Gode råvarer i halvbagt udstilling

Den tysk-schweiziske kunstner Paul Klee lavede et mindre hav af ualmindeligt smukke billeder. Få år efter hans død samledes danske, hollandske og belgiske kunstnere i en kortlivet sammenslutning. De kaldte sigCobra og ville male spontant og abstrakt. Og de var blandt andet inspireret af Klee.

I dag udgør det hele historie. Det er derfor ikke et dårligtindfald at vise deres billeder sammen. Der er mange berøringsflader med fællesinspirationskilder og idéer. Muligheden for at sammenligne kunstværker harpotentiale.

Lækre, men tomme kalorier
Udstillingen på Louisiana lider dog af den sædvanligeoverlæssede konditorsyge: Der er alt, alt, alt for meget med. I længden erflødeskum og sukker ikke helt nok til at mætte. Selvom det smager virkeliggodt.

Børnelærdom
I 1902 genfandt Klee nogle af sine børnetegninger og besluttede at tage ved lære af dem. Uden selv at ville være barn igen, ønskede han at blive friere og mere kreativ. Han ville give slip på noget af det tilvænnede.

Fra da af malede og tegnede Klee sig ind i et tæt ogeventyrligt billedunivers, hvor børnetegningens samspil mellem farve og streg vardet helt væsentlige afsæt.

Det endte med en enorm produktion af billeder i intimeformater og med ulmende farver. Udstillingens scenografi hjælper nærheden godtpå vej gennem små og dynamiske rumopdelinger.

Fra Klee til Cobra
Klees død ved verdenskrigens indgang i 1940 kan sagtenslæses symbolsk. Fordrevet fra et Tyskland, der ikke havde brug for fabulerendekunst, endte han sine dage i neutrale Schweiz.

På den anden side af begivenhederne – i slutningen af nittenfyrrerne– følte en række kunstnere, at rationel og kalkuleret kunst var blevet udtømt. Endnuværre, så kunne den siges at være delagtig i umenneskeligheden, alle lige havdeoplevet.

De noget voldsommere malerier og skulpturer afCobra-kunstnerne hænger i overvejende grad på udstillingsrummenes ydervægge ogdanner dermed en slags ramme om Klees mere afdæmpede billeder.

Alt for meget
Med omtrent 250 kunstværker er det umuligt at give værkerne den tid, de fortjener. Zentrum Paul Klee i Bern står som den store udlåner, og det kun med vægt på årene 1938-40. På Louisiana har man åbenbart taget alt, man kunne få, og det opleves ufokuseret.

Der er for mange billeder og for lidt kvalitetsformidling.Med et fint katalog i ryggen skulle man tro, at nogle af klicheerne om kunst ogbørns ”umiddelbarhed” blev udfordret bedre.

Savner perspektiv
Eller at vi fik mere fokus på Klees virtuose og banebrydende teknikker. Eller at vi hørte lidt om Klees store betydning for filosoffer og kritikere – heriblandt Walter Benjamin – og deres diskussioner af tid, erindring og indlevelse.

Der mangler en tættere sammenligning og kontrastering af udstillingens to dele, og der mangler en opstramning af værkudvalget.

Sukker for øjnene
Hvis udstillingens blivende udsagn ender med at være noget med ”børn” og ”spontanitet”, er vi ikke kommet ud over banaliteter som ”barnet i os alle”. Og så er der ikke langt til glarmesterkunst eller spisestel dekoreret af Poul Pava.

Der er meget smukt at se på Louisiana. Alle de gode råvarerer der. Helt færdigbagt er det ikke. Men Klees værker – med den første storepræsentation i Danmark i årtier – er ren sukker for øjnene.