Fotograf fra en anden verden

Udstillingen, In aLonely Place er en samling af Gregory Crewdsons serier Fireflies (1996), Sanctuary(2009) og flagskibet, Beneath the Roses(2003-2008).

Beneath the Roses,er en gigantisk produktion. Den består af 8 fotografier, der har taget ca. syvår at producere og har kostet millioner af kroner i produktionsomkostninger.Til hvert billede er der bygget store kulisser og flere hundrede mennesker harværet inde over processen. Men stemningen er ensomhed.

Ensom blandt mennesker
Er der en kommentar knyttettil det faktum, at dine billeder nærmest driver af ensomhed, samtidig med atder bag kameraet står hundredvis af mennesker og venter?

“Ja, der er et intenst spændingsforhold mellem, hvadder er indenfor rammen, og hvad der er uden for. Det kan jeg godt lide,” smilerCrewdson og fortsætter:

“Men selv om Beneaththe Roses er meget kollaborativ, og jeg arbejder med store grupper afmennesker, er det stadig i udgangspunktet en ensom affære. Det hele begyndermed, at jeg kører alene rundt i min bil og leder efter locations.”

Han ser frem for sig og tilføjer:

“Der er noget fundamentalt ensomt ved fotografiet. Vedhandlingen at sætte kameraet for øjet adskiller man sig på en måde fra verden.Der er altid en implicit voyerisme involveret i fotografiet – en implicitforståelse af at skue ind i en anden verden.”

Oplyst ensomhed
Men hvorfor er ensomheden såvigtig?

“Det er et godt spørgsmål,” siger Crewdson oglyser op i et smil.

“Da jeg lavede Beneaththe Roses, var jeg ikke bevidst om denne her aura af ensomhed, som mangemennesker synes billederne har. Men når jeg ser på dem nu, genkender jeg i demen følelse af på én gang at være alene og samtidig være del af en større jagtefter forbindelse eller mening.”

Der er ofte en person,der bliver belyst af en unaturlig lyskilde. Som om du vil fremhæve ensomheden vialyset, et ellers klassisk tegn for frelse og håb – Hvad er forbindelsen mellemensomhed og lys?

“For mig forenes det mulige og det umulige i lyset. Hvisbillederne kun viste ensomheden uden et forslag om mulighed, så tror jeg, atdet ville være en meget anderledes oplevelse. Jeg arbejder meget hårdt for atgøre billederne smukke, og jeg håber, at de har en spænding mellem mulighed ogumulighed. Eller i det mindste et skæringspunkt, hvor de to mødes,”forklarer Crewdson.

Fotografen uden kamera
Udstillingen tæller også et rum, hvor den omfattende produktion af Beneath the Roses er dokumenteret ifotos og video.

Der er masser afensomhed i verden, hvorfor dokumenterer du ikke bare den, der allerede findes istedet for at bruge så meget energi på at bygge en kulisse?

“Det er ikke det, det handler om. Jeg har aldrig væreinteresseret i fotografiets evne til at dokumentere en ydre sandhed. Ikke atjeg er imod det, jeg elsker dokumentarfotografi og hele den tradition, men dethar aldrig været min egen forbindelse til mediet. Jeg er ikke… du ved, jeghar ikke engang et kamera.”

Du var lige ved atsige: ‘jeg er ikke fotograf’?

“Ja, det er jeg på en måde heller ikke. Jeg erinteresseret i at bruge fotografiet til at skabe en anden verden; ligesom enfilmskaber, en forfatter eller en kunstmaler gør.”

Et øjebliks stilhed
Crewdsons øjne er store, brune og matte, og selvom solen skinnerudenfor, spejler de ikke lyset.

“Mit liv er ret kaotisk”, forklarer han, “ogaltid på randen af kollaps på den ene eller den anden måde. Men når jeg laveret billede, så er der et øjeblik, hvor alting samler sig. Lyset spiller sammenmed omgivelserne, alting trækker sig tilbage og forvandler sig til et øjeblikaf ren skønhed og stilhed. I det øjeblik føles det som om mit liv girmening.”

Han venter et øjeblik og fortsætter så:

“På én måde er mine billeder meget selvbiografiske. Jegføler, at det, jeg laver, er at lede efter de her øjeblikke af klarsyn ogsamhørighed.”

Hvad hvis dennefølelse af angst og kaos forlod dig, ville du så stoppe med at lave kunst?

Crewdson griner og svarer:

“Det tror jeg ikke den gør! Jeg har mange godeelementer i mit liv, og på mange måder nyder jeg det virkelig. Jeg tror atenhver kunstner har en historie – og kun én – som han bruger sit liv på atarbejde sig igennem.”

Men enhver fortællingudvikler sig og indeholder en eller anden grad af uforudsigelighed, mulighed.

“Ja, jeg ser også selv mine billeder som håbefulde,selvom jeg måske er den eneste,” erkender Crewdson.