At genopføre ikke-steder

Kunstneren Molly Haslunds kommende performance Ghost Tent i Dragør bliver en hommage til ikke-eksisterende arkitektur og en indirekte kritisk kommentar til en aktuel flygtningesituation.

I denne måned er der plads til 79 Airbnb-gæster og 21 nye flygtninge i Dragør kommune. Denne opdagelse har performance- og billedkunstner Molly Haslund gjort sig under sin research til sin næste performance Ghost Tent, som er en del af kunstprogrammet REFLEX 16 hos Refleksioner kurateret af mag.art i kunsthistorie Annette Lindroos. Performancen skal inddrage publikum og i en fælles handling prikke til opfattelsen af ‘det fremmede’.

Haslunds kunstpraksis undersøger ofte objekters kollektive sociale potentialer i det offentlige rum. Grundlaget for Ghost Tent er ligesom hendes soloudstilling Rock Around the World (2013) på Roskilde Museet for samtidskunst stedspecifik, men tager overraskende udgangspunkt i et ikke længere eksisterende sted i Dragør med øgenavnet ‘Den Hvide By’ tegnet af arkitekten Arne Jacobsen.

“Jeg opdagede hurtigt Arne Jacobsens badeetablissement, som blev bygget i et forsøg på at tiltrække turister i 1933. Det kunne rumme 8000 mennesker. Jeg blev meget optaget af en enkelt skitse, som Arne Jacobsen tegnede af bygningen og området. På skitsen står restauranten og livreddertårnet fx et helt andet sted end i det endelige byggeri, så det er en skitse i proces; der er mange fine detaljer. Fordi han havde tegnet de små omklædningstelte med, som han forudså folk selv ville sætte op, blev jeg også interesseret i dem.”

Usynlige rum
Molly Haslunds research har fokuseret på rum, man ikke ser, eller som ikke findes mere, hvilket også inkluderer landliggerne; et fænomen fra 1890’erne, hvor folk fra København begyndte at leje sig ind hos beboerne i Dragør lidt à la Airbnb:

“Så vidt jeg har kunnet læse mig frem til, har en stor del af lokalbefolkningen set på Den Hvide By som et fremmedelement, der ikke passede ind; bygningen var moderne i forhold til Dragørs gulkalkede, stråtækte huse. Den Hvide By skabte under krigen desuden frygt og kritik, fordi området som helhed let kunne forveksles med soldater-krigslejre.”

Arne Jacobsens badeetablissement blev ikke den succes, man havde håbet på. Hovedsageligt pga. krigen, men uenighed hos Dragørs lokalbefolkning om stedet optrappedes også, så man i 1944 begyndte at rive bygningen ned, imens Arne Jacobsen selv sad som jødisk krigsflygtning i Sverige.

“Jeg synes, Den Hvide By er fin. Mange forskellige mennesker kunne mødes der, hænge ud, danse og feste. Da bygningen var nedrivningstruet foreslog Dansk Folkeferie at overtage bygningerne for at bruge dem som feriested til socialt udsatte familier, men det brød man sig ikke om. Det var en politisk fejde – og det er ikke helt entydigt, hvad der skete.”

Objekterne/Det skulpturelle
Men det er ikke kun de historiske facts omkring Den Hvide By, Haslund har taget inspiration i. Med Ghost Tent fortsætter hun sin fascination af design, former og objekter. Hun har bl.a. været optaget af de små, hvide telte en kvinde i 1933 havde opfundet til at klæde om i på stranden, fordi træomklædningshytterne var blevet forbudt.

“Jeg er fascineret af de sjove omklædningstelte, der i sig selv ligner spøgelser og fortæller noget om en blufærdighedsgrænse, som nok har flyttet sig en del siden. Jeg har lavet 4 transparente omklædningstelte i samarbejde med tekstildesigner Cecilie Bendixen, som har demonstreret nogle teknikker og materialer for mig. Mine telte ligner de telte, man brugte i 30’erne og fremefter. Der er også tre kostumer, som kan minde om burkaer, men også om folkedragter fra Dragør eller blot et spøgelseskostume, og så er der 21 bannere.”

Ghost Tent er lavet specielt til Dragør og Cirkuspladsen og bliver et skulpturelt forløb, et performativt eksperiment og et nærmest gennemsigtigt værk.

Rekonstruktion af Den hvide by
Det centrale for Ghost Tent-performancen bliver nu at genopføre Arne Jacobsens skitse af badeetablissementet med de objekter, Haslund har lavet i billige, hvide, industrielle tekstiler, som bruges til fx stilladser, der kan associere til noget midlertidigt eller hjemløses forhåndenværende stoffer.

“Jeg vil bede publikum hjælpe mig med at bære de her bannere ud og holde dem, så de danner modulerne i bygningen. Vi skaber på den måde en oprejst todimensionel tegning af bygningen. For at illustrere hele bygningen, skal der 21 bannere op, så der skal komme 42 publikummer, hvis det skal lade sig gøre. Der kommer nok langt fra så mange, men så har jeg de her gummihammere og en enkelt muggert, som vi kan banke bannerne i jorden med.”

Derudover har Haslund lavet et langt rør, som gør det ud for livreddertårnet i badeetablissementet og 100 vindposer og vimpler, som repræsenterer det antal Airbnb-lejere og flygtninge, der er plads til i Dragør.

Et deltagerbaseret værk
De medvirkende performere er tre spøgelsesagtige figurer, som hjælper med at få rekonstruktionen af bygningen til at ske. De rekonstruerer i det hele taget flere ting under performancen gennem små ‘acts’, forklarer Molly Haslund. Hun instruerer selv folk i at få skabt billedet af badeetablissementet. Ghost Tent bliver altså en orkestreret eller instrueret performance.

“Hvis jorden er blød nok, kan vi forhåbentlig banke bannerne fast og fastfryse billedet af bygningen. På den måde får publikum mulighed for at træde på afstand og se hele billedet. Jeg har ikke kunnet lave en test, så det hele bliver et eksperiment og afhænger af publikum og vinden. Det er ikke en 1:1 rekonstruktion, hvert modul er ét banner, mens tårnet er ca. 5 meter højt og holdes oppe af en lang pind.”

Indirekte kritik
Men hvad er det egentlig kunstneren vil med Ghost Tent?

“Jeg håber, værket vil give associationer i forskellige retninger, men der er også en kritik i værket, hvor jeg debatterer forskellige forhold på humoristisk og legende vis. Selvom det er bygningen, der er i fokus, vil jeg gerne vise forholdet: 79 Airbnb gæster mod 21 flygtninge –  ingen af tallene er særligt høje, men dog er det ene en del højere end det andet.”

– Skal Arne Jacobsens bygning også rekonstrueres for at gøre bygningerne levende igen, ligesom dine koordinationsmodeller opfordrer til kollektiv leg i det offentlige rum?

“Jeg kunne godt tænke mig at se omridset af bygningen og vil gerne minde om, at den har været der. Det kommer måske til at ligne en kollektiv protest uden ord, og så kommer der alligevel en tyngde i selve handlingen, selv om objekterne er af et let materiale, og der ikke står noget på bannerne.”

En nomadisk genopstandelse
I Ghost Tent bruger Haslund det naturlige lys og har undersøgt interaktionen med vinden. Bannerne kan være svære at holde, hvis det blæser for meget, ligesom teltene kommer til at stå og vugge, mens vindposerne skal bruge meget vind.

“Så der er ret stor chance for, at nogle dele ikke kommer til at fungere optimalt. Det bliver interessant, hvordan vi må bevæge os rundt og improvisere i forhold til det. Hvis Ghost Tent skulle ligne strukturen på mine andre værker fx Circles, så skulle jeg gå ud og sætte bannerne op og håbe på interaktion, men jeg ville gerne skubbe mig selv ud i noget andet her i Dragør og prøve at lave en collage, hvor der er et forløb og flere elementer med.”

– Og hvorfor hedder værket Ghost Tent?

“I et telt er man udsat, men samtidigt er teltets styrke, at det kan flyttes til et nyt sted, hvis der er krig, hvis man ikke er velkommen, hvis der ikke er mere mad. Titlen peger desuden konkret tilbage på de historiske solo-omklædningstelte og til badeetablissementet, som jeg rekonstruerer i det gennemsigtige net. Også det at historien, bygninger, hændelser altid vil være der, uanset hvor meget man gerne vil skjule dem eller glemme dem. Jeg synes også, Ghost Tent lyder godt, som en rocksang. Og rekonstruktionen bliver måske en smule spooky, som om bygningen går igen.”