Havnens kunsthal samler Øst og Vest

Enhver med interesse i samtidskunst vil blive imponeret af den blærede række af kunstnere, som Faurschou med denne udstilling fra sin samling præsenterer. De store lokaler langt ude i Københavns frihavn har volumen som en middelstor kunsthal og den grundige formidling af værkerne er generøs og imødekommende.

Og da I Look at Things… er en sammenhængende og seværdig udstilling, er der god grund til at tage turen ud, hvor havnen er ved at blive til by.

Set med forskellige øjne
Udstillingens titel kommer fra indiske Shilpa Guptas værk. Her bærer et rødt velourgardin den åbne tekst ”I look at things”. Når man, som man skal, trækker gardinet til side, fortsættes sætningen med ”with eyes different from yours” på en overraskende baggrund, som ikke skal røbes her.

Udsagnet er både et elementært faktum – vi ser nu engang alle verden gennem vores egne par øjne – og en identitetspolitisk polemik i en global kontekst: Hvor meget forstår vi hinanden, og kan kunsten skabe gyldige udsagn om vores verden?

Følgelig er I Look at Things… struktureret omkring temaerne ‘at se’ og ‘at se med (kulturelt) forskellige øjne’.

Det formår den at gøre på en både konsekvent og fængende måde, som giver plads til de enkelte, ofte ganske omfangsrige, værker.

Udveksling af blikke mellem øst og vest
Udstillingen præsenteres som en udveksling mellem øst og vest og afspejler ikke mindst Faurschous forbindelser til Kina, hvor kunsthallen har en afdeling i Beijing. Uden at overfortolke kan de fleste af værkerne ses som en reference til deres kulturelle kontekst.

Dette gælder åbenlyst for Shirin Neshats fotoserie The Book of Kings (2012). Her vises enkle og alvorsfulde portrætter af iranere fra tiden, hvor en del af landets borgere demonstrerede mod præstestyret og andre opretholdt dette styres magt. Portrætterne af disse anonyme ”iranere” er af kunstneren overskrevet med tekst fra Shahnameh (Kongernes Bog) fra det 7. århundrede, der beretter om den islamiske erobring af Persien, samt nutidige iranske digte, der udtrykker den trykkede stemning i landet.

Som mange af udstillingens værker er Neshats værk klart talende og reflekterende over en kompleks kontekst.

Drømme i aske
Dette gælder også for alle udstillingens kinesiske repræsentanter. Zeng Fanzhi og Zhang Huan maler landskaber på en måde, der kombinerer østlige og vestlige kunsttraditioner og naturens harmoni med dramatiske historiske udviklinger. Huans store maleri Seeds viser en mark med landarbejdere i afdæmpede grå farver.

Farven kommer af materialet: Aske fra røgelse afbrændt i buddhistiske templer. I denne afdæmpede form spørger værket forsigtigt, om det hårde markarbejde, som Maos kulturrevolution drev mange millioner ud i, løftede samfundet til et højere stade, sådan som buddhismens åndelige søgen lover.

Yue Minjun og Zhang Xiaogang fortolker det moderne Kina på en mere direkte satirisk måde, kendt som ”politisk pop”. Her fremstilles en militærperson som et barn og tilværelsen som en labyrint mellem samfundets og familiens symboler. Imens svæver Cai Guo-Qiangs poetiske, men materielt konkrete, A boat with Dreams (2008) over det hele.

To vestlige blik
Ud over disse spændende østlige bekendtskaber byder udstillingen også på nogle imponerende vestlige navne. Det første værk, der møder beskuerens blik er Georg Baselitz’ store maleri Brückechor (1983). I den tyske malers kendte stil er billedet malet med brede, fede strøg og viser sine figurer på hovedet.

Titlen henviser til den ekspressionistiske tyske kunstnergruppe Die Brücke, som Baselitz så at sige både vender på hovedet og står på hovedet af. Således kendetegnes værket i høj grad af at se på verden og af den kulturelle baggrund for blikket, som eksempelvis den tyske ekspressionisme udgør for en senere tysk maler som Baselitz.

Hvor Baselitz udtrykker en tung tysk kulturarv, kan Robert Rauschenbergs store værk Mirthday Man (1997), som effektfuldt er ophængt ved siden af, tilskrives et mindt ligeså udpræget amerikansk blik med sin samplede kollage af flimrende billeder fra fjern og nær. Her ses der også på mange ting, fra strandparasoller til kunstnerens eget skelet, med et både cool og hektisk blik.

At se på stjernerne
Rauschenberg er selvfølgelig en af popkunstens gudfædre med sine Combines fra 1950’erne og det giver imponerende kunsthistorisk kredit at kunne inkludere sådan et navn i udstillingen ved siden af de nyere hotshots. Faurschous præsentation er kort sagt på alle måder imponerende.

Titlen I Look at Things … kommer uanset intentionen til at referere til den benovede betragtning af de store navne i de flotte rammer. Det skal dog ikke lægges udstillingen til last: Det er en præsentation af imponerende niveau, som er godt sammensat og leveret.