Forvandlingsbilleder

Man skal tilbage til før vor tidsregning for at finde Cathrine Raben Davidsens inspiration til værkerne på hendes udstilling White Ink på Horsens Kunstmuseum. Udgangspunktet er en analyse af den kvindelige stemme i Ovids to litterære værker Heroides og Metamorfoser, hvori historien om søstrene Philomelas og Prochnes skæbner indgår.

En dramatisk fortælling
Historien er ganske dramatisk og lader ikke nutidens gyserforfattere noget efter i bestræbelserne på at skabe uhygge og grusomhed. Hovedpersonerne forvandles i historien til fugle og edderkopper som effekt af Gudernes magt. Inden dette sker, har de to søstre hver især gennemgået, hvad man roligt kan betegne som begivenhedsmættede og bestialske oplevelser.

Selvstændige arbejder
Man behøver dog ikke at kende det litterære forlæg for at få øje på Cathrine Raben Davidsens optagethed af forvandlingen i de mange værker på udstillingen. I første fase oplever man dette i hundrede mindre tegninger, der vises i et forløb og i en ophængning, der uundgåeligt animerer til et nærmere studie af de enkelte små arbejder.

Umiddelbart fungerer de mange minutiøst forarbejdede tegninger illustrativt i tilknytning til Ovids værker, men enkeltvis har de andre og langt mere væsentlige værdier. Ganske vist gengiver de flere af handlingsmomenterne i det grundliggende stykke litteratur, og hvis man er bekendt med denne fortælling, vil man formentligt være i stand til at placere dem kronologisk i forløbet. Hvis ikke, kan man udmærket forbruge dem som dét, de repræsenterer i sig selv.

Maleriets transparens
Det samme kan man sige om Cathrine Raben Davidsens malerier. Springet fra stregtegningerne til maleriets langt større flademæssige karakterer er ikke så alarmerende stort, da værkerne på lærred også har stregen som fundamentalt udgangspunkt. Kvindernes ansigter er malet med stor akkuratesse, der ofte glider over i en langt mere skitsepræget proces, som kan være udført med oilsticks eller farvepigment på en laserende grund. Denne metode akkumulerer et let og transparent udtryk, som man – hvis man er i dét mood – kan kalde ‘feminint’.

The Room
Ét bestemt maleri fungerer i særdeleshed på farvens præmisser. Billedet bærer titlen The Room og netop farvens karakter placerer dette værk i et historisk perspektiv. Helt indlysende naturligvis i relation til Ovids fortællinger, men samtidigt også med forbindelse til det 20. århundredes billedkunst. Det er relevant at nævne en kunstner som Francis Bacon i dén forbindelse.

Fotografi og grafik
En lille serie stregætsninger og et antal monotypier med samme motiviske tema, er kombineret med nogle ganske elegante fotografier, der giver associationer til illustrationer i modemagasiner. Fotografierne har i kraft af deres symbolske virkemidler også kvaliteter, der rækker langt ud over det rene raffinement. Disse værker er produceret i samarbejde med fotografen Morten Bjarnhof.