ønske om et større udstillingssted med fokus på konceptuelt design i Aarhus. Det kan godt være han af og til drømmer om flere kvadratmeter, men én ting er sikkert: BOX-konceptet bliver der ikke ændret på. Måske laver de en 1:1 model og placerer den i Mols Bjerge, i Eindhoven eller en lille by i Sverige, men BOX er og bliver sit eget (u)håndgribelige jeg.