Fotografisk mutation

Den femte version af fotomagasinet Filter undersøger skæringspunkterne mellem fotografiet og andre kunstformer.

Gunnel Wåhlstrand er et smukt eksempel på en hybrid mellem maleri og fotografi: Skrivbordet, 2004. Tusch på papir. (Foto: Björn Larsson, beskåret)

Den femte version af fotomagasinet Filter undersøger skæringspunkterne mellem fotografiet og andre kunstformer.


info

Magasinet forhandles i udvalgte boghandler og gallerier i København,
Brandts shop i Odense og Galleri Image i Århus samt via www.filterforfotografi.net
(160 sider og koster 90 kr.)


Fotografiethar de seneste år gennemgået en rasende udvikling, så den klassiske forståelseaf mediet og fotografens rolle er ved at blive omdefineret. Mediet bruges affolk, der ikke er fotografer, samtidig med at flere og flere fotograferinddrager andre kunstformer i deres arbejde. Fokus er altså rykket hen imodstudie, leg og eksperiment frem for genrespecificitet.

Filterhar selvfølgelig fingeren på pulsen og bringer i det nyeste nummer interessanteportfolioer med eksempler på og artikler om den udvikling mediet er gåetigennem. Magasin nummer fem indeholder altså artikler om og værker af kunstnere,der arbejder i et felt mellem fotografi og lyd, fotografi og tekst, fotografiog maleri, fotografi og blindskrift, fotografi og film samt fotografi oginstallation. 

Forsiden til Filter #5
Forsiden til Filter #5
Drømmeuniverser
Deter dog ikke en sprit-ny tendens. Kunstnere har til alle tider udvidet deres oprindeligfelt med inspiration fra andre kunstformer.

I Filter #5 indleder Karen Blixen med teksten Daguerreotypier fra1951, som eksempel på et værk i spændingsfelt mellem tekst og fotografi. Selvomdet vel egentlig (bare) er en tekst, hvor forfatteren med udgangspunkt i den første form for fotografi,daguerreotypiet, causerer over tiden samt sæder og skikkes foranderlighed –fortæller sin historie.

Forindenfortryller især lysets og farvernes stoflighed i de smukkeste, drømmeuniverseri den russiske filmmager Andrej Tarkovskijs polaroider. I billederne taget iItalien i begyndelsen af 80’erne, som inspiration og stemningsmateriale tilfilmen Nostalgia, finder man sammesfæriske længsel efter at stoppe tiden som i kunstnerens film.

ChristineGückel beskriver ligeledes i sin artikel Blandingsformer– fotografi, skuptur og billedkonstruktion, hvordan hybrider mellem isærfotografisk, skulpturelle og installatoriske praksisser stammer helt tilbagefra eksperimenter i det 20. århundredes kunstneriske avantgarde. 

Sammenblandingaf sanser
Ligesomde første symbolistiske digtere i slutningen af 1800 tallet forstyrredesanserne ved at drikke absint og ryge cannabis for at skrive poesi, som bl.a. viasynæstetiske udtryk skulle bryde sprogets grænser (synæstesi, som også er etbegreb i psykologien, betyder at sanserne blandes, fx at se lyde, høre farvereller smage berøringer).

KunstnerenJacob Kirkegaard forsøger også at sprænge rammerne for kunstværket ved atsammenblande sanser og genrer: fotografi, lyd og litteratur.

Filter visereksempler fra hans konceptuelle værk Nagaras,hvor han på en ekspedition i Omans ørken i 2008 har taget en række fine fotosog lydregistreringer af fænomenet: syngende sand.

Gerardo Nigenda: Første gårdhave. CFAB (Centro Fotográfico Álvarez Bravo), 1999. (Punktskrift på harpiksbelagt papir)
Gerardo Nigenda: Første gårdhave. CFAB (Centro Fotográfico Álvarez Bravo), 1999. (Punktskrift på harpiksbelagt papir)
At mærke motivet
Denmexicanske fotograf Gerardo Nigenda er et andet eksempel på en kunstner, somblander sanser og kunstformer.

Joanna Trujillo forklarer i sin artikel, atNigenda mistede synet som 25-årig, men alligevel vover sig ud i at fotografere.

Med tiden lærte han at lokalisere solen og at forestille sig en linie trukketop mellem ham, kameraet og det objekt han vil fotografere.

Hanssort/hvide fotos er sansemættede oplevelser oftest fremkaldt af en duft, enlyd, en smag eller en tekstur. 

Han skriver desuden med blindskrift påbillederne, og på den led bliver værkerne en blanding mellem litteratur,performance og fotografi.

Gerardo Nigenda: Duften af palmeblade blander sig med lydenes passeren, 2004. (Punktskrift på harpiksbelagt papir)
Gerardo Nigenda: Duften af palmeblade blander sig med lydenes passeren, 2004. (Punktskrift på harpiksbelagt papir)

En tendens man fx også kan finde i den japanskefotograf Shizuka Yokomizos portrætteringer af prostituerede, som var at findepå Copenhagen Photofestival i 2010.

Hun beder den portrætterede sætte sit mærkepå billedet i form af et kys eller tandmærke, efter billedet er fremkaldt.

Hvorforhybrider?
IFilter #5 finder man altså meget spændende og varieret stof om de hybrideeksperimenter fotografiet gennemgår.

Gunnel Wåhlstrand: Skrivbordet, 2004. Tusch på papir 206 x 157 cm Foto: Björn Larsson
Gunnel Wåhlstrand: Skrivbordet, 2004. Tusch på papir 206 x 157 cm Foto: Björn Larsson
Øivind Holtermann beskriver endvidere samme fænomen tæt på voreslevede, relevante virkelighed, nemlig tendensen til multimedie-produktioner indenfor pressefotografiet.

Således dækker Filter #5 sympatisk ikke kun det kunstneriske fotografi.

Menman kunne måske savne en dybdegående og sammenfattende artikel om, hvorforhybriderne opstår lige nu, hvordan de forholder sig til hinanden, hvad de kan,og hvad de kommer til at betyde for vores opfattelse af verden ogvirkeligheder?


Fakta

bog

Filter for fotografi #5 – Tema: Hybrid

Mette Kia Krabbe Meyer, Mette Sandbye, Christian Uchtmann, Gunnel Wåhlstrand, Christine Gückel, Eva Tind Kristensen, Joanne Trujillo, Jacob Kirkegaard, Øivind Holtermann, Christina Landbrecht, Karen Blixen, Andrej Tarkovskij