Gallerirevy København februar 2023: En ræv ser på – en kvinde giver los

Februar måneds gallerirevy viser den mangfoldighed, som kan opleves på den københavnske samtidskunstscene p.t.. Fra gnistrende samarbejder mellem billedkunst og naturvidenskab, som inspirerer til nye formverdener, over farverige dialoger, som vipper på kanten mellem skulpturelt objekt og billede, til farlig erotik og møder med hybridvæsener.

Karen Land Hansen (f. 1973), der dimitterede fra Royal Collage i London i 2003, har i sin nye værkserie, der nu kan ses på Fabrikken for Kunst og Design, arbejdet tæt sammen med maringeologer, knyttet til De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS).

Hun har benyttet deres kortlægning af havbunden ved Hirsholmene i det nordlige Kattegat som afsæt for en række keramiske skulpturer og træskulpturer med gridstrukturer, der er inspireret af computeranimerede optagelser af havbunden det nævnte sted.

Dels er hun optaget af miljøspørgsmål generelt, dels er hun specifikt interesseret af dette enestående stykke natur, der er usynlig for de fleste, som blot sejler hen over det, men hvis skønhed og spændende kuperede formationer sørger for at sikre biodiversiteten på havbunden. Det handler om de såkaldte ‘Boblerev’.

Et grid benyttes ofte i kunsten som en diskret optegnet struktur, der tjener til at holde sammen på perspektivet og motivet på fladen.

Men i Karen Land Hansens håndtering åbner det op til nogle forunderlige, foranderlige og fabulerende strukturer, der kaster nye formverdener af sig i de ellers skrøbelige materialer ler og birke-finér, der vrider og vender sig spændstigt imod naturlovene. Nøjagtig ligesom en virkelige havbund, som GEUS’ marinbiologer har kortlagt. En del af alle disse havdata har GEUS bearbejdet og gjort tilgængelig for Karen Land Hansen i en gensidig udveksling og samtale.

I modsætning til computeranimationerne, som i sagens natur er skabt digitalt, rummer Karen Land Hansens skulpturer en materialemæssig modstand og er nørdede og analoge. Forskellene mellem de to metoder er derfor oplagt.

Til gengæld mødes de i det fælles punkt, der handler om at skabe fortolkninger og afbildninger af virkeligheden, så den både bliver begribelig og tilgængelig for os alle sammen. Et kunstværk er på sæt og vis også en model for virkeligheden. En parallel gestaltning – ligesom en videnskabelig model. Eksempelvis har GEUS’ maringeologer komprimeret et kilometerlangt rev, så det kan ses og forstås inden for en fattelig skala i modellen.

Karen Land Hansens skulpturer bidrager på original vis til at udvide skulpturens formalfabet. Og så er de både komplekse og fascinerende i al deres transparente lethed.

Karen Land Hansen: Ocean Grid. Fabrikken for Kunst og Design, Sundholmsvej 46, 2300 S. Til 12. februar. Åbningstider: Mandag-onsdag 12-18, torsdag til lørdag 10-14. Åbent derudover efter aftale.

Poetisk genbrug

Isabel Berglund og Kristian Devantier (begge født i 1971) deler både seng, bord og atelier som par og kolleger. Nu viser de en Gesamtudstilling i Formation Gallery, der udfordrer deres hidtidige individuelle praksis ved at være skabt kollektivt.

Udstillingen vil på et mere generelt plan at vise, hvorledes man kan skabe relationer og indgå samarbejder med andre. Som to skarpt profilerede kunstnere med hver sin karriere har de udfordret sig selv og hinanden og har budt ind med de kompetencer, som de har opøvet gennem en efterhånden lang kunstnerisk karriere.

Isabel Berglund er uddannet som designer med speciale i tekstil- og strikkekunst – bl.a. har hun en Master i Modestrik fra Central Saint Martins College of Fashion and Textile i London.
Når hun udstiller selv, er det med nogle såkaldt skulpturelle hybrider, hvor hun mikser strik med objekter, der enten står, hænger eller svæver. Hendes værker udvider de kendte kategorier, og hun har effektivt formået at lave sprækker i de vandtætte skotter, der ellers har for vane at adskille design og billederkunst.

Hun har en række imponerende værker og udstillinger bag sig – senest de blændende farvestrålende strikke-objekter i Galleri Specta, der vipper på kanten af genkendelige hverdagsobjekter og unheimliche, maskinagtige devices.

Kristian Devantier er kendt for sine piktogramagtige malerier, som med deres forenklede, grafiske formsprog kan minde om offentlige skilte. Ofte handler det om hverdagens mange forseelser, og hans underfundige humor og poetiske gemyt fornægter sig ikke.

Samtidig er han ligesom Berglund en fin kolorist, så deres kunstneriske pardans In a Puzzle, der udspiller sig i rummet og på væggene i Formation Gallery, slår gnister. Berglunds mere abstrakte strikkeskulpturer får tilført fortælling og figuration fra Devantiers praksis og omvendt.

To vitale og morsomme hængeskulpturer, der oplagt ville kunne fungere som luftige rumdelere i eksempelvis offentlige bygninger, Collected Overlap 1 og 2, hænger foran vægge, der til lejligheden er malet i henholdsvis rosa og grønt, og denne baggrund forlener værkerne med en saftspændt kolorit.

Her har parret leget med alskens objekter, der danner et puslespil-mønster med megen luft mellem objekterne. Igen lever farverne nærmest deres eget stærke liv, samtidig med at publikum kan forsøge at identificere objekterne og spore dem tilbage til deres oprindelige kontekst og brug.

Puslespilsværkerne på birkefiner, der hænger på væggene, har alle fortællende titler à la Regn, bil og træstub, Stien igennem huset og Hestens hus. Parret har klippet en mængde former ud af farvet karton ud og har anvendt kasserede objekter i arbejderne.

Det er genbrugsæstetik, der emmer af poesi. Ikonografien er en blanding af modernistiske abstraktioner med indlagte delfigurer. Det er blevet til en spændende pardans, skabt ved hjælp af en visuel fantasi og af prunkløse materialer. Parret har ganske enkelt tryllet skrot om til guld.

Isabel Berglund & Kristian Devantier: In a Puzzle. Fællesværker. Formation Gallery. Gasværksvej 9, Kbh. V. Til 25. februar.

Frække rævestreger

Stense Andrea Lind-Valdan (f. 1985) viser fire værkserier på sin første soloudstilling i Maria Friis Galleri. Lad os indlede med den kinky, erotiske serie med 11 monokrome røde/lyserøde akvareller, der har titlen Løn. Det er et homonym, som på én gang betyder i skjul, træsorten løn eller betaling for et arbejde – fx et sexarbejde, der foregår i gedulgthed?

Serien visualiserer en række s/m fantasier om en kvinde, der bliver taget forfra, bagfra og undertiden også af flere mænd. Men hun virker sært nok ikke offergjort. Tværtimod. Hun giver sig fuldstændig hen til nydelsen.

Den saftige erotiske drøm om at blive domineret og elsket af flere mænd samtidig virker umiddelbart stereotyp, men på ét punkt afviger denne kødfarvede ‘tegneserie’ fra mainstream- pornografiens lystfulde kældre og redder den fra klichésumpen: En ræv optræder som iagttager og som diskret medspiller, hvis ikke den agerer som hovedpude for kvinden under akten.
Jeg tænker, ræven symboliserer kvindens frihed til at give los for sit indre vilddyr og give sig hen til nydelsen uden politisk korrekte indskrænkninger fra tidens kønspolitiske ordensmagt. Imidlertid forekommer det lille format og den pink farve at være lidt for nuttet. Derved bliver de lidt for tamme – som illustrationer af børneeventyr.

Serien Medlemmer (du var et menneske, jeg var en leopard) – 11 surrealistiske papirarbejder med maskeagtige aftryk af et stærkt sminket ansigt, der fremstår som en menneske-dyre-hybrid – er en anden måde at visualisere dyr-menneskerelationen, således at dyr og menneske smelter sammen. Man bemærker, at titlen er i datid, som var både mennesket og leoparden døde. Måske er det en dødsmaske? Og medlemmer? Er det af en hemmelig klub for hybride væsener?

Serien Våge, der består af ni papirarbejder, udført med akryl, kul, pastelkridt, tusch og blæk forekommer mig lidt overflødig og tung og uden den ekspressive spændstighed, som kendetegner udstillingens fjerde og mest vellykkede serie, nemlig Cit. – en forkortelse af ‘citeret’.

De stærke motiver – en vinge, en æggeform og en vulva – er malet med menstruationsblod, akvarelblyant og almindelig blyant på uegale stykker af syrefrit papir. Her får Stenses kunst i bogstavelig forstand vinger og bliver så fascinerende tvetydig og farligt-foruroligende, at man overgiver sig.

Stense Andrea Lind-Valdan (også kaldet SALV) dimitterede i 2011 fra Det kgl. Danske Kunstakademi. Hendes arbejder er primært selvbiografiske, og hun ytrer sig i både tekst og billede. Sammen med partneren Rune Gade har hun stiftet forlaget Sød tøs. Hun har sideløbende en praksis som kurator, senest med udstillingen Mama Mia på Willumsens Museum. I 2016 udgav hun sammen med forfatteren Ursula Andkjær Olsen det visuelle digt vi rus salve på Gyldendal.

Stense Andrea Lind-Valdan: Under. Galleri Maria Friis, St. Kongensgade 116, Kbh. K, til 11. marts.