Gallerirevy København nov 2016: Sorte Zven, kritiske Peter og bekymrede Ole

Tre små øjenåbnende galleriudstillinger med tre kunstnergenerationer på gallerier tæt på Nyhavn får os til at glemme alt om julen for en stund. Der er vigtigere ting på bedding såsom døden, danskheden og Dites salatskål.

Zven Balslev: Human. Marie Kirkegaard Gallery. Til 17. December
Lad os starte med slutningen, dvs. med døden, der pt. muntrer sig, om jeg så må sige, i Marie Kirkegaard Gallery. Her kan man opleve papirarbejder af Zven Balslev (f. 1977). Det drejer sig fortrinsvis om hans karakteristiske s/h blæktegninger på papir, men også om en stor leporello med silketryk. Den siksakker på et bord og flankeres også af nogle silketryk og monotypier på væggene. Balslev trækker på en lang række visuelle traditioner fortrinsvis fra den såkaldt lave kultur såsom gotiske tegneserier, groteske memento-mori-fantasier, sort, dystopisk graffiti, ikke at forglemme den mexicanske dødekult, alt sammen fortalt med en graphic novel-lignende streg med flotte, sorte skygger, der skaber dramatik på det kridhvide papir.

Zven Balslev er helt sin egen i dansk regi, men hardcore amerikanske vestkystkunstnere som Raymond Pettibon, Mike Kelley, Poul McCarthy og andre spøger i baggrunden. De deler et lettere puerilt antisprog med Balslev og interesserer sig for det forbudte og tabuiserede. Man bemærker, at personerne mere er skabeloner end mennesker, mere typer end væsener af kød og blod, og flere af dem får da også deres maver skåret op som slagtekvæg eller tarmene hentet ud af deres indre, og der er sort humor og abjekte kropsdele overalt.

Zven Balslev har i årtier haft et mellemværende med tegneseriekunsten. Han er i øvrigt klassisk skolet, idet han er uddannet på Kunstakademiet og har fået kunsten godt og grundigt ind i blodet. I dag driver han forlaget Cult Pump, som bl.a. udgiver horror-tegneserietidsskriftet Radbrækket.

Peter Holst Henckel: Priming and Framing. Galleri Specta. Til 17. december
Rundt om hjørnet hos Galleri Specta kan man opleve nye værker af Peter Holst Henckel (f. 1966), som hele vejen igennem har været sig selv tro med sine på én gang enkle budskaber mod social undertrykkelse, overgreb, krige og naturødelæggelser, der overlejres af et delikat formsprog, hvor han især har benyttet fotografi og silketryk. For Holst Henckel er der ingen modsætning mellem skønhed og gru, tværtimod fremstiller han disse to dikotomier som to sider af samme sag – ingen skønhed uden gru og omvendt.

Titlen på hans nye udstilling, Priming and Framing, er hentet fra politisk kommunikationsteori. Det er en metode, hvorved man kan påvirke meningsdannelsen, uden at folk opdager det. Mere specifikt betyder ‘priming’, at man via medierne gør en målgruppe opmærksom på, at der er et problem. Når man ‘framer’, vinkler man – eller manipulerer man – fremstillingen af problemet på en sådan måde, at der kun synes én løsning på problemet.

Flere af værkerne spores direkte ind på denne problematik. Først og fremmest titelværket, som består af en række blændrammer, der er sat sammen til en 160 x 207 cm stor reliefstruktur på væggen. Men centimetermålene er erstattet af årstal, hvor man ændrede lovgivningen omkring indvandringen til Danmark. Fx 1622, da de første jøder fik lov til at bosætte sig i Glückstadt, 1956 under Ungarnkrisen, da et stort antal flygtninge fra det østeuropæiske land gæstfrit blev modtaget i Danmark frem til 1983, da Danmark vedtog verdens mest liberale indvandrerlov. Siden da er den som bekendt blevet strammet i et væk.

På et stort fotografi ser man en golden retriever i en stærkt pixeleret udgave. Her må galleristen komme anmelderen til hjælp: Denne hund optrådte i en annoncekampagne for DF i foråret. I den forbindelse blev det afsløret, at hunden var billedmanipuleret ind foran den store familie, der reklamerede for partiet. Man bemærker i øvrigt, at Golden Retrieveren først blev indført i Danmark i slutningen af 1950’erne. Havde DF dog bare benyttet Den gamle Danske Hunderace eller Broholmeren, som kom til Danmark under Christian IV!

Ole Sporring: Dites salatskål. Clausens Kunsthandel. Til 22. december
Clausens Kunsthandel synger på sidste vers, idet Lis Clausen snart afvikler galleriet. Den københavnske kunstscene vil ikke længere være den samme uden denne fine gamle institution. Ole Sporring (f. 1941), som i en menneskealder har haft atelier i baghuset, har nu fyldt de to udstillingsrum på 1. sal med papirarbejder, hvoraf de første blev til i hans akademitid omkring 1960.

Han er en workaholic, og udstillingen er da også loaded med værker fra gulv til loft, derfor titlen, Dites salatskål, der henviser til den “melting pot” af værker og de snit og valg fra årtiers produktion, der ligger til grund for udstillingen. Det tager tid at se disse vildt vrimlende, samfundssatiriske tegninger igennem. Især de tegninger, hvor Sporring ikke kun fortæller, men også “maler” med blyanten, så der opstår en betagende stoflighed, synes jeg godt om.

Udstillingen viser Sporring som en eminent tegner, der rabler derudad. Nogen gange er de visuelle fortællinger vanskelige at tyde, andre gange er de åbne og inviterer os indenfor. Et gennemgående tema er hans bekymring for ødelæggelsen af miljøet som følge af menneskehedens grådige hærgen. Der er mange atomkraftværker, forurenede byer og ditto landskaber. Nogle serier har været brugt som visuelle modspil til fx Ludvig Holbergs Niels Klims underjordiske rejse, Grimms eventyr og eventyr af Eske K. Mathiesen.

Udstillingen er et must for alle Sporring-elskere.