Er kulturel byudvikling bare en trend?

Iscenesat af Superflex
Ved ankomsten til Køge Kommunes konference om byudvikling blev man, som deltager, mødt af en udbrændt bil ved indgangen. Derefter bød søde børn fra en 4. klasse de fremmødte velkommen og spurgte høfligt, om de skulle hjælpe deltagerne af med deres jakker.

Kunstnergruppen Superflex havde sørget for flere overraskende input i løbet af dagen. Til frokost var der thailandsk gademad fra Blågårdsplads, og undervejs i konferencen kunne man se oplægsholderne stå ved Nørrebrohallens talerpult. Dagens omgivelser afspejlede det, som var temaet for dagens debat, nemlig inddragelsen af kunstnere og kunstneriske strategier i byplanlægning.

Med udgangspunkt i Køge
Køge vil tage del i den trend, det synes at være at skabe kulturel byudvikling, og de har sat sig for at udvikle nye metoder i denne proces. Konferencen var kulminationen på en lang arbejdsproces med kulturel transformation af Søndre Havn i Køge. Arbejdet er foretaget af en fagligt sammensat og meget kompetent gruppe, som blandt andet tæller kunstnere. Derfor var det med spænding, at KUNSTEN.NU afventede nyt om kunstens rolle i byplanlægningen. Desværre blev kunsten først rigtig bragt på banen med Jeppe Heins oplæg, som var det sidste i rækken af i øvrigt interessante oplæg.

Jeppe Hein skælder ud
Det var Jeppe Heins opgave at tale om byudvikling set fra en kunstners synspunkt. Jeppe Hein var i sit oplæg ikke imponeret over den rolle, som kunstnere får tildelt i byudviklingen. Faktisk var han vred. Det er hans erfaring at byprojekter, hvor kunstnere er inviteret med ”i øjeblikket bliver brugt som en form for politisk propaganda”.

Han oplever, at kunstnere gang på gang bliver taget med på råd, men når de endelige beslutninger bliver taget og masterplanen rullet ud, så er de kunstneriske skubbet i baggrunden. Han nævner flere projekter fra København og siger: ”Ritt Bjerregaard og Klaus Bondam bruger projekterne til at vise, hvor meget de er interesserede i kultur og byudvikling, men når det kommer til stykket, skærer de selvfølgelig kulturen ned. De lover en masse, og der sker ikke ret meget.”

Manglende kunstnerisk selvkritik
Efter Heins oplæg fulgte en diskussion om, hvornår i en byudviklingsproces, det er fordelagtigt at inddrage kunstnere. Der blev selvfølgelig også stillet det obligatoriske spørgsmål: Hvad det er, en kunstner kan, som en arkitekt eller byplanlægger ikke kan? Fra et kunstfagligt synspunkt blev det desværre til en forudsigelig diskussion, hvor der manglede refleksion over de konkrete kunstneriske metoder, kunstnere tager i brug i samarbejdet med beslutningstagere. En diskussion af kunstnerisk selvkritik kunne også have været enormt interessant i denne sammenhæng.

Trendy konference, trendy byudvikling?
Dagen i Køge sluttede af med et kig indenfor på Køge Skitsesamlings nyåbnede udstilling Art Incorporated. Her kunne deltagerne få lov til at se konkrete eksempler på kunstens indblanding i det offentlige rum. Den kunstneriske indblanding i konferencen i Køge gjorde dagen anderledes med en smag af noget trendy og eksklusivt. Hvordan en lignende taktik gør sig gældende i den virkelige verden (i statens og kommunernes byudviklingsprojekter, hvor kommercielle interesser og livsstilstendenser truer med at tage styringen totalt), er et spørgsmål, der dog stadig står åbent.