Ellen Hyllemose

Billedkunstner Ellen Hyllemose bygger værker som forholder sig til det specifikke udstillingsrum. Det er maleri, det er skulptur, det er ting, alle materialer, der er hverdag i.

Kunstner

Om
Ellen Hyllemose er født i 1968 på Møn. Hun er uddannet på Det Kongelige Danske Kunstakademi i 1995. Bor og arbejder i København.

Primær medier
Maleri og skulptur


Ellen Hyllemose arbejder i spændingsfeltet mellem maleri, skulptur og objekt. Hendes værker forholder sig ofte til det sted de er placeret, og forholdet mellem flade og rum er ofte en aktiv del af værkerne. Som når malerierne vokser ud af hjørnerne, og indtager rummet, eller bemalede bagsider af malerier sender farve tilbage på væggen.

Skulpturerne kan have en fysisk forankring i væg eller gulv eller en visuel reference til det, som foregår på væggen. Opmærksomheden henledes på både den overordnede installering af værkerne og på de enkelte værker – selv på det, vi ikke almindeligvis bemærker. Det kan være værkernes enkelte bestanddele – materialerne, eller det kan være rummenes forløb og fysik.