Genbrugte gravsten sætter aftryk på Nørrebro

Fredag 27. november startes en dialog med døden ved Assistens Kirkegård.

En af de syv sten placeres på Blågårds Plads på den såkaldte Sorte Firkant. Tidligere var her jernindustri og arbejderboliger, nu er det et broget forsamlingssted. Foto: Astrid Gjesing

Fredag 27. november startes en dialog med døden ved Assistens Kirkegård.


info

Åbning fredag 27. november kl. 15 ved porten til Assistens Kirkegård

Bøjet i neon og mæjslet i sten
Installationen består af et digt i rød neon ved Assistens Kirkegård og syv gravsten fordelt på betydningsfulde steder på Nørrebro.

Stenene er genbrugte gravsten fra Bispebjerg og Garnison kirkegårde. Den oprindelige tekst er fjernet og titlen på værket: Jorden bærer dit aftryk er sandblæst på syv sprog på gravstenene, der er nedfældet i fortovet. Man kan stå på teksten – blive en del af den.

I dialog med døden
Kunstneren Astrid Gjesing udtaler om værket:

"Installationen har karakter af dialog mellem stedet og nutid og mellem forskellige, nutidige mennesker indbyrdes – det multikulturelle samfund.
Skærings/fællespunktet er kirkegården, der forener nutid og fortid gennem døden."

Åbning
Kl. 15 overdrages installationen til beboerne på Nørrebro og alle andre interesserede. Efter en tale ved formanden for Nørrebro Lokaludvalg vil der være rundvisning og et "muntert glas".


Fakta

Jorden bærer dit aftryk

27 nov 2009

Astrid Gjesing