Thomas Bang
Umiddelbart kan Bang fremstå som en kunstner, det er svært at forholde sig til. Men Bangs værker er kun vanskelige, for så vidt som de ikke bearbejder velkendte motiver eller gentager allerede kendte formsprog. I mere end fem årtier har Thomas Bang skabt skulpturelle objekter og installationer, der unddrager sig enhver entydig kunsthistorisk kategorisering.

Sin kunstuddannelse gennemførte han i USA, hvor han fra sidst i 1960’erne blev en del af det eksperimenterende kunstmiljø i New York og deltog sammen med tidens væsentligste kunstnere i en række skelsættende udstillinger, fx When Attitudes Become Form (1969).
I 1965 begyndte han at undervise og blev siden professor. Op gennem 1980’erne pendlede han over Atlanten, inden han i 1991 vendte tilbage til Danmark på permanent basis. De mange års formende ophold i USA har haft stor betydning for Bangs udvikling som kunstner og for den placering, han har fået i den danske kunsthistorie. Efter ti års kontinuerlig rejse frem og tilbage mellem to kontinenter, to kontekster og to kulturer, personificerer han på en helt unik måde også symbiosen mellem to kunstneriske traditioner.
Bangs værker sender os altid ud i noget, som vi på én gang oplever som velkendt og fremmedartet. Dermed åbner de for noget, som vi ikke så før. Og således gør de os ideelt set bedre til at forstå vores omgivelser og verden.