Hvordan sikrer kunstnerne sig en fair indkomst?

Sørgelig statistik
At danske billedkunstnere ikke spinder guld på deres arbejde viser statistikken med tydelighed. Ifølge Billedkunstnernes Forbund tjener kunstnere uddannet fra Det Kongelige Danske Kunstakademi 179.000 kr. om året, hvilket er lavere end dagpengesatsen.

”Billedkunstnerne må gå i fælles front med de statsstøttede udstillingssteder for at råbe politikerne op” mener Nanna Gro Henningsen, formand for Billedkunstnernes Forbund.

Italesættelse
De to øvrige paneldeltagere Marianne Torp, inspektør på Statens Museum for Kunst og Trine Rytter Andersen, billedkunstner og freelance kurator, kunne nikke genkendende til en virkelighed, hvor billedkunstnerne ofte trækker det korteste strå.

Marianne Torp var ikke i tvivl om, at et øget fokus på problematikken kan få positive konsekvenser. Hun henviste til, at der for få år siden ofte kun var skuldretræk til overs, når der blev sat spørgsmålstegn ved kvindelige kunstneres manglende repræsentation på kunstmuseerne. Nu arbejder museerne bevidst på at ændre på dette forhold.

Boykot
Blandt publikum på debatmødet var der en anderledes kontant tilgang til, hvordan man kan få museer og kunsthaller til at honorere kunstnerne. Et forslag om et regulært boykot kom på bordet med det argument, at tomme vægge nok skal få udstillingsstederne på bedre tanker.

Manglende vilje til at lønne kunstnerne var ifølge paneldeltagerne ikke nødvendigvis kilden til problemet, men derimod at de offentlige tilskud til museerne kun dækker en del af museernes udgifter til udstillinger. Resten må de selv finansiere via støtte fra private fonde og virksomheder.

Trine Rytter Andersen gjorde dog opmærksom på, at det ikke kun er billedkunstnere som mærker problemet. Hun ser det som del af et mønster, hvor institutionerne holder sine omkostninger nede ved at benytte forskellige løntilskudsordninger. Ingen eller lav aflønning er ganske enkelt måden, hvorpå institutioner får deres økonomi til at hænge sammen.

Skruebrækkeri
Et andet forslag fra publikum gik ud på, at Billedkunstnernes Forbund blev bedre til at rydde ud i egne rækker. Hvorfor skulle udstillingsstederne betale honorar, når der er masser af billedkunstnere, som er villige til at arbejde gratis?

Problemet ligger ifølge Nanna Gro Henningsen ikke hos den enkelte billedkunstner, men i det forhold, at billedkunstnerne ikke har en overenskomst med udstillingsstederne omkring honorering, fordi der ikke findes et lovkrav om dette.

Kunstnerne modtager derfor ofte ikke betaling for deres arbejde. Billedkunstnernes Forbund har spurgt 20 større danske kunstmuseer og kunsthaller om deres honorarpolitik, og over to tredjedele af stederne svarede, at de ikke betaler honorar overhovedet.

Politisk løsning
For alle tre paneldeltagere stod det klart, at det er en overordnet politisk løsning, der skal på dagsordenen. Det nytter ikke at spille de forskellige parter ud mod hinanden. I stedet skal der arbejdes for, at kunstverdenen samlet stiller krav til det politiske system om en løsning.

I Sverige har billedkunstnerne netop fået vedtaget en lov om honorering af billedkunstnere. Spørgsmålet om, hvilken form en sådan lov kunne tage i Danmark, og hvor pengene skal komme fra, var dog ikke i fokus på debatmødet. For Billedkunstnernes Forbund handler det om at tage de første skridt i form af dialog.

Bolden er dermed givet videre til Christiansborg, men først må kunstverdenen stille op med et hold, som er i stand til at sparke bolden i mål.