En muteret kanon
Italiensk renaissance, nederlandsk barok og dansk guldalder nyfortolkes på Nivaagaard i udstillingen Fra ramme til rum – motiviske forvandlinger og muterende intentioner.
Italiensk renaissance, nederlandsk barok og dansk guldalder nyfortolkes på Nivaagaard i udstillingen Fra ramme til rum – motiviske forvandlinger og muterende intentioner.
info
Italiensk renæssance, nederlandsk barok og dansk guldalder er blandt hovedemnerne på enhver kunstelskers grundpensum, men kan indtil 29. december 2013 også ses i en opdateret form på Nivaagaard.
Her lader Thomas Bang, Ellen Hyllemose, Karen Bennicke og Peder Rasmussen portrætter, landskabsmalerier og madonnaer mutere ud i tredimensionel form i en serie af helt nye værker, der skaber en overraskende dialog med den kanoniserede kunst.
Med genfortolkningen omveksles begreber, tanker og forestillinger mellem de gamle mestre og den nye kunst.
Udstillingen har udgangspunkt i malerier, men omsættes til rumlige værker i form af keramik, mobiler og skulptur. Den lægger således ikke blot op til en dialog på tværs af kunsthistorien, men også mellem selve rummet og værkerne. De nyproducerede værkers store forskellighed betyder desuden, at der også samtidskunstnerne imellem opstår cross overs.
Udstillingen giver en glimrende mulighed for at få genopfrisket pensum – og måske endda opnå en ny forståelse af både ny og ældre kunst.
Fakta
Udstilling
Fra ramme til rum - motiviske handlinger og muterende intentioner
22 sep 2013 29 dec 2013
Peder Rasmussen, Karen Bennicke, Ellen Hyllemose, Thomas Bang
Nivaagaards Malerisamling Se kort og tider