Hvem kender det vildeste sted med kunst?

2. oktober 2018

Hvem kender det vildeste sted med kunst? #VærkDinVerden har bestemt sig for at finde ud af det med en helt ny kunstpris. Alle offentlige rum kan nomineres, og alle kan deltage.

Foto: Jacob Tækker, #VærkDinVerden, 2018

Hvem kender det vildeste sted med kunst? #VærkDinVerden har bestemt sig for at finde ud af det med en helt ny kunstpris. Alle offentlige rum kan nomineres, og alle kan deltage.


info


Det har kunstkampagnen #VærkDinVerden bestemt sig for at finde ud af med en helt ny kunstpris, som kårer det vildeste sted med kunst. Alle offentlige rum kan nomineres, og alle kan deltage.

Med #VærkDinVerden-Prisen opfordres alle til at tage deres mobiler op af lommen og gå på jagt efter steder med kunst i deres nabolag. Alle offentlige rum kan nomineres  – skolen, arbejdspladsen, et sted man går forbi hver dag, en skov eller et andet sted, hvor der er kunst.

Konceptet er simpelt: Man tager et billede og deler det på Instagram med hashtagget #VærkDinVerden sammen med en forklaring på, hvorfor stedet skal vinde #VærkDinVerden-Prisen.

Blandt nomineringerne vil en jury udpege en vinder og kvittere med en fest for alle på stedet til en værdi af 5000 kr.

Man kan nominere sit sted med kunst frem til d. 28. november. Vinderstedet kåres på ARoS fredag d. 30. november 2018

Udover en stedsspecifik fest, så modtager vinderstedet også en metal-taleboble lavet til stedet af kunstneren Tanja Nellemann Kruse.

Juryen består af: Christian Elovara Dinesen (kunstner – en af de 8 kunstnere der deltager i #VærkDinVerden.), Carolina Delfs (kunstpilot hos Unges Laboratorier for Kunst på Statens Museum for Kunst), Marianne Grymer Bargeman (formidlingschef på ARoS Public) og John Kørner (kunstner)

Kilde: Råderum

Fakta

Om #VærkDinVerden: #VærkDinVerden er en opfordring til at dele, opleve og tale om kunsten omkring os. Projektet realiseres af Råderum Hele november 2018 bliver kunsten sat på dagsordenen, når kunstkampagnen ruller henover landet. 8 kunstnere skaber nye værker, der undersøger, hvad kunst kan, der hvor den er og spørger, hvad den gør ved dem, hvis virkelighed den blander sig i. Værkerne kan opleves på sociale medier og på 6 steder på tværs af Danmark, hvor kunst er en del af virkeligheden. Samarbejdspartnere er ARoS Public, Skulpturlandsby Selde, Urgent.Agency, Art Week, 22kultur, Sygehus Sønderjylland, Københavns Kommune, Faaborg-Midtfyns Kommune, Faaborg-Midtfyns produktionsskole, Nordagerskolen, Frederiksbjerg Skole, Midtfyns Gymnasium, Nørrebrohallen, Unges Laboratorier for Kunst, Videomøllen og Kunsten.nu.