Hvem er bange for rød, sort og grøn?

Fem store stempler, der er i familie med Claes Oldenburgs hverdagsobjekter i giga-størrelse, ligger spredt ud på parketgulvet i den centrale sal i Charlottenborgs sydfløj.

Hvis man gør sig lidt umage, kan man aflæse tre af stemplernes spejlvendte meddelelser, der viser sig at formidle slagord fra Black Panter-bevægelsen: ’Black Power’, ’Burn Baby Burn’ og ’ By any Means Negressary’. Stærke, ikoniske udsagn.

Op ad væggen hviler tre plexiglasplader i rød, sort og grøn. Det er farverne i det pan-afrikanske flag, som også er kendt som de sortes befrielsesflag eller UNIA-flaget, der blev skabt i 1920 for denne den første organisation, som kæmpede for de sortes rettigheder i USA.

Men farverne – og spørgsmålet – refererer lige så meget til Barnett Newmans abstrakte color-field paintings fra 1966-70 med titlerne: Hvem er bange for rød, gul og blå? Således er den sorte, amerikanske maler Kerry James Marshalls (f. 1955) værker udspændt mellem på den ene side en kritik af den sorte mand/kvindes påfaldende fravær i den vestlige kultur og den moderne, formelle – hvide – malerkunst fra 1960’erne.

Underrepræsentation af de sorte
I sit både meget rige, visuelt spændstige og anderledes værk, der ud over maleri også omfatter fotografi, installation, tegneserie, video, collage og skulptur, forsøger Kerry James Marshall at kompensere for den åbenlyse mangel på repræsentation, som de sorte har haft i den vestlige kunst.

Hans persongalleri spænder fra kulsorte helte til dårende, kulsorte divaer.

Han genkalder Black Power- og Borgerrettighedskampen i USA for os, men han er heldigvis en ægte, eksperimenterende kunstner, der ikke løfter pegefingeren og falder for propagandaens forenklende fristelser.

Tværtimod har han udviklet sit eget ikoniske sprog – et meget frodigt og underholdende sprog – i krydsfeltet mellem populærkulturen og finkulturen – med tydelig inspiration i såvel tegneserier, pop- og graffitikunst som rokokomaleri og europæisk portrætkunst.

Marshall er født i Birmingham, Alabama, men flyttede som dreng til LA. Familien bosatte sig tæt på bydelen Watts, hvor mange kampe mellem myndighederne og de sorte, der involverede sig i borgerrettigheder og kæmpede for en ny værdighed blev udkæmpet i 1960’ene. I 1965 oplevede han således bydelen blive raseret, forretninger plyndret og brændt og folk arresteret, hvilket gjorde et uudsletteligt indtryk på ham.

1960’erne var turbulente år, der også bød på ungdomsoprør og på mordet på tre markante politikere: John F. Kennedy, Martin Luther King jr. og Robert Kennedy, som Marshall hylder og mindes i en række malerier.

Fire ud af 200 kunstelever var sorte
Marshall har viet sin kunst til at undersøge de sortes placering i det amerikanske samfund. Det har han til fælles med andre, afro-amerikanske kunstnere som Barkley Henricks, Kara Walker m.fl.

Selv var han en ud af kun fire sorte kunststuderende på kunstakademiet OTIS College of Art and Design i LA, hvor han tog en bachelorgrad som ung. Resten af de 200 kunststuderende var hvide. Det var i slutningen af 1960’erne, og de unge kunststuderende blev dengang konfronteret med den sørgelige kendsgerning, at maleriet befandt sig i en repræsentationskrise, netop på et tidspunkt hvor Marshall selv med en målrettet indsats havde tilegnet sig alle de tekniske kvalifikationer, der skal til for at mestre maleriet perfekt.

Så spurgte han sig selv, om denne repræsentationskrise egentlig overhovedet vedkom ham som sort kunstner?

”Mit ønske var, at der i kunsten skulle optræde flere billeder af sorte mennesker og i særdeleshed flere malerier, der afbildede sorte mennesker,” udtaler han i et interview, der er trykt i forbindelse med udstillingen, som er blevet til som et samarbejde mellem Charlottenborg, M HAK i Antwerpen, Reina Sofía i Madrid, Fondació Tápies i Barcelona, og som nu er på turné i Europa.

Den sorte, kulturelle krop
For Marshall er stil en helt integreret del af de sortes liv, hvilket han forsøger at omsætte i sine komplekse, figurative billeder, der kompositorisk vipper på kanten som flademalerier uden et klassisk centralperspektiv.

De sorte går ikke bare, de går med stil, dvs. med en særlig rytme. De er nødt til at gøre tingene med en vis ”flair”, oplyser Marshall, der i sin kunst arbejder med den sorte, kulturelle krop og forsøger at inddæmme en teatralsk side af de sortes hverdagsliv. Nogen gange i hele scener i grafiske bannere, der går fra loft til gulv, andre gange i store installationer med kikhuller, andre gange igen i fotos eller i hans fascinerende rammeløse, monumentale malerier, der er ophængt direkte på væggen.

Her skildrer han de sortes liv, som det udspiller sig ved havefester og i natklubber. I 1999 skabte han den endnu uafsluttede tegneserie Dailies med en sort superhelt, Rythm Mastr, der forsøger at tale unge, sorte lovovertrædere fra deres forehavende ved at indvie  dem i den kraft, som udgår fra de såkaldte primitive, afrikanske skulpturer.

Magten, æren og falskheden
Den sydsvenske maler Gerhard Nordström (f. 1925) er i lighed med Marshall en figurativ maler, som vi kender meget lidt til i Danmark. Også han mobiliserer sig kunstnerisk mod denne verdens magtforhold, ligesom han også er optaget af det teatralske, da han ud over sine malerier også udfolder sig i nogle groteske og satirisk-kritiske tableauer fra 1960’erne og frem. Små universer, der er fyldt med både malerier og objekter.

Her folder han mareridtets billedside ud og viser os rundt i undertrykkernes – især militærets og den katolske kirkes – uhyggelige, undertrykkende metoder. Det hele er sat på spidsen ligesom hos hans amerikanske kollega, installationskunstneren Edward Kienholz, hvis tableauer fra 1960’erne og 70’erne er en gruopvækkende 1:1 genskabelse af situationer med racediskrimination, seksuel undertrykkelse m.v.

Udstillingen fordeler sig over fire sale i nordfløjen samt på Mezzaninen, hvor vi møder helt nye landskabsmalerier af kunstneren, der på sine gamle dage har lagt noget af den krasse, politiske kritik på hylden – nu drejer det sig mere om en bekymring for miljøet – og tydeligvis oplever han en stille fryd ved det svenske landskab.

Men det er i værkerne fra 1960’erne og frem til 1997, at der er mest bid og mest at komme efter. Her er han den indignerede kunstner, der med sin antimilitaristiske og religionskritiske, tegneserieagtige stil vrænger ad autoriteterne i disse imponerende total-installationer, der dog i dag godt kan virke lidt naive i deres sloganagtige kritik.

Biskopper bag tonede ruder
Hver sal er reserveret en specifik værkgruppe. Der er antimilitaristiske plancher i en sal og et helt mausoleum inddelt efter civilstand, hvor vi følger den rige, fattige og magtfulde langt ind i døden, i en anden.

Mest spydig er dog Nordströms totalinstallation Banco Spirito fra 1997, hvor den katolske kirke udstilles som en magtfuld, kapitalistisk spiller i den internationale bankverden.

Her bliver Jesu blodige, gennemborede hænder rakt frem for at tigge almisser af menigheden, og med religionen som figenblad stikker snablen ned i den underkuede menigheds slunkne lommer. Banken er bemalet med marmoreringer, så den fremstår som en luksuspengeboks! Rundt om den hænger den katolske kirkes tavse kardinaler og biskopper bag mafiøse solbriller.

Stiv pistol og kritisk maleri
Nordström maler med tydelige, lidt tørre, penselstrøg og benytter en skarp palet af stærk grøn og pink.

På en væg køres en kardinal rundt i en pink-grøn Cadillac, der er udsmykket med et maleri den syndefulde Eva. Og over den dyre, lange bil svæver Jomfru Maria.

Disse malerier er skåret ud, så de følger motivernes former, ligesom i de overvældende, antimilitaristiske plancher, hvor man bl.a. ser det mandlige lems forvandling til en pistol!

Begge udstillinger er absolut seværdige og viser to på vore breddegrader stort set ukendte kunstnere, hvis frodige og visuelt underholdende værker man kan fortabe sig i i timevis.

Begge kunstnere beviser, at maleriet lige så vel kan formidle en politisk kritik som de nyere kunstneriske medier. Men kors, hvor man savner mulighed for at sidde ned under sin tur gennem salene. Husk bænke, Charlottenborg!

SE FLERE BILLEDER FRA UDSTILLINGEN