En politisk ”æv bæv bussemand”

Udstillingen Badly Drawn lever umiddelbart op til sit navn, eftersom alle værkerne rammer en naiv og barnlig tegnestil, der er utrolig gennemført. Stilen rammer plet både i selve tegningernes streg og i brugen af de omskrevne børnerim og remser. Denne gennemførthed bliver dog lidt farlig, da det naive udtryk er i fare for at smitte af på de kraftige religiøse og politiske udsagn.

Derfor kommer budskaberne let til at tage karakter af ureflekterede raseriudbrud. Det overfladiske udtryk modsvares dog af en lurende tvetydighed, der får udstillingen til at balancere på en fin men skrøbelig line.

Personangreb?
Hvis man ikke kender til kunstnerens kulturelle baggrund, hendes eget ståsted i forhold til religion samt hendes tidligere udtalelser, er den manglende dybde i det visuelle udtryk betænkelig. I denne forbindelse kunne for eksempel det personlige angreb på Enhedslistens Asmaa ”Adolf”-Hamid virke unødvendigt provokerende. En kort research viser dog, at netop denne politiker fra kunstnerens synspunkt symboliserer en grundlæggende misforståelse af islam.

Under overfladen
Under den primitive overflade bliver den naive stil også et virkningsfuldt udtryk for fundamentalismen som grundlæggende barnlig og ensporet. Dette udtrykkes bedst i værkerne som Nede i Khomeinis kælder… og Nogle vil ha’ kaffe…, som benytter sig direkte af børns simple smæde-retorik. Gennem disse omskrevne remser bliver slagordets afstumpethed som udtryksform smerteligt tydeliggjort.

Balancen
På trods af den gennemført barnagtige stil løfter udstillingen sig i kraft af den varierende grad af tvetydighed. Værkerne spænder over ren skrift, blandede ’telefonskriblerier’ og rene tegninger. Af sidstnævnte er nogle så symbolske og/eller indforståede, at undertegnede indrømmer en følelse af både uvidenhed og utilstrækkelighed. Et værk uden titel giver dog mere mening efter en genopfriskning af udseendet af Irans flag, men andre værker skjuler deres mening endnu dybere. Denne forvirring er muligvis tilsigtet; om ikke andet fungerer de sværere tilgængelige værker som en absolut nødvendig modvægt til det enfoldige skær, der er i fare for at gennemsyre udstillingen.

Det naive som pointe
Badly Drawn kræver meget af beskueren, både en samfundspolitisk viden og velvilje til at grave dybere i værkerne, end de umiddelbart inviterer til. Men selve den naive stil viser sig altså at være pointen, for så vidt dette skinner igennem i stedet for at lukke publikum ude.

PS: Vi har fået den triste meddelelse, at Artboks lukker – og det allerede fredag 11. april, hvor galleriet afholder lukningsreception. Læs omtale:
Artboks lukker