Gallerirevy København apr 2017: Bye, bye, Clausen!
En ode til Clausens Kunsthandel – og flere andre store kunstoplevelser i spændingsfeltet maleri, skulptur og konceptkunst.
En ode til Clausens Kunsthandel – og flere andre store kunstoplevelser i spændingsfeltet maleri, skulptur og konceptkunst.
En ode til Clausens Kunsthandel – og flere andre store kunstoplevelser i spændingsfeltet maleri, skulptur og konceptkunst.
Det er virkelig vemodigt, at Clausens Kunsthandel i Toldbodgade – grafikkens og originalkunstens tempel ved Nyhavn – nu drejer nøglen om. Viggo Clausen grundlagde galleriet i 1953. Siden da har det holdt til i det yndige, gamle hus i Toldbodgade 9. Store kunstnere, som Palle Nielsen, Svend Wiig-Hansen, Elsa Nielsen, Seppo Mattinen, Sys Hindsbo, Jytte Rex, Ole Sporring – der parentes bemærket har haft atelier i baghuset i mange år – samt ikke at forglemme fra nyere tid Knud Odde, Cai-Ulrich von Platen, Toni Larsen, Helle Frøsig, Ole Broager m.fl., har her vist, hvad de kunne, til et trofast publikum. Der er i sorg over tabet af en af hovedhjørnestenene i det københavnske kunstliv.
Clausen var et af de fineste – og i øvrigt også et af de meget få – gallerier i datidens København. Viggo Clausen foretrak det gode, gammeldags ord kunsthandel om sin virksomhed. Han vogtede over kunsten og var stærkt antikommerciel. Ikke desto mindre gik det godt med salget – uden at han på noget tidspunkt måtte gå på kompromis i forhold til de æstetiske parametre, han håndhævede. Kunsthandelen havde direkte forbindelse til Kunstakademiet, hvorfra Clausen rekrutterede flere professorer og deres bedste elever.
Tæt på Kunstakademiet
I første omgang professor Svend Wiig Hansen, der sammen med sine gamle elever skabte udstillingen Mennesket som modvægt til de abstrakte kunstnere i Cobra og Linien II. Den nære forbindelse til Akademiet var nok en af grundene til, at Viggo Clausen modtog N.L. Høyen Medaljen i 1985 – kun året efter, at den var blevet indstiftet. Kunstnerne havde respekt for Clausen, og det var en ære at udstille der. Da grafikeren Palle Nielsen havde takket af som professor, oprettede han en skole om onsdagen, Det hemmelige akademi, i Clausens Kunsthandel, hvor han og hans tidligere elever kunne tegne efter model.
Datteren Lis Clausen (f. 1946), som overtog kunsthandelen i 1984, har videreført galleriet i faderens ånd. Nu skal det fine, gamle bindingsværkshus desværre sælges, men der vil fortsat være kunsthandel i huset frem til 1. januar 2018. Lis Clausen arbejder i øvrigt på et fremtidigt samarbejde med galleristen Banja Rathnov, som driver Museumsbygningen på Kastelsvej.
P.t. kan man se den skønne, overskudsprægede udstilling Clausen for altid. Her udstiller en lang række kunstnere – fra omtalte Aksel Jørgensen til Emil Westman Hertz. Hele huset er taget i brug fra kælder til loft, og mange tider, æstetiske dagsordener, materialer og medier sættes her i spil i helt uventede og sprudlende konstellationer.
Udstillingen er blevet til på initiativ af Cai-Ulrich von Platen, som har kurateret den sammen med 8 af galleriets øvrige kunstnere: Helle Frøsig, Toni Larsen, Steen Møller Rasmussen, Bendt Ulrich Sørensen, Jytte Rex, Ole Tophøj, Kirstine Vaaben.
Clausen for altid. Gruppeudstilling. Clausens Kunsthandel, Toldbodgade 9. Til 10. juni.
Le Colonel i 3D-format
I årtier har den franskfødte og efterhånden verdenskendte samtidskunstner Thierry Geoffroy, som har base i Danmark, forholdt sig kritisk undersøgende til samfundet og kunstinstitutionerne. I forbindelse med sidstnævnte har han eksempelvis lavet en række aktioner på de verdensomspændende biennaler i form af fx kritiske motionsløb.
Nu udstiller han i Sabsay Gallery nye værker, der skal træne publikums ”muscle of awareness”. Her tager han kritisk fat under vingebenene på de forestående mega-udstillinger i Kassel, Münster og Athen samt i Venedig Biennalen og spørger kritisk til de problematiske sponsorer, som står bag – flere af dem producerer våben! Desuden forholder han sig mere end skeptisk til disse mega-kunstudstillingers voksetrang. I fire skulpturer, der er 3D-kopier af ham selv iført ”den sidste blå hjelm” fra FN, iscenesætter han sig som en slags antropolog, der drager i felten for at undersøge og udforske alle dårligdommene i kunstverdenen.
I første omgang gælder det Documenta i Athen, men udstillingen vil løbende blive skiftet ud, efterhånden som de respektive biennaler og fem- og tiårsudstillinger åbner hen over foråret og forsommeren.
Thierry Geoffroy: Always Question the Structure. Sabsay Gallery, Str. Strandstræde 19, gården. Til 1. juli.
Malerisk comeback
Lene Adler Petersen (f. 1944) – som i mange år ellers havde levet en tilbagetrukket tilværelse uden for rampelyset efter en ellers meget markant tilstedeværelse i 1960’erne og 70’erne med tilknytning til Eks Skolen og samtidig særdeles aktiv i den nye, eksperimenterende feministiske kunst – får i disse år et fantastisk comeback. Nu viser hun i Galleri Tom Christoffersen en suite mageløse malerier med fællestitlen Persona, som refererer til C.G. Jungs begreb om arketypen og den sociale maske, som formidler jeg’ets møde med den ydre verden. Adler Petersen ”portrætterer” i sine semiabstrakte malerier med stærke, adskilte farvefelter og antydningsvis figuration digterne T.S. Eliot og Inger Christensen, forfatteren Karen Blixen, billedkunstneren Meret Oppenheim samt psykiateren Birgit Petersson. Malerierne er tørt malet med et mylder af bittesmå penselstrøg. Det er meget anderledes malerier, der vel kan anses som en hyldest til de portrætterede personer. De vipper gådefuldt på kanten mellem abstraktion og figuration.
Lene Adler Petersen: Persona. Galleri Tom Christoffersen. Til 22. april.
