Hønse-mystik og samtidskritik i Berlin
Første stop på kunst-touren gennem den sjette biennale for samtidskunst i Berlin, er KW – Institute for Contemporary Art.
Første stop på kunst-touren gennem den sjette biennale for samtidskunst i Berlin, er KW – Institute for Contemporary Art.
info
Motivationen er i top, men vi kan ikke finde indgangen. Den tyske grundighed gav nemlig op, da man skulle lave et klart skilt: Eingang. Eller måske er det et kuratorisk komplot, et nyt syn på begrebet indgang. Vi spørger og finder. Ned af en trappe, forbi et advarselsskilt, ned i kælder, ind til…ingenting. Hvor er kunsten? Er det hele bluff? Så lyder der en kaglende kalden fra labyrintens næste rum.
Hønsehuset
Fra kælderens bunker-agtige klaustrofobiske indre går man op ad en lille trappe. Rummet åbnes til en kæmpesal, omkring 200 kvadratmeter med ovenlys. I rummet rejser en mægtig trækonstruktion sig – den hænger faktisk.
Rundt omkring og under spankulerer nogle kaglende høns, i det fjerneste hjørne pikker de i foderet, hvis de da ikke er på vej ud eller ind af døren, til den lille hønsegård i det fri.
En fysisk umulighed
Petrit Halilaj´s The places I´m looking for, my dear, are utopian places, they are boring, and I don´t know, how to make them real (2010) er ifølge kataloget en skulptur. Med indbygget hønserede med æg. Undervejs får man måske en anden forklaring fra en af de venlige og forklarende kustoder på KW:
At konstruktionen er et hus fra krigen i Kosovo, en del af Halilajs personlige historie, der skal genopføres i Kosovo efter biennalen. Men man forlader ikke skulpturen uden at bemærke, at konstruktionen er en fysisk umulighed. Hvordan holder den sig oppe?
Heldige høns?
Hønsetemaet går igen hos Halilaj, for eksempel i værket They are Lucky to be Bourgeois Hens (2008). Fem høns er blevet til én fjer, der undervands-svømmer i et akvarium. Det ser ud som om, der er sat strøm til. Oplyst af et neonrør bevæger fjeren sig under vandet, men uden nogen bevægelse på overfladen.
Titelskiltet på væggen forklarer dog, at ledningerne ender i små motorer. Samlet er det som om, Halilaj´s omfattende værker ender i en aura af mystik.
Tåget indsigt
Aura er netop det ord, der måske er mest dækkende for næste rum, kuratorens Kathrin Rhomberg´s eget bidrag: Et fuldstændigt hvidt rum, rungende tomt, over 100 kvadratmeter, oplyst af lige så hvide neonrør.
Her virker tåget, men der er ingen røg eller damp. I dette rum er der kun én anden åbning: Vinduet. Herfra er der udsigt til taget fra salen med hønsehuset nedenunder.
Kosovo-huset fortsætter op gennem taget på den rigtige bygning. Ok, sådan holder det sig oppe! Tilsyneladende. For der er naturligvis tale om et bedrag, lige som det interferens-fænomen, der fremkalder illusionen om røg i det hvide rum.
Traditionens fallit
Ud igen, op ad trappen, næste sal.
Vridende video med nøgen mand, fotos i C-print, video nummer to, og så video nummer tre, et par træskulpturer, og en væg med teksten:
“S A L E W A L L P A P E R B A N K R U P C Y S A L E W A L L P A P E R B A N K R U P C Y” som tapet.
Det kan læses på flere måder, men kunne synes at have betydningen: Kunst på en væg, traditionel kunst – video inkluderet – er gået fallit, reduceret til salgsfidus, stangvare, tapet…
Skizofren HD
Efter en kort pause kommer næste etages total-angreb på sanserne: En skizofren biograf.
I Mark Boulos´s videoinstallation All That is Solid Melts into Air (2008) konfronterer to kæmpe HD-TV-skærme hinanden med hver sin video. Video mod video.
Synet flakser mellem de to skærme, for man kan ikke se de to skærme samtidigt, fra noget sted i rummet.
Politisk kunst
Videoen til venstre er overvejende scener fra råvarebørsen, der er fotograferet som publikum til en fodboldkamp.
Videoen til højre derimod er fortællende, personlig, følelsesorienteret. Samlet set en stærkt politisk og personlig fremstilling af lokalbefolkningens lidelser og kamp under Shells olieudvinding i Nigeria.
De fleste bliver siddende i de godt 14 minutter, loopet varer. Men hele tiden forstyrres publikums koncentration af den anden skærm og dens lyde, og hovederne virrer skizofrent fra side til side.
Politisk kunst om man vil, men vel at mærke: I en helt speciel medie-mæssig konstruktion.
Kunstens perspektiv
Som arrangørerne hævder, så forholder værkerne på biennalen – i alt fald her på KW – sig absolut til vores omverden. Det er indlysende. Og naturligvis dyrkes der her på en biennale det specielle perspektiv og den specielle form, der tilhører kunstens verden.
Spørgsmålet bliver så endnu en gang, om kunsten beskriver omverdenen, eller om omverdenen bare er en undskyldning for at kunsten kan dyrke sit eget, kunstneriske perspektiv. Men andet har arrangørerne vel heller ikke lovet!
Fakta
Biennale
The 6th Berlin Biennale for Contemporary Art / what is waiting out there
11 jun 2010 8 aug 2010
Mark Boulos, Mohamed Bourouissa, Shannon Ebner, Ion Grigorescu, Petrit Halilaj, John Smith, Anna Witt
KW Institute for Contemporary Art Se kort og tider
Fakta
Vi vil i det kommende stykke tid reportere fra nogle af de andre indslag og udstillinger under biennalen.
Udstillingsteder og kunstnere under Berlin Biennalen:
KW Institute for Contemporary Art
Auguststraße 69, 10117 Berlin-Mitte:
Mark Boulos, Mohamed Bourouissa, Shannon Ebner, Ion Grigorescu, Petrit Halilaj, John Smith, Anna Witt
Augustraße 15 (udenfor efter mørkets frembrud): Phil Collins
Oranienplatz 17
10999 Berlin-Kreuzberg:
Bernard Bazile, Mohamed Bourouissa, Olga Chernysheva, Phil Collins, Minerva Cuevas, Nir Evron, Marcus Geiger, Friedl vom Gröller (Kubelka), Nilbar Güres, Marlene Haring, Sven-Åke Johansson, Thomas Judin, Andrey Kuzkin, Adrian Lohmüller, Armando Lulaj, Renzo Martens, Avi Mograbi, Henrik Olesen, Roman Ondák, Ferhat Özgür, Margaret Salmon, Hans Schabus, Ruti Sela & Maayan Amir, Gedi Sibony, Michael Stevenson, Sebastian Stumpf, Danh Vo, Marie Voignier, Vincent Vulsma, Anna Witt, Pleurad Xhafa / Sokol Peçi (Oranienplatz: Marlene Haring, Ron Tran)
Dresdener Straße 19
10999 Berlin-Kreuzberg:
John Smith
Kohlfurter Straße 1
10999 Berlin-Kreuzberg:
Danh Vo
Mehringdamm 28
10961 Berlin-Kreuzberg:
Cameron Jamie, George Kuchar
Alte Nationalgalerie
Bodestraße 1–3 (Museumsinsel), 10178 Berlin-Mitte:
Adolph Menzel
Tryksager
Thomas Locher
e-flux journal #17, Sommer 2010
www.e-flux.com/journal:
Marion von Osten
Det offentlige og medierede rum
Michael Schmidt