Er jeg for meget til?

I år muterer Alt_Cph på Fabrikken for Kunst og Design fra alternativ kunstmesse til ambitiøs fejring af performancekunsten anno 2018. Under titlen Over-Existing bliver performancekunstens kropslige nærvær, risiko og normbrud til en kritisk undersøgelse af samtiden – i et tre dages festformat.
Samtidens kropsnormer, kunstbegreber og billedpolitik flyder overlagt sammen i den kommende Alt_Cph, og er et udtryk for at kuratorerne bag årets Alt_Cph, Esben og Anna Weile Kjær, vil undersøge termer som samtid, performance, samvær og det knap så konforme.

Anna Weile Kjær indleder: “Det, vi gerne vil med Alt_Cph 18, er at gøre en status. Der er ikke blevet snakket særlig meget om performancekunst, i hvert fald ikke teoretisk i mange år i Danmark, og vi vil egentlig gerne have den debat taget herhjemme.”

Det betyder dels, at Alt_Cph i år tegner sig som en decideret festival for ny performancekunst og dels en fortsættelse af Alt_Cph’s tradition for at lægge et særligt fokus på kunstnerdrevne eller såkaldt alternative kollektiver og udstillingssteder fra hele Europa. I disse selvdrevne institutioner kan man i kuratorernes øjne spore nye tilgange til performancekunsten.

Lidt mere poetisk beskrevet fra kuratorerne:

Tripping over hedges to create an ideal landscape of opportunities
Opportuning the ideal fan-scape
This other Eden, this demi-paradise;
Impersonating a political fiction
Impersonating Shania Twain?
Am I over-existing?

Stripperlagkagen i samtidskunsten
Spørgsmålet om at være for meget til peger ned i et kropsligt nærvær, som synes at præge årets Alt_Cph, og som måske i det hele taget kan siges at være performancekunstens særlige natur. Men det handler også om at trække performancekunsten ind i et forum, hvor den bliver taget seriøst.

Læs mere om dette års Alt_Cph her.

“Til enhver god fernisering så har du lige nogle drinks og en performance” – “bare ti minutter” – indskyder Esben, “og det skal helst ikke få folk til at få det for ubehageligt,” fortsætter Anna “du ved, tjek, tjek, tjek, så havde man den sjove kunstner inde, der lige kunne lave noget underholdning.”

“Det bliver sådan lidt stripperlagkagen i kunstverden, den hurtige underholdning,” opsummerer Esben Weile Kjær rammende.

“Og det har været super svært for rigtig mange performancekunstnere og folk, der arbejder med performance, at skaffe de midler, der skal til at lave den form for kunst og skaffe det fokus, der skal til. Så jeg tror også bare, at vi var interesserede i at prøve at tage det seriøst; prøve at lægge et fokus, som kun var performance, og skabe et helt rum kun for det i en afgrænset tid,” slår Anna Weile Kjær fast.

Fashion week på syre
Kunstmesser er gerne, som messer er flest: Kendetegnet ved en stor, tætpakket hal, hvor et skelet (typisk af hvide båse) afgrænser de inviterede galleriers satellitrepræsentationer – naturligvis komplet med VIP-fester til de vigtige og muleposer og mindreværd til resten.

På Alt_Cph 18 lader det til, at alle er inviteret med til festen og efterfesten.

“Altså det åbner jo med festen fredag, så udstillingen er vel i princippet én lang efterfest,” griner Anna Weile Kjær og uddyber: ”Hele strukturen er bygget på den måde, at hvert sted og performance ikke har en fysisk lokation i rummet, men i stedet får en tidsmæssig plads i programmet. Det vil sige, at hele udstillingen kommer til at være i konstant udvikling i løbet af weekenden.

Kontra en gængs messe, hvor der – måske lige på nær det obligatoriske talkprogram – ikke skal ændres for meget på landskabet, bliver Alt_Cph 18 altså anderledes dynamisk.

Det traditionelt neutrale og statiske messedesign får også en overhaling, fortæller Anna Weile Kjær:

“Udstillingsdesignet er temmelig ladet, det er i hvert fald langt fra neutralt. På den måde ser vi også hele udstillingen næsten som en samlet skulptur, der er i konstant udvikling indtil søndag aften. Når man køber et armbånd, kan man komme tilbage hele weekenden, og der kommer blandt andet også til at være cafe drevet af Apollobar, så der skulle være god basis for, at man kan hænge ud hele dage og gå fra og til.”

I det hele taget lægger kuratorerne op til en væsentlig anderledes messeoplevelse, end man er vant til:

“Jeg forestiller mig, det bliver lidt ligesom, hvis du var til modeuge på syre; at vælte rundt fra modeshow til modeshow, men så bare med et absurd og surrealistisk tvist,” pointerer Esben.

Post alternative art fair
Årets kuratorer har traditionen tro inviteret udvalgte såkaldt kunstnerdrevne udstillingssteder til at byde ind i performanceprogrammet, men derudover er præmisserne for den alternative kunstmesse temmelig opblødt. Måske med rette, kunne man indskyde, for giver det overhovedet mening at tale om en alternativ kunstscene i Danmark i dag?

Allerede i 2008 forklarede den daværende kurator, Stine Hebert, i et interview med Kunsten.nu, at Alt_Cph 08 ikke var et alternativ, men hellere skulle tænkes som et parallelt forløb til den kommercielle Art Copenhagen.

Anna og Esben Weile Kjær er ikke ude efter at etablere et parløb med de kommercielle messer, og måske netop derfor er Alt_Cph også blevet rykket fri fra Chart og Code, men ser heller ikke Alt_Cph som et oppositionelt alternativ.

“Det er ikke fordi, vi er modstandere af det kommercielle,” forklarer Esben. “Kommercielle ting kan være skide interessante. Det er mere det, at messeformatet bare ikke rigtig passer til de kunstnerdrevne udstillingssteder, fordi de oftest ikke sælger kunst på den måde. De kunstnerdrevne institutioner har jo en længere tradition for, at man laver kunst for kunstens skyld; man præsenterer interessante udstillinger, som ikke handler om salg. Og hvis vi skal kunne favne de kunstnerdrevne interesser, så handler det mere om at lave et udgangspunkt for at kunne lave nogle pissefede værker.”

“Der er i dag ikke den der store grænse mellem en alternativ kunstscene, der er i opposition til en mere etableret kunstscene,” indskyder Anna Weile Kjær og uddyber: “Jeg ser mere en form for udveksling på tværs. Men det, der ligger i mange af de steder, som vi arbejder med på Alt_Cph, er, at man har en mulighed for at kunne udfordre formatet mere, end hvis det var en stor kunstinstitution, og det er måske netop her, at kimen og det interessante ligger i de kunstnerdrevne initiativer.”

Det er også på sin vis det, holdet bag Alt_Cph 18 sætter i udsigt: Et nytænkende udstillingsformat, der supplerer den danske kunstscene med en pt. manglende opdatering af den seneste udvikling inden for den måde, man arbejder med og præsenterer performancekunst; et arbejde, som i følge kuratorerne over de seneste år har udviklet sig radikalt på den internationale scene, men er fastlåst i en traditionel og uopdateret rolle herhjemme.