Eventuelle udstillinger

Kunstner, galleri og gallerirum arbejder tit meget tætsammen. Lokalet sætter de fysiske rammer; det potentielt gangbare og salgbare sætterformen på det mulige.

TommyStøckels What already was and what mighthave been filosoferer over dette. Denne gang får vi nemlig ikke lovat se udstillingen, men i stedet noget overstået og noget eventuelt.

Som meditation over kunstnerens processer og muligheder erdet interessant. For et øjeblik.

Konstruktionernes indre
På væggene i Helene Nyborg Contemporary hænger en serie affotos, der viser, hvordan tre skulpturer bliver pillet fra hinanden i gallerietslokaler.

Fra overfladens glatte skaktern åbnes ind til flere lag afsindrige konstruktioner. Pinde, snore, karton, kork og andre skrøbeligematerialer danner skelettet i lag på lag.

Der ligger her en tydelig tanke om, hvordan alle slagssimpelheder i en proces kan åbnes for at afsløre et sammensat, kompliceretindre.

Udskudte planer
Små flamengomodeller af galleriet projekterer forskellige tankeeksperimenter.En slags forslag til eventuelle og mere eller mindre umulige udstillinger: Enversion undersøger materialer, en anden viser højdepunkter fra karrieren, entredje collager, en fjerde og femte forestiller sig rummet på en anden måde.

Relationen mellem det egentlige rum og det tænkte rum er tydelig.Som et dukkehus af virkeligheden, hvor muligheder leges igennem. Sammenlagt medfotografierne skitseres uendeligheder og potentialer.

Men ved at ofre meget af det virtuose og fysisk rumlige,kunstneren ellers arbejder med, bliver udstillingen lidt kedelig.

Dilemmaet ved det usynlige koncept
Støckels ofte meget indviklede arbejde med fraktaler,geometriske figurer, skaller, strukturer, stativer, længsel og visioner er kunantydet. I stedet får vi nogle lidt triste fotos. Og nogle knapt så avanceredemodeller.

Ja, det sætter fokus på proces og på kunstneren, der lukkerog åbner for muligheder. Det blotlægger nogle af en udstillings konkrete ogmetaforiske rammer i fortid, nutid og mulig fremtid.

Det er bare ikke nær så appellerende, sanseligt eller rumligtdragende.

Idéer, koncepter og modeller baseres i sagens natur på det usynligeog immaterielle. For at vise det kan man godt gribe efter små repræsentationerog fotografier. Men det er svært at gøre virkeligt spændende.