En pubertetspige flytter ind

“Der har sneget sig en person ind i mine rum”
Ved første blik på de nye værker fremgår det tydeligt, at der er sket en forskydning i Anette Harboe Flensburgs malerier.

De tidligere værkers tomme rum har fungeret som en slags scenografi, hvor beskueren selv kunne lægge egne historier ind. I de nye værker identificerer man sig i højere grad med den person, der er at finde i rummene. Med andre ord er malerierne blevet mere narrative.

[Billede:4, left]“Lige pludselig har der sneget sig en person ind i mine rum”, forklarer kunstneren.

“Jeg fik en ide om, at jeg gerne ville lave et projekt med min niece Mille, men det skyldes også, at jeg blev meget interesseret i det Edvard Munch billede, der hedder Pubertet”.

Rutinerne lagt på hylden
“Det var en stor ting at male mennesker”, fortsætter Harboe Flensburg. “Ikke fordi det teknisk var svært, men fordi jeg skulle tage beslutninger om, hvor meget man skal gå i detaljer”.

Kunstneren beskriver processen bag de nye værker som en god udfordring, hvor alle rutiner kunne lægges på hylden.
“Det var vigtigt for mig, at kyle mig ud, hvor man ikke ved, hvad det ender med, og om man kan bunde”.

Flensburg vs. Munch
Harboe Flensburg har som sagt hentet inspirationen til de nye værker i Munchs berømte billede, hvor en afklædt pubertetspige sidder med hænderne i skødet på en seng.

I Harboe Flensburgs malerier ser vi hendes model Mille siddende i samme position.

“Munch har lavet ét rum, hvor han søger at fortælle hele historien, udelukkende ved den ekspressive måde han maler på”, fortæller Harboe Flensburg, hvorimod hun ser sin egen teknik som “ikke ekspressiv”.

“Jeg har brug for andre ting, som er med til at forklare historien, og skabe billedet”.

Pubertetsproblematik
Gennem samtaler med Mille, har Harboe Flensburg sat sig ind i nutidens pubertetsproblematik.

“De skal se godt ud, være kloge, sjove og hurtigst muligt tage stilling til, hvad de vil med deres liv”.

Dette forventningspres har gjort stort indtryk på kunstneren, og pubertetssnakken med Mille er på forskellig vis inddraget i værkerne. Men der er også andre referencer.

[Billede:2, right]Det ses blandt andet i det Mondrian-inspirerede værk Jeg husker det hvide felt.

“Mondrians værker kan opfattes som om, de er en indramning af intethed”, forklarer Harboe Flensburg, og mener, at den uoverskuelige ‘tomhed’ i Mondrians abstrakte univers er interessant at sætte i spil i forhold til pubertetstematikken:

“Jeg ville sætte Mille ind i denne situation af total åbenhed”.

Mille er flyttet ind
I tidligere billeder, har beskueren alt efter behag kunnet investere sig i værkerne med sin egen krop. De tomme rum har kaldt på at blive fyldt ud. Men nu er rummene blevet beboet – Mille er flyttet ind.

“Rollen bliver anderledes. Nu kan beskueren gå ind og se Mille og aflæse hendes historie”, forklarer Harboe Flensburg, men understreger samtidig, at forskydningen i de nye værker er flydende.

“Jeg har forsøgt at lave nogle rum, hvor der også er plads til, at beskueren kan være tilstede. For eksempel har jeg lavet nogle meget aflange billeder, hvor hun kun er tilstede i den ene ende, og som indholdsmæssigt på een gang er mere almene og komplekse”.

Computerrum
Harboe Flensburgs rum er ofte malet ud fra papmodeller, men de nye værker har budt på en ny proces. Kunstneren har inviteret en computer ind i sit univers.

“Jeg synes, jeg havde prøvet mange muligheder af med den fysiske papmodel. Så det er helt klart et udtryk for, at jeg trængte til nye redskaber, for at gribe det an på en ny måde”.

Ved hjælp af et 3D visualiseringsprogram opbyggede Harboe Flensburg virtuelle rum omkring Mille som forlæg for malerierne.

En ny arbejdsproces, som kunstneren – til trods for de uanede muligheder – alligevel så visse begrænsninger i, og som gjorde det klart, at papmodellerne ikke er sat helt ud af spillet i fremtiden.