Hverdagen i sort/hvid og farver

Et fotografisk møde mellem Keld Helmer-Petersens digitalt konstruerede sort/hvid-fotos og Jakob Hunosøes farvemættede analoge værker.

Keld Helmer-Petersen Cellofan (udsnit) 1989, Print, Hahmemühle, 87x67,5

Et fotografisk møde mellem Keld Helmer-Petersens digitalt konstruerede sort/hvid-fotos og Jakob Hunosøes farvemættede analoge værker.


info

Til udstillingen er udgivet et katalog med tekst af kunsthistoriker og kritiker Mette Sandbye.


Udstillingen er den første præsentation af Keld Helmer-Petersens nyere værker i Danmark siden hans død i foråret, og den viser en af hans hidtil ofte oversete specialiteter: grafiske, konstruerede sort/hvide fotos, som de optræder i hans to seneste bogudgivelser Black Noise  (2010) og Back to Black (2011). 

I værkerne omdannes aftryk af forskellige hverdagsobjekter som cellofan og papirclips til kantede, grafiske mønstre fremstillet i næsten abstrakt form.

Også Jakob Hunosøe retter linsen mod ydmyge hverdagsgenstande og lader dem træde ud ad hverdagen som æstetiske objekter. Her ved hjælp af en nærmest uhyrlig skala, hvor for eksempel en coladåse tårner sig godt op over mandshøjde i et foto på 2,36 x 1,6 meter. I samspil med et voluminiøst farvearbejde, der fremhæver genstandene og deres særlige form, får hverdagsgenstandene et næsten statuarisk liv langt fra deres velkendte brugsfunktioner.

I udstillingen arbejder begge kunstnere dermed udenfor det felt, de oftest er kendt for. Helmer-Petersen, som i 1940’erne var en poinér indenfor farvefotografiet og medvirkende til, at det blev anerkendt som kunst, har her helt skildt sig af med fotografiapparatet og farverne. I stedet er cellofan og andre objekter blevet lagt direkte på scanneren og derefter bearbejdet på computer. Jakob Hunosøe derimod fotograferer analogt, men eksperimenterer i stedet med en for ham uvant stor skala.

Udstillingen er blevet til på opfordring af Jakob Hunosøe i et samarbejde mellem de to kunstnere. Keld Helmer-Petersen nåede dermed at sætte et sidste personligt præg på en af sine udstillinger. Projektet er kendetegnende for Helmer-Petersens praksis med en vedvarende dialog med yngre kolleger – en dialog, som der med samarbejdet med Jakob Hunosøe sættes et endeligt punktum for.

 

 

Keld Helmer-Petersen og Jakob Hunosøe i VANDREHALLEN, Installation view, foto: Jakob Hunosøe
Keld Helmer-Petersen og Jakob Hunosøe i VANDREHALLEN, Installation view, foto: Jakob Hunosøe
Keld Helmer-Petersen  Cellofan  1989, Print, Hahmemühle, 87x67,5 cm
Keld Helmer-Petersen Cellofan 1989, Print, Hahmemühle, 87×67,5 cm
Keld Helmer-Petersen  Black Noise  2008, Print, Hahmemühle, 42x52 cm
Keld Helmer-Petersen Black Noise 2008, Print, Hahmemühle, 42×52 cm
Keld Helmer-Petersen og Jakob Hunosøe i VANDREHALLEN, Installation view, foto: Jakob Hunosøe
Keld Helmer-Petersen og Jakob Hunosøe i VANDREHALLEN, Installation view, foto: Jakob Hunosøe
Jakob Hunosøe  Coke Light  2007, Epson enchanced matte papir, 160x236 cm, foto: Jakob Hunosøe
Jakob Hunosøe Coke Light 2007, Epson enchanced matte papir, 160×236 cm, foto: Jakob Hunosøe
Jakob Hunosøe  Toilet-roll loosened   2010, Epson enchanced matte papir, 160x160 cm, foto: Jakob Hunosøe
Jakob Hunosøe Toilet-roll loosened 2010, Epson enchanced matte papir, 160×160 cm, foto: Jakob Hunosøe
Jakob Hunosøe  Thermo placed on lamp  2012, Epson enhanced matte paper, 160 x 160 cm. Foto: Jakob Hunosøe
Jakob Hunosøe Thermo placed on lamp 2012, Epson enhanced matte paper, 160 x 160 cm. Foto: Jakob Hunosøe
Keld Helmer-Petersen og Jakob Hunosøe i VANDREHALLEN, Installation view, foto: Jakob Hunosøe
Keld Helmer-Petersen og Jakob Hunosøe i VANDREHALLEN, Installation view, foto: Jakob Hunosøe
Keld Helmer-Petersen og Jakob Hunosøe i VANDREHALLEN, Installation view, foto: Jakob Hunosøe
Keld Helmer-Petersen og Jakob Hunosøe i VANDREHALLEN, Installation view, foto: Jakob Hunosøe

 


Fakta

Udstilling

2 sep 2013 27 okt 2013

Jakob Hunosøe, Keld Helmer-Petersen

Hillerød Bibliotek Se kort og tider

Fakta

Keld Helmer-Petersen (1920 - 2013) døde i foråret 92 år gammel. Han brød igennem internationalt i 1948 med bogværket 122 Colour Photographs, hvilket bl.a. affødte studierejser til USA og en udstilling på MoMA i 1953. Hans værk har i de seneste år været genstand for fornyet interesse, og bogen blev i 2012 genoptrykt af Errata Publications i New York.

Hjemme var han lektor ved Kunstakademiets Arkitektskole 1964-90. Han har modtaget flere hædersbevisninger, bl.a. Thorvald Bindesbøll Medaljen i 1981 og Fogtdals Fotografprisers Hæderspris i 2005.


Jakob Hunosøe (1975) er uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 1998-2004 og debuterede på Charlottenborgs forårsudstilling i 1997. Han har udstillet mange steder i ind- og udland. Hunosøe modtog i 2011 et arbejdslegat fra Statens Kunstfoind, ligesom hans kunstbog Episode skabt i samarbejde med forfatter Thomas Boström blev kåret til Best Art Book of 2007.