Fremmedlegion på villaveje

“Jeg kunne lige så godt have boet på Christiania”.

Henrik Broch-Lips slår ud med armene og henviser både til sin personlighed og sin økonomi: “ Vi var bare heldige at købe huset her på det rigtige tidspunkt”.   

Jeg er på besøg hos kunsthistorikeren og kunstformidleren på en `dyr adresse` i Marselis-kvarteret i Aarhus –  ikke lige stedet, hvor man forventer at finde et nyt kunstrum for skæve vinkler på samtidskunsten.

Dog er det tilfældet – og den utraditionelle placering er en del af pointen, såvel som det at det foregår i et privat hjem.

Op ad trappen fra privaten
Das Kunstbüro nonprofit Artspace er navnet på loftrummet med kvisten og de mange veluxvinduer. Vi går op ad trappen direkte fra privatboligen.

“Jeg har udviklet ideen om projektet her sammen med billedkunstneren Steen Rasmussen, og vi ønsker at vise særligt skæve produkter, man ellers ikke ser på gallerier og museer”, forklarer Broch-Lips: “Kravet til de kunstnere, vi inviterer, er, at de viser noget andet end det, de normalt gør”.

Første præsentation på loftet er et udvalg af den danske kunstner Adam Saks´ samling af keramik- og gipsskulpturer. De er skabt af pensionerede soldater fra den franske fremmedlegion, som har boet på legionens alderdomshjem L’Institution des Invalides de la Légion Étrangère i Puyloubier i Frankrig.

Naivt, groft og ubehjælpsomt
Saks har samlet på disse genstande i 10-15 år. Han er optaget af deres primitive og grove karakter:
“De er jo ikke lavet som kunst”, fortæller Adams Saks over en telefon fra Berlin, hvor han bor og arbejder. “De er primitive og ubehjælpsomme i deres udførsel, men jeg kan godt lide deres umiddelbare og ikke-kalkulerede ´naturlighed´ og den udtryksvilje, der ligger i dem”.

Han har blik for den dobbelthed, figurerne rummer: Det uskyldige, naivistiske og farverige udtryk dækker over legionens rå, brutale historie fra den absolutte udkant af det civiliserede samfund.

Samlingen sætter på den måde Saks egen produktion i perspektiv, hvor han netop indarbejder billedstof fra marginaliserede udkantspositioner. Hærdede sømands tatoveringer eller fremmedlegionens emblemer er nogle af motiverne i kunstnerens billeder – i de seneste er valmuer og henvisninger til opiumshuler dukket op.

Som han lakonisk siger det:  “Det viser sig ofte, at det mest brutale er nært forbundet med det mest sentimentale”.

Outsider-kunst med brutal undertekst
Oppe på loftet i Marselis er samlingen – med et glimt i øjet – fremvist som en ´rigtig kunstudstilling´ med skulpturer på hvide sokler, montre og rød afstandslinie på gulvet.

Broch-Lips viser rundt og udpeger kuriøse detaljer: Særlige kitchede bemalinger, legionærregimenternes emblemer i gips, en næsten klassicistisk (læs fascistisk) buste. En af figurerne kan skilles ad, og åbenbarer sig som en kande med hank og tud.

Kunstformidleren tolker Saks-samlingen ind i en outsider-kunst tematik i omegnen af Dubuffets Art Brut, naiv folkekunst og en særegen form for totalitarisme. Med henblik på det sidste er han især draget af figurernes dramatiske ´undertekst´:

“Jeg synes disse ting kan noget i sig selv, men jeg er ikke færdig med at finde ud af hvad. De er meget underlige. Man tror slet ikke, de er lavet af nogle af de mest barske mænd i verden – mange af dem var kriminelle både før og efter legionen, og mange folk hader dem som pesten. Når de så sidder og laver sådan noget som det her, så bliver legionens billedmæssige udtryk og emblemer pludselig pæne og stuerene”.

Broch-Lips sammenligner det med de porcelænsfigurer, som det kinesiske kommunistparti satte i omløb under kulturrevolutionen i 1960’erne:

“Nuttede pæne porcelæn-statuetter, som folk kunne have stående i stuerne, og som eksempelvis viste groteske opstillinger af folk, der var imod systemet med dummehat, skilt om halsen og en pistol i nakken”.

Dialogskabende kunstbureau
Das Kunstbüro nonprofit Artspace har ingen faste åbningstider, og man skal træffe aftale om at komme eller inviteres til stedets åbninger, salon-aftener eller andre særarrangementer. 

“Vi gør meget ud af at invitere forskellige folk, så man kan møde andre end de sædvanlige, man altid møder til ferniseringer rundt omkring på gallerierne”, forklarer kunstformidleren, som sammensætter gæstelisten bredt, “så studerende, professionelle kunstnere og udstillingsledere kan møde topfolk fra erhvervslivet, udfaldstruede dagpengemodtagere og helt ‘almindelige’ mennesker”.

“Det viser sig, at man her taler med hinanden på en anden måde”, fortsætter han. “Der opstår nogle andre dialoger”

Kan du præcisere?
“Fordi det foregår i et privat hjem, bliver det mere intimt. Og det, at kunstnerne viser noget andet end normalt, gør i sig selv, at samtalerne går andre veje. Når man som i dette tilfælde – med Saks-samlingen – viser en kunstners inspirationskilder, er det som at løfte dynen hjemme hos én privat eller at kaste et blik ind i en kunstners sind”.

Foreløbig er der planlagt seks udstillinger i det nye kunstrum. Asbjørn Schou dukker op i december, men inden da kommer Hesselholdt & Mejlvang forbi med et projekt centreret omkring duoens flagværker – hvilket også kommer til at indebære, at en række af naboernes flagstænger tages i brug.

Kunsten er for alvor kommet på afveje på villavejene i Aarhus.