Europa for hendes fødder

Udover at vandre byer og sko tynde gik flanøren utrolig meget op i at skille sig ud fra mængden og vække opsigt med sit udseende. Af samme grund, sådan som det fortælles i Mette Kit Jensens lydvandringsværk, så kunne man fx se flanøren gå rundt med en skildpadde i snor ved sin side.

Skildpadden ville nemlig få ham til at gå langsomt, så han på en naturlig måde var tvunget til at lægge mere mærke til sine omgivelser. Men også så hans omgivelser havde tid til at beundre ham.

Flanøren som begreb og literær type udspringer fra Walter Benjamins teoretiske udlægning af Charles Baudelaires digtning i slutningen af 1900-tallet. Siden har ‘flanøren’ defineret en urban arketype og været med til at kendetegne det modernes fremkomst i det 20. århundrede og frem.

Hvad, der er værd at bemærke, er, hvordan denne særlige boheme-tilværelse oftest beskrives som noget, kun mænd kan have glæde af.

Flanøsen derimod, der udelukkende defineres som den feminine form af ‘flanøren’, fortæller den store kulturhistorie næsten ingenting om. Kvinden er ikke umiddelbart en, der flakker tilfældigt rundt, beundrer og lader sig beundre.

Som jeg vælger at læse værket, ønsker Jensen med sit sociologiske og feministiske projekt, Flâneuse De l´Europe at vende op og ned på disse forhold. Og netop derfor er flanøsen i centrum.

NOT FOR MEN!
Flâneuse De’l Europe er et kombineret lydvandrings- og bogværk. Bogen har et aflangt smalt format, der gør, at den ville kunne passe ned i de fleste tasker eller i lommen på en lang trechcoatlignende jakke. På den matte forside står Flaneuse De’l Europe skrevet med sort blank skrift. Siderne er lyserøde og på dem er trykt de tekster, der udgør lydvandringsværket, et kort over ruten gennem Roskilde by samt fotografier af objekter, der kunne tænkes at tilhøre en flanøse.

De er fx store mørke solbriller, et guld lommeur, en broche med simili-sten samt en Sonia Rykiel bodylotion hvorpå der på æsken, den er opbevaret i, står: “NOT FOR MEN!”. Det er i de mange små detaljer og nuancer som disse, at Jensens kritik stille manifesterer sig.

Selve lydvandringen tager under en time, svarende til den tid et langt udstillingsbesøg oftest varer. Jeg vil dog anbefale, at man sætter mindst halvanden time af til oplevelsen, da man undervejs får lyst til at tage pauser for at lade de detaljerede fortællinger lagre sig. Eller blot behov for at orientere sig, hvis man ikke er den bedste til at gå, lytte og iagtage på samme tid.

Flanøsens rejse starter i Frankrig og fortsætter gennem Tyskland og Italien. Undervejs stopper hun i København og Istanbul, før rejsen slutter i Athen.

Øjeblikkets rus
På vores tur rundt Europa og op og ned ad gader og stræder i Roskilde, når vi at blive introduceret til forskellige karakterer, flanøsen tilfældigt møder på sin vej.

Vi møder bl.a. en gruppe af Chanel-elskende kinesere i Paris, den elegante (d)og psykisk forstyrrede Frau Schmidt, desperate og aggressive gadesælgere samt den kærlighedshungrende Hans-Peter, der forgæves venter på sin Renata på Berlin Hauptbahnhof. Fælles for disse karakterer er, at de beskrives meget overfladisk, som var de ting eller billeder og ikke personer.

Med beskrivelsen af karaktererne bliver det tydeligt, hvordan flanøsen såvel som flanøren (igen historisk som teoretisk) drives af lige dele nysgerighed og kedsomhed. Karaktererne fanger flanøsens opmærksomhed i øjeblikket, men er hurtigt glemt, og vi er videre i fortællingen.

At være underlagt et blik
Som et feministisk projekt problematiserer Jensen, hvad der inden for det visuelle kulturfelt kaldes ‘the male gaze’. Begrebet beskriver, hvordan særligt mænd i kunsthistorien og populærkulturen har objektiviseret kvinder.

Dog handler ‘the male gaze’ om mere end blot, hvordan kvinder gennem tiden har været underlagt mandens blik. ‘The male gaze’ kritiserer den passive beskuer, der har hele sin opmærksomhed fokuseret på et objekt samt de magtforhold, der udspiller sig som følge heraf.

Ved at fortælle historier, der ikke knytter sig direkte til Roskilde by, men i stedet til spontane rejseminder, ser vi meget mere, end vi ville normalt. Men stadig er vi underlagt et blik, nemlig flanøsens.

En rummelig kritik
Brugen af ‘flanøse’ over ‘flanør’, den feministiske og sociologiske tilgang samt at der i det grafiske layout laves antydninger til kritiske positioner, der aldrig italesættes direkte, er projektets svaghed. Men det er også dets styrke.

Ved blot at antyde gives der nemlig mulighed for, at beskueren kan associere frit og let læse sig selv ind i de oplevelser, der berettes om. Der er altså rig mulighed for at tage på rejser gennem egne minder. Fx kom jeg til at tænke på dengang, jeg fik stjålet min pung og iPhone nær The Centre Pompidou (Paris), da jeg bevægede mig rundt om Roskilde domkirke. Eller de gange man forsøgte at sælge tæpper til min far og købe mig for x antal kameler i Istanbul, da jeg gik gennem Passagen, der i det daglige forbinder Roskildes hovedgade til en parkeringplads.

Flâneuse De l’Europe får os til at reflektere og glemme tid. Og selvom vi måske lader os forføre og blindt følger flanøsen og hendes skildpadde, eller gør det modsatte, er vi i det mindste bevidste om, at det er det, der sker. Vi har en bevidsthed om vores eget blik og de andres blikke. Og at vi tilfældigvis er til stede, om det så er i Roskilde eller i vores egne tanker.