Da Gernes farvelagde Danmark

Blomstrende dekoration møder socialt engagement i Poul Gernes’ 160 udsmykninger landet rundt. Flot opsat og godt tænkt bog viser det hele og anbefales både til sofaen og kunstturen.

Det er sjældent, at en kunstners værk berettiger en landsdækkende guidebog, som ikke leder gennem en udstilling eller et livsforløb, men til faktiske steder udsmykket af kunstneren. Poul Gernes (1925-1996) var med sit farvestærke udsmykningsarbejde et sådant særligt tilfælde, og det markerer bogen Broget ko har mange pletter.

Kunstnerkollegaen Finn Thybo Andersen har igennem en årrække rejst landet rundt og dokumenteret de 160 udsmykninger, som Gernes sammen med familie, hjælpere og elever udarbejdede gennem 30 år. Resultatet er lige så flot som det faktisk er brugbart. En kunstbogsoplevelse både til studerekammeret og til udflugter, som tegner et billede af den utrættelige kamp for kunst til dagligdagen, fra børnehaven til plejehjemmet, som Gernes ledte i en blanding af farverig improvisation og strenge principper.

Gernes farvelagde Velfærds-Danmark og bogen viser, hvor vidt omkring han kom, når arbejdspladser, institutioner og boliger blev beklædt med klare farver, blomstrende ornamenter og fyndord. Et kæmpe værk, som bliver ved med at give et helt særligt bud på kunstnerens rolle og kunst til det offentlige rum.

Den oversete sociale Gernes
Thybo Andersen samarbejdede med Gernes i 1960’erne som en del af det banebrydende kunstnerkollektiv Eks-skolen, som Gernes startede i 1961. Den eksperimenterende kunstskole skulle være et alternativ til det stivnede kunstakademi og var et sandt arnested for nye kunstformer igennem den intense 1960’er-periode. Denne “eksperimenterende periode” i Gernes’ virke har i de seneste år været genstand for en stigende kunsthistorisk opmærksomhed, både i ind- og udland, med Louisianas udstilling i år som et markant eksempel.

Læs anmeldelse af udstillingen på Louisiana her

Som Thybo Andersen konstaterer, er den efterfølgende “sociale periode” fra 1970 og frem mere ubeskrevet, selvom den i både omfang og originalitet er væsentlig. Her forlod Gernes stort set den traditionelle kunstscene og helligede sig arbejdet med farvesætning og udsmykning af bygninger landet over.

En konsekvens af kunstnerens ønske om en brugbar og livsnær kunst, som skulle nå ud til alle og også skabes igennem fælles arbejde, som den manifestagtige linje “Jeg kan ikke alene, vil du være med?” siger det. Dem, der skulle være med, var både kunstnerens kone og børn (Aase Gernes var en talentfuld stoftrykker og tekstilkunstner), narkomaner og andre socialt udsatte, som Gernes ville opdrage gennem malerarbejdet, og Gernes’ elever, da han igennem 1980’erne besad et professorat på Kunstakademiet.

Ganske interessant får vi i bogen vidneskildringer fra et par af hjælperne, der kan fortælle om hårdt arbejde og et helt nyt kollektiv-liv fra dag ét, hvis man gik med i “Malerfirmaet Gernes” og hoppede med i det gamle folkevognsrugbrød og kørte land og rige rundt for at male offentlige og private bygninger – ret anderledes end det typiske kunstnerliv, hvilket også smittede af på Gernes’ elevers status på Kunstakademiet.

En brugsbog inspireret af Brobys Danmarksguides
Den første udsmykningsopgave var også den største i form af det nye Amtssygehus i Herlev, som på kunstnerens forslag blev farvesat overalt i perioden 1970-76. Dette hovedværk er nok kendt af de fleste Gernes-interesserede, men er ikke sikret: i 2013 blev en hel etage overmalet i hvidt og gråt som et brud med helheden.

Et erklæret sigte med bogen er netop at skabe opmærksomhed om værkerne for at de kan bevares, både de store offentlige og dem i mindre, private rammer. Ikke overraskende er en del arbejder helt eller delvist gået til, eksempelvis udsmykningen af Nordjyllands Kunstmuseums kantine, og aktuelt er Horsens Rådhus, som Gernes omfangsrigt udsmykkede i 1985-86, truet af nedrivning for at skabe plads til et storcenter.

Måske er denne omskiftelighed et vilkår ved en sådan kunst malet rundt om i virkeligheden. Fredning og kanonisering er meget lidt i Gernes’ ånd, og måske er den lidt ærbødige fremstilling af værket som stort og vigtigt og per se bevaringsværdigt et lille skråplan i bogen. Ellers balancerer teksten fint mellem det informative og det personligt engagerede, for eksempel med Thybo Andersens vurdering af hovedværker og introduktionen om bogens nødvendighed. De øvrige bidrag er også veldisponerede med to perspektiver på Gernes’ værk fra Tania Ørum og Thybo Andersen, interviews med to af hjælperne og Gernes’ egen stemme i et interview fra 1986.

Hovedretten er selvfølgelig selve guidedelen, der er overskueligt inddelt efter landsdele – med hilsen til Robert Broby Johansens klassiske Kunstvejviser-serie. Ligesom disse er den tænkt som brugsbog, men er også et flot oeuvrekatalog, der glimrer ved gode gengivelser af såvel det bevarede som ubevarede. Den er flot sat op, med sans for de så centrale farver, der både er brogede og klare.

Titlens ko og pletter stammer fra et af de ordsprog, som Gernes ofte lod indgå i udsmykningerne, i dette tilfælde fra kollegiet Rebæk Søpark udsmykket 1983-84. Denne titel skal give en karakteristik rettet mod helheden af Gernes’ udsmykningsværk: “Trods gentagelser i virkemidlerne har hvert sted sin egen unikke karakter.” Det er en præcis beskrivelse af de mange arbejder, som har fået en flot og vægtig dækning med bogen.