Gang i den alternative by

På Roskilde Festival mødes de største navne i dansk samtidskunst og den autonome undergrund.

V1s plakatvæg er lavet af et sandt all-starteam af danske kunstnere. Foto: Kristian Handberg.

På Roskilde Festival mødes de største navne i dansk samtidskunst og den autonome undergrund.


info

Under mottoet More Than Music arrangerer Roskilde Festival en række projekter uden for deres musikprogram. Læs mere om projekterne på Roskilde Festival

Alternativt kvarter i festivalbyen
Omkring scenen, der domineres af hiphop og elektronisk musik, er der skabt et alternativt bymiljø i kunstens tegn. Det rummer både ungdomshusaktivisternes tiltag og det Streetart-orienterede galleri V1s festivalafdeling. I den kaotiske og intermistiske by kan man møde virkelighedens undergrund og fra de talrige boder iklæde sig den, hvis man ønsker det. Her sælges både ‘Christiania-falafel’ og tøj fra Henrik Vibskovs populære tøjudsalg.

Kreativt marked på festivalpladsen. Foto: Kristian Handberg.
Kreativt marked på festivalpladsen. Foto: Kristian Handberg.
Vagttårnet med kraftig symbolik. Foto: Kristian Handberg.
Vagttårnet med kraftig symbolik. Foto: Kristian Handberg.

Plakatvæg med de store
Gennem galleriet V1 præsenterer en række prominente danske kunstneres plakater, der er hængt op på en stor væg. Superflex, Tal R og John Kørner er med her i denne både markante og lidt underspillede udsmykning. Underspillet i kraft af, at kunstnernavnene ikke optræder på de enkelte plakater. Ofte er der skarpe politiske udmeldinger så som kommentarer til Danmarks krigsførelse i Afganistan og en undskyldende Abraham Lincoln på plakaten. Der er dog også mere humoristiske udmeldinger – eksempelvis et opråb til en forsvunden svensk fader til et barn, der blev undfanget på sidste års festival. Der er dog meget sparsom information om plakatudstillingen og dens mål fra galleriets side.

Kommentar til den danske krigsførelse på V1s plakatvæg. Foto: Kristian Handberg.
Kommentar til den danske krigsførelse på V1s plakatvæg. Foto: Kristian Handberg.
Superflex sælger svalende politisk korrekte læskedrikke. Foto: Kristian Handberg.
Superflex sælger svalende politisk korrekte læskedrikke. Foto: Kristian Handberg.

Forhindringsløb og DIY-t-shirts
Folkene fra ‘Ungeren’ har koncentreret deres aktiviteter om den overvågning i det offentlige rum, som de mener, alt for uimodsagt er begyndt at brede sig. "Må man lige ha’ lov til at være her" står der på de t-shirts, man enten kan købe eller selv trykke. De har også iscenesat budskabet med en forhindringsbane, hvor man kan løbe for at undgå at blive set og overvåget. Ligeledes præges Cosmopolbyen af et pigtrådsarmeret vagttårn med adresse til autoritære tiltag fra festivalorganisationens side. Aktivisterne mener, at de vagttårne, der holder øje med festivalpladsens campingarealer, er et uheldigt signal på den ellers frirumsprægede festival.

Forhindringsbanen skal bevidstgøre gæsterne om overvågning. Foto: Kristian Handberg.
Forhindringsbanen skal bevidstgøre gæsterne om overvågning. Foto: Kristian Handberg.
Her viser Ungdomshuset film om overvågning. Foto: Kristian Handberg.
Her viser Ungdomshuset film om overvågning. Foto: Kristian Handberg.

Fakta

Festival

29 jun 2008 6 jul 2008

Roskilde Festival Se kort og tider