Hverdagens teater

Med base i Glasgow udforsker kunstnerduoen Sans façon nysgerrigt steder og offentlige rum ved at spørge til menneskets forhold til sine omgivelser. Sans façon består af arkitekten Charles Blanc (F) og kunstneren Tristan Surtees (UK). Jeg møder Sans façon en forårseftermiddag i Gl Holtegaards have; det er den sidte dag i Charles’ og Tristans DIVA residency i København.

Duoen har under deres residency arbejdet på deres projekt Show Time Series, som spiller op mod Gl Holtegaards rammer og samtidig bygger videre på udstillingen SHOW TIME – Koreografi i international samtidskunst, der kunne opleves på Gl Holtegaard tidligere i år.

Sans façons Show Time Series indeholder seks forskellige projekter, som alle efter planen skal udføres over de næste to år. Det første værk i rækken hedder Visitors books og kan inden længe opleves på Gl Holtegaard.

Det almindelige
”Visitors books består af syv bøger, der alle har forskellige titler som eksempelvis Løgne, Hemmeligheder, Drømme, …” forklarer Tristan. ”I stedet for traditionelle gæstebøger, hvor museumsgæsterne kommenterer en udstillingen, lægger Visitors books op til, at gæsterne fortæller sine egne historier.”

Sans façon har under arbejdet med Show Time Series udforsket Gl Holtegaards atmosfære ved at betragte folks måde at interagere med stedet.

”Der er noget meget intimt og gæstfrit over Gl Holtegaard,” siger Tristan begejstret. ”Det er som om, du besøger et privat hjem.”

Duoens observationer af livet på Gl Holtegaard har dannet et vigtigt grundlag for Show Time Series. Udover Visitors books kommer serien blandt andet også til at bestå af et værk, der er inspireret af den victorianske tradition for at lade gæster signere bordduge ved middage.

”Vi vil gerne dele vores glæde for hverdagens ceremonier og koreografier, ligesom et middagsselskab for eksempel er,” forklarer Charles. ”Generelt i vores projekter prøver vi at undersøge det almindelige; og forskyde det en smule; se på det på fra en lidt anden vinkel.”

Tiltrækkende gadelamper
I de seneste år har Sans façon turneret verden rundt med projektet Limelight; et værk der leger med gadebelysningen i udvalgte byrum. Projektet blev vist første gang til en lysfestival i Glasgow i 2005.

”Vi ønskede at arbejde med byens eksisterende lys og ændre det en anelse for at kunne skabe rum for det uforudsigelige i byen,” forklarer Tristan. ”Vi skiftede almindelige gadelamper ud med teaterspots, så der derved blev dannet en skarp lysplet på jorden; vi ville gerne undersøge, hvordan folk ville reagere på denne lille ændring i byrummet. Alle der passerede lyspletten og var sammen med en anden person, gjorde noget; de kyssede, de dansede, de spredte armene ud.”

Limelight er nu blevet afprøvet i mange forskellige andre byer og er i følge Charles og Tristan alle steder blevet aktivt indtaget af forbipasserende. Et af stederne friede en person endda til sin kæreste i lyset. Efter et par dage bliver teaterlyset altid taget ned og den traditionelle gadelampe monteret på plads igen.

Relationer til byens vand
I øjeblikket arbejder Sans façon med menneskers relationer til steder og rum gennem byudviklingprojektet Watershed + i Calgary i Canada. Kunstnerduoen har fået mulighed for at lede et tværfagligt team bestående af blandt andet arkitekter og ingeniører, der i fællesskab skal udvikle de uudnyttede rumlige og sanselige kvaliteter ved byens mange vandafledningssystemer og overløbsbassiner. Charles og Tristan er derfor sammen med deres kærester for nylig flyttet til Calgary, hvor de skal bo i det næste år.

”Calgary ligger i et kraftfuldt landskab,” beskriver Charles. ”Derfor sætter mange af byens indbyggere meget pris på friluftsliv. Når indbyggerne opholder sig i naturen, har de en klar forståelse for deres forhold til vand, men så snart det samme vand løber i et rør inde i byen forsvinder dette forhold. Vores ambition er at ændre denne distancerede relation til vandet i byen og skabe en mere følelsesmæssig forbindelse.”

”Det er meget sjældent at man som kunstner for lov til at være involveret i et byudviklingprojekt lige fra begyndelsen,” pointerer Tristan. ”Jeg tror, at kunstnere kan bidrage med en bredere diskussion af byen ved at stille nye og anderledes spørgsmål.”

Mennesker og rum
Interessen for byens skjulte og oversete sider kommer til udtryk i mange af duoens projekter. Promenade koncerten Odd sympathies fra 2008 som Sans façon udviklede i samarbejde med komponist John Metcalf forbandt byens lyde gennem en nøje planlagt rute. Larm fra lastbiler, kirkeklokker, lyden fra boldspil blev kædet sammen til en symfoni, der var koblet til de gåendes rytme.

”Det er muligt at sætte pris på tilsyneladende ubetydelige begivenheder i byen, hvis de bliver indrammet på den rigtige måde,” siger Tristan.

Charles supplerer. ”Vi interesserer os for hverdagens teater; de forestillinger der hele tiden udspiller sig mellem mennesker og rum, som måske ikke bliver betragtet som noget særligt. De er der alle steder; nogle gange handler det bare om at kigge efter.”