Graffitikunst? Blade – the king of graf

Blade – the king of graf
artboks.dk´ udstilling Blade – the king of graf forsøger at skabe et subjektivt billede af den graffiti, der kan betragtes som et forsøg på at fremskaffe indhold i hverdagen og skabe sig et navn, en identitet. Men graffiti lever og ånder i gadebilledet og er foranderligt og mangfoldigt. De ’tags’ man lavede i går, er i dag måske erstattet af en anden, eller helt fjernet af myndighedernes hårde hånd. Graffiti er en livsstil, en artistisk frembringelse, der udføres under vanskelige kår.

Valget af den 50-årige amerikanske graffitimaler Blade, kendt som the king of graf er ikke tilfældigt i forbindelse med denne udstilling. Han betragtes som en af de helt store ikoner indenfor graffitiscenen i New York og som en forgænger for den subkultur, der relaterer sig dertil. Hans produktion er omfattende og gengiver genrens udvikling over tid. Men det mest interessant er måske, det der driver en 50-årig newyorkerdreng til at fortsætte med at udsmykke eller skamfere metropolens konstruktioner?

Graffitien er forbundet med spænding, handlekraft og det barbariske, der i Blades tilfælde forsøges indlemmet i en kunstnerisk ånd. Graffitien udgøres af budskaber, der tvinger sig på som visuelle fraktioner. Trods denne anspændthed er det fascinerende med hvilken præcision og nøjagtighed, hvormed Blade udfører sine værker. De produceres i et strøg, med få farver og uden genbehandlinger. Samtidig har han indlemmet sit arbejde i forskellige temaer, der understreger graffitien som noget seriøst og alvorligt.

Det hører da til på gaden
Men kan man udstille gadekunst i et galleri? artboks.dk er en af de udstillingssteder herhjemme, der forsøger at give et mere nuanceret billede af graffitien som genre og hæve den op over at være mere end blot politiske tilkendegivelser på DSB´s nyeste togvogne. Derfor er det selvfølgelig oplagt, at invitere Blade, til at give et førstehåndsindtryk af graffitien som genre og kultur.

Graffiti er gadens kunst og derfor ikke umiddelbart til at flytte og transportere rundt i verden. Derfor er denne udstilling bundet op af fotografiske gengivelser, der på den ene side distancerer oplevelsen og tilstedeværelsen. På den anden side hjælper fotografiet dog med til, at danne overblik og indsigt i et mangfoldigt arbejde. Samtidig er der den fordel ved reproduktionen, at den husker det, der var en gang. Men den gengiver også det, der eksisterer nu. Den graffiti, som er en torn i øjet på nogen og en naturlig del af gadebilledet for andre.

I 1970´ernes New York blev det for alvor populært at anvende byens bygninger og kollektive transportmidler som lærred for alverdens personlige underskrifter og malerier. Denne form for udsmykning af det offentlige rum har siden været både elsket og hadet, men faktum er, at den eksisterer i bedste velgående den dag i dag.

Graffitigenren er ung?
Det er gået hen og blevet en klassiske forståelse af begrebet graffiti, at dens grundlæggende paramenter er, at udføre ikke-lovlige inskriptioner på offentlige bygninger, togvogne og tunnelvægge. På trods af at graffitien bliver opfattet som noget forholdsvis nyt, har den faktisk rødder helt tilbage til oldtiden. Udgravninger af den italienske by Pompeji, der blev ødelagt af et vulkanudbrud i år 79, viser nemlig, at denne form for billedfrembringelse og tekstinskriptioner allerede blev benyttet dengang.

I 1970´erne kom graffitien i høj grad til at handle om at tilkendegive politiske protester på togvogne og murværk i koloristiske, tegneserieagtige former og tekster. Dog synes opfattelsen af graffiti-begrebet i dag at være ændret.