Gallerirevy København feb 2017: Justesen, Masson og Knudsen

Kirsten Justesen brillerer med lerskulpturer og -relieffer i Avlskarl Gallery. Al Masson er vedkommende og rørende personlig i Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel og Morten Knudsen er et lovende nyt talent på Andersen’s Contemporary. Læs årets første gallerirevy fra København.

Avlskarl Gallery – Kirsten Justesen: Post it
Som avantgardekunstner med forkærlighed for performativ kunst, der involverer hendes egen krop og med en konsekvent kønspolitisk agenda, har Kirsten Justesen igennem hele sin karriere brilleret med nogle poetiske, til tider humoristiske, men altid prægnante, værker, der former sig i serier. Skønt hendes kunst er klart feministisk, ligger den langt fra agitprop og ensidige budskaber. Dertil er den for mangetydig og raffineret og altid ‘to the point’ – hverken for meget eller for lidt og stort set altid med kvindekroppen som omdrejningspunkt.

Kvindekroppen er også i spil på hendes nye udstilling hos Morten Avlskarl. Det aflange lokale egner sig fortræffeligt til at vise skulpturer. Som altid arbejder Justesen også her i serier. Men denne gang har hun skiftet materialet ud, for som hun siger: “Jeg kan tænke med ler – det ligger godt i hånden.” Men hvor hun tidligere ofte anvendte det som skitsemateriale til sine konceptuelle værker, spiller leret denne gang hovedrollen.

Udstillingen rummer ni sorte lerrelieffer og ni mindre lerskulpturer. Alle forestillende kvinder i forskellige positurer og i forskellige roller. Kvindefigurerne i oxideret stentøj har en særlig, statuarisk fodstilling, hvor de går frem, ligesom det ses i oldtidens ægyptiske kunst. De er hver og en et tegn med reference til kvinders liv.

I udstillingen indgår også en stor skål – Sol Skål. Den er sandelig gul og giver lys og varme til de ellers sorte værker. Det er en stram og smuk udstilling, og man får lyst til at se flere lerskulpturer formet af Justesen.

Banja Rathnov Galleri & Kunsthandel – Al Masson: Surfing
Den dansk-franske multimediekunstner Al Massons udstilling Surfing fylder hele Museumsbygningen. Her kan man opleve video, tegninger, malerier, fotografier, skulpturer og installationer af Masson, der også har indrettet atelier i et af rummene. Her opholder han sig hver dag og skriver og producerer nye værker. Det giver mulighed for at møde kunstneren og kigge ham over skulderen og iagttage arbejdsprocessen.

Al Masson udfolder sin baggrund og opvækst i en arbejderfamilie i Marseille. I det første rum kan man læse nogle håndskrevne opslag, hvor Masson erindrer nogle dramatiske og pinlige episoder i sin barndom, da det langsomt gik op for ham, at han havde en stor følsomhed og glæde ved smukke ting og gerne ville designe dametøj. Vi hører her om farens brutale og fordømmende fremfærd, da det efterhånden står klart, at sønnen er bøsse.

På udstillingen funderer han over kønnet med homoseksualiteten som gennemgående tema. Ikke direkte kønspolitisk, men som en grundlæggende subjektiv erfaring og dens indflydelse på den kunstneriske billeddannelse.

Det er en modig, ødsel og virkelig alsidig udstilling. Især rummene med tuschtegninger er overskudsprægede og undertiden også humoristiske. Her kommer en surrealistisk side frem hos ham, når hesteben bliver til mandeben m.m. Så mange materialer og medier er i spil på Al Massons dybt vedkommende og rørende personlige udstilling.

Andersen’s Contemporary, Amaliegade 40 – Morten Knudsen
Skønt Morten Knudsen (f. 1985) endnu er elev på Det Kgl. Danske Kunstakademi, har han allerede flere udstillinger bag sig, bl.a. gruppeudstillingen New Young Artist i Martin Asbæk Gallery i 2015, i Taka Ishii Gallery, NYC, i 2016, og i 2015 modtog han Remmen Fondens Kunstpris på 100.000 kr. Nu udstiller han solo i Andersen’s Contemporary Amaliegade-galleri. Hans nye, overvejende sort-hvide billeder kan minde om Christian Vinds, og dog er Knudsen sig selv.

Udstillingen fordeler sig i to rum. I det bageste hænger 22 små tegninger og et par oliemalerier, alle på kridhvid dibond – et kompositmateriale, som anvendes i byggebranchen. Her hvisker Morten Knudsen mere, end han råber. Det er overvejende botaniske motiver, men undertiden ser man nogle ansigter og kroppe. Det er en grå-hvid verden, der nærmest går i et med rummets hvidmalede paneler. En hårfin balance mellem at forsvinde og komme til syne, og dermed et svar på spørgsmålet om, hvor meget der skal til, før et værk er der. Erased or present?

Enkelte af disse små, overvejende rektangulære bredformatbilleder er malet med olie og har en mere pastos og levende overflade. Som mange af de abstrakte ekspressionister benytter også Knudsen mange modsatte retninger, når han artikulerer sig på fladen, hvilket giver liv og energi.

I det forreste rum hænger en lille lyrisk kollage. Den er overvejende gul og orange, og Morten Knudsen har monteret nogle organiske forekomster på den, som kan minde om blomster.

Dette farvestrålende, lidt kitschede indslag lyser op mellem de ellers sort-hvide billeder i rummet. Man aner figurationer her og der – skikkelser, en hånd, ansatser til en fortælling, der er ved at samle sig, eller også er den ved at fragmentere? Der er energi og drama i disse billeder, hvoraf nogle stykker er malet på pap-emballage. Et lovende, nyt talent.