Astrid Gjesing

Mange af Astrid Gjesings ord og sætninger folder sig ud i stor skala som udsmykninger i det offentlige rum – ofte som lydværker eller bøjet i neon

Kunstner

Astrid Gjesing (f. 1952) er uddannet lærer og autodidakt billedkunstner og digter.
Hendes værker udfolder sig både på papir, i sten, i neon, på tekstil og i lyd, og inddrager ofte andre mennesker eller grupper i sine undersøgelser.
Mange af hendes ord og sætninger folder sig ud i stor skala som udsmykninger i det offentlige rum - ofte som lydværker eller bøjet i neon, herunder permanente værker til Ikast Station, VIA University College, Assistens Kirkegaard, Rådmandsgades Skole, Marselisborg Strand, Tidl. Psykiatrisk Hospital park, NRGI, Åby Bibliotek, Aarhus Katedralskole, Nationalpark Skjern Å, Moesgård Strand, Det Hvide Fyr i Skagen, Kirkens Korshærs døgnvarmestue, medborgerhuset på Rundhøj Torv og på lokalcenter Rosenbakken.
Hun har performet, udgivet og udstillet på Statens Museum for Kunst, Skovgård Museum, KH7 Artspace, Fabrikken for Kunst og Design, Museum Ovartaci, Kvindemuseet (KØN), KunstCentret Silkeborg Bad, Sophienholm Kunsthal, rum46 og Læssøe Gades Skole og arbejder pt. på solo-udstillingen “Rewrite History” til Kunstpakhuset, Ikast.
Hun er medlem af Billedkunstnernes Forbund og Kvindelige Kunstneres Samfund.