Endnu en utopi?

Umiddelbartkan det virke temmelig idealistisk at knytte begrebet utopi så tæt til etudstillingsprojekt, som det gøres med UTOPIA-projektet på ARKEN. Det er etambitiøst, men heldigvis også innovativt projekt, der i 2008 indledtes påmuseet.

UTOPIA–projektet kan betegnes som et slagsmuseologisk totalprojekt, der på alle niveauer – forskning, udstilling,undervisning og out-reach – fokuserer på utopien, på samtidskunsten og ikke mindstpå at debattere forestillingen om ”det gode liv”.

Fra Kina til Berlin
Detvar kinesiske Qiu Anxiongs værk Staringinto Amnesia, der i 2008 indledte UTOPIA-projektets tre soloudstillingermed global samtidskunst.

I museetskunstakse placerede han en autentisk kinesisk togvogn med 24 animerede ogdokumentariske videoprojekter, omgivet af et særligt soundscape fra Kinashistorie.

I2009 var det den tyske kunstner Katharina Grosse der, udstyret medspray-maling, jord og rumlige elementer, forvandlede kunstaksen til et malerisk3D-landskab med sit værk Hello LittleButterfly I Love You What’s Your Name. Og indtil den 27. november i år, kanman opleve projektets afsluttende værk, Olafur Eliassons Din blinde passager, en 90 meter lang tunnel fyldt med tåge og lys.

Det genbesøgte Utopia
Påden nyligt afholdte konference var både kunstnere og akademikere bragt sammentil en diskussion af utopi og kunst, og troen på det utopiskes potentiale, bådei teorien og i praksis, var tydeligt tilstede.

ARKENsdirektør, Christian Gether, indledte med at beskrive utopienspræ-intellektuelle, frie og foranderlige karakter. Utopia er i dag ikke længereblot er et sted, som hos Sir Thomas More i 1516, men nu både en metodisk linseog en impuls, som kan findes i mange af samtidens kunstværker.

Hvordan erfare det utopiske?
Påkonferencen var der enighed om det utopiske som dét, der unddrager sig voresrationelle og logiske diskurser. Men hvordan så erfare det utopiske ihverdagen? Hvordan bryde mønstre i tanke og handling og lade det utopiske visesig?

Herfremkom styrken i de mere kunstnerisk inspirerede indslag, som kunstnerne NilsNorman og Ann Lislegaard leverede. Med deres mere eksperimenterende og subtiletilgang til emnet, lod de os ane det utopiske klarere, end ved de mereintellektualiserede indslag.

Permakultur, pædagogik og proces
NilsNorman præsenterede ideer om en legens arkitektur, som den findes på særligelegepladser, hvor børnene selv skaber deres miljø. Og om ”permakultur” som etelement han underviser sine elever i, og samtidig afprøver i urbane miljøer.For Norman er de utopiske projekter en ”toolbox”, man kan tage små elementerfra og herefter bruge i sit værk eller liv.

”It’sa journey, the becomming,” forklarede han. Altså en konstant stræben, hvorfordet processuelle af Norman anses for langt mere interessant end et færdigtprojekt.

Mellem politik og æstetik
Forholdetmellem kunst og livsverden – mellem æstetik og politik var et tilbagevendendetema, som fx. hos Richard Noble, der talte for den utopiske kunsts særligekritiske og politiske kraft. Den utopiske kunst er her særlig interessant,fordi den på én gang skiller sig ud fra anden kunst. Den spørger: ”What if?”,og samtidig modellerer den nye alternativer til vores samfund, hvormed den bevarersin autonomi som kunst overfor den politiske sfære.

Mere end blot utopisk
Derer ingen tvivl om, at utopien og oplevelsen af det utopiske er et aktuelt temai vores samtid, og derfor også i kunsten. Spørgsmålet er, om man ikke kunnehave haft mange af konferencens diskussioner uden at tale om utopi? Der er dogintet utopisk i at tro på potentialet i dét, som er delvist imaginært og kunkan anes. Utopien kan være poetisk, katalyserende og kritisk på samme tid.

Deutopiske oplevelser og frie tanker kan bane vejen for nye erfaringer, og forlegitimeringen af en anden form for viden, end den, som i dag hersker i voressamfund. Og Utopia? Måske findes fremtidens ”gode samfund” ikke i den ydreverden, men inden i os?