Hvem er du?

Kunstnerne Jeannette Ehlers og La Vaughn Belles mastodontmonument I Am Queen Mary ved Vestindisk Pakhus i Københavns Havn markerer velkomment, at den kritiske dialog om kolonifortiden skal fortsætte.

Hun sidder i sin kurvetrone og skuer majestætisk ud over vandet ved Vestindisk Pakhus i Københavns Havn. Statuen af den sorte kvinde er syv meter høj. Hun har let spredte ben, og de bare fødder hviler tungt på den meget høje sokkel. Hun er dybsort og bærer som en krone et klæde om hovedet. Med en fakkel i den ene hånd og en kniv i den anden er hun intet mindre end en prægtig oprørsdronning.

Da jeg står foran den offentlige skulptur I Am Queen Mary til afsløringen af den d. 31. marts i kulden sammen med alle de mange andre interesserede, presse osv., er det allermest skulpturens størrelse, der overrasker mig. Hvad det gør ved én at stå foran et så stort monument af en sort kvinde. For det er det første monument af en sort kvinde i Danmark. Queen Mary virker monumental og overvældende; hun tager ganske enkelt pusten fra én og sin plads.

Hun er ikke til at overse eller komme udenom; imponerende flot og en decideret magtdemonstration. Det er slående, at jeg aldrig har set noget lignende før. Men samtidig er Queen Mary menneskelig; de bare fødder, hendes uprætentiøse hovedbeklædning og kjole, og hendes ansigtstræk er fine; kroppen, huden, beklædningen detaljeret udført. Hun indtager og fylder det offentlige rum markant og er samtidig inviterende. Hun kræver sandsynligvis svar på de spørgsmål, hun stiller, kræver en dialog og manifesterer sig som en modpol (ligesom den spejlende drengeskulptur Han af Elmgreen & Dragset) til det nationale varemærke Den lille havfrue.

Kunstnerinitiativ
Men det særlige ved I Am Queen Mary er ikke kun hendes størrelse, og at hun er den første skulptur af en sort kvinde i Danmark (80% af statuerne i det offentlige rum i Danmark er af hvide mænd). Det særlige ved monumentet er også, at det ikke er bestilt af en offentlig institution eller stat som en demonstration af et ønske om at diskutere og synliggøre den danske kolonifortid.

Det er de to kunstnere, Jeannette Ehlers, baseret i Danmark og La Vaughn Belle, fra Jomfruøerne, den tidligere danske koloniø St. Croix, der selv har taget initiativ til og skaffet midlerne til statuen.

Inspirationen til I Am Queen Mary har kunstnerne hentet i de fire kvinder, der alle blev kaldt ’Queens’, og ledte oprørene på de vestindiske øer under den danske kolonisering. Én af oprørerne, Mary Thomas eller Queen Mary, ledte oprørerne på St. Croix.

Efter slaveriets ophør i 1848 gjorde arbejderne, der levede under næsten ligeså kummerlige vilkår som før ophøret, oprør. I 1878 brændte de flere plantager, sukkermarker og store dele af byen Frederikstad af på st. Croix. En begivenhed, som ikke har fundet meget plads i den danske historieskrivning.

Da man ikke ved, hvordan Mary Thomas har set ud, har kunstnerne projiceret deres egne forestillinger om hende over på projektet. Deres egen fysik er også blevet udgangspunktet for statuen. Via 3D-print har de produceret en hybrid af deres egne kroppe og ansigter. Derfor bliver statuen også en blanding af en dansk baseret kvinde og en kvinde fra Jomfruøerne og et udtryk for en mulig og betydningsfuld fortsat dialog mellem nationerne.

Sort oprør fra periferien
I I Am Queen Marys siddende positur kan man desuden finde referencer til det kendte fotografi af Huey P. Newton, leder og stifter af Black Panther Party i 1960’erne. Han blev fotograferet i en lignende kurvefletstol med et våben i hver hånd. Statuen I Am Queen Mary taler altså ind i flere oprørsbevægelser og traditioner. Den taler ind i både fortiden, nutiden og fremtiden.

En anden klar reference er den amerikanske kunstner Kara Walkers lignende mastodont A Subtlety eller i mere populær tunge: The Marvelous Sugar Baby fra 2014. En kæmpemæssig sfinx-slave-kvinde skulptur i sukker indtog én af de nedrivningsklare haller i det hengangne Domino’s Sugar Refinery i New York, for på lignende vis at danne modkraft til The Statue of Liberty og den amerikanske, frihedsbaserede, selvforståelse. En hilsen fra fortiden, der i kraft af sin størrelse, smerte og historiske vægt er umulig at affeje. Industri, slaveri, sukker, arkitektur, kultur, tortur i ny kritisk positur.

Spørgsmål til fremtiden
Spor af værkerne Whip it Good og Into The Dark af Jeannette Ehlers er heller ikke svære at få øje på i det nye offentlige monument. Og som i disse live performance-værker inviteres beskueren til ikke kun at få et indblik i den danske kolonifortid men tvinges til at indsætte sig selv i historien.

I Am Queen Mary spørger til, hvem du er i historien, lige nu og i fremtiden, når du står foran hende. Hun sidder lige ved siden af Vestindisk Pakhus, som var opbevaringshal for sukker og rom bragt med på danske skibe fra Jomfruøerne. Hun sidder der og spørger til, hvad det betyder for strukturerne i det danske samfund i dag, at Danmarks velfærdsstat er bygget på udbytning af sorte slavegjorte. Hun sidder der kampberedt og sort lige ved siden af Den Kongelige Afstøbningsamling, der rummer den  eurocentriske og historiske kollektion af klassiske hvide statuer.

I Am Queen Mary er et forsøg på en menneskeliggørelse af alle de dehumaniserede slavegjorte under den danske kolonitid. Forhåbentlig kan denne nye fortælling være med til at genskabe en ny fremtid for kommende generationer.