Haaning og Sierra i samarbejde på Faurschou Foundation

Af
23. oktober 2014

To internationale kunststjerner, som ofte provokerer med samfundskritisk kant, laver fælles værk til Faurschou Foundation.

Det er her i Faurschou Foundations udstillingslokaler Jens Haaning og Santiago Serra laver fælles værk. Foto: Faurschou Foundation

To internationale kunststjerner, som ofte provokerer med samfundskritisk kant, laver fælles værk til Faurschou Foundation.

Af
23. oktober 2014

Det er to internationale kunststjerner, hvis værker altid har skarpsleben samfundskritisk kant, der mødes i Faurschou Foundation i København. Og det er første gang danske Jens Haaning og spanske Santiago Sierra samarbejder om et fælles værk og tilmed første gang, at Sierra overhovedet bliver udstillet i Danmark. Der er noget at se frem til.

The Copenhagen Declaration vil manifestere sig som én stor installation, der vil fylde hele Faurschou Foundations udstillingsrum. Som med Haanings og Sierras øvrige værker er det et værk, der tager afsæt i socio-økonomiske og politiske forhold.

Værket opererer i spændingen mellem den højtidelige og formelle deklaration og denne erklærings åbne udsagn, der er afhængig af kontekst og beskuerens kulturelle bagage. Kunstnerne har ikke ønsket en direkte formidling eller fortolkning af værket, og det angives ikke hvem, der er afsender eller hvem, der er modtager.

Både Jens Haanings og Santiago Sierras værker italesætter problemstillinger om national herkomst, landegrænser og kulturelle forskelle.

Det er de to danske kuratorer Kim Kilde og Marie Thams, der har initieret samarbejdet mellem de to kunstnere og Faurschou Foundation.

Artist talk 31 oktober kl 15
Dagen efter åbningen vil begge kunstnere deltage i en diskussion med Marie Thams som moderator. Vil du deltage: send en mail til foundation@faurschou.com.


Fakta

Udstilling

The Copenhagen Declaration

30 okt 2014 6 feb 2015

Santiago Serra, Jens Haaning

Faurschou Foundation Se kort og tider

Fakta

Jens Haaning (f. 1965) har tidligt markeret sig politisk på kunstscenen. Tilbage i 1990’erne var han med til at sætte fokus på outsidere i det danske samfund. Mange af hans værker tager udgangspunkt i marginaliserede grupper, og gennem dem undersøger han intolerance, det at være fremmed eller anderledes. Haaning arbejder med de betydninger, der ligger i vores sprog og den måde, vi kommunikerer på visuelt, og han benytter ofte et enkelt, men præcist, greb til at behandle komplekse situationer. Hans værker spænder fra de synligt politiske som i Våbenproduktion (1995) til de mere minimalistiske stedsspecifikke ombytninger af elpærer mellem en gade i Kassel og Hanoi, Kassel-Hanoi (Light bulb exhange) (2002). Danmark, Denmark (2005) består af teksten ”Danmark” skrevet i store sorte kapitæler på væggen i galleriet. Første gang værket var udstillet i Danmark i 2005, vakte det stor opsigt, fordi den samtidige danske politiske debat var præget af en stor modstand mod at lade indvandrere og flygtninge få opholdstilladelse i Danmark. Haanings værk går i clinch med denne debat, og med sort på hvidt sættes der fokus på begreber som nationalisme og angsten for det fremmede. Santiago Sierra (f. 1966) er i sin praksis bl.a. optaget af at problematisere værdien af arbejdskraft, hvilket ses i de mange værker, hvor han betaler ekskluderede samfundsgrupper for at deltage i ofte helt formålsløst fysisk udmattende og til tider ligefremt ydmygende arbejde. Dette ses i værket 10 People Paid to Masturbate (2000), hvor ti mænd fra Havana, Cuba, blev betalt 20$ for at onanere alene foran et videokamera. I 133 Persons Paid to Have Their Hair Dyed Blond (2001) blev 133 illegale immigranter fra 3. verdenslande i Asien og Afrika betalt for at få deres hår affarvet i forbindelse med Venedig-biennalen samme år. En mindre gruppe af immigranterne, der levede primært af at sælge kopitasker, blev efterfølgende inviteret til at sælge tasker som en del af selve kunstudstillingen. Værket NO (2009) består af det enkle udsagn ”Nej” udformet i store sortmalede bogstaver. Udtrykket får først mening, når det sættes ind i en sammenhæng, og betydningen skifter alt efter, hvilken specifik kontekst det indgår i. Sierra leverer altså et værk, der på den ene side er meningsløst, men som på den anden side kan sættes ind i et utal af sammenhænge og fungere som en slags protest eller opposition til det fungerende.