Hvorfor er der så få kunstnere blandt de nye kunstkonsulenter?

Marie Markman, billedhugger, ph.d. og kunstrådgiver har interviewet sig selv om Statens Kunstfonds rådgivningsorgan for kunst i statslige bygninger. Hvad overser vi, når kun to ud af de ti nyvalgte kunstkonsulenter har baggrund som udøvende kunstnere, spørger hun sig selv?

Dette er et debatindlæg. Indlægget er udtryk for skribentens egen holdning.

Interviewer Marie Markman (IMM): Den 8. december 2022 læste jeg en pressemeddelelse fra Statens Kunstfond om udpegningen af ti nye kunstkonsulenter, og jeg kunne ikke se dit navn… Hvad er der sket – har du ikke søgt, er du blevet fravalgt? I øvrigt tak for at du vil stille op til det her interview, det kan jo godt virke som et lidt kontroversielt emne – nogen vil meget gerne tale om det, andre er helt stille…

Marie Markman (MM): Tak for at være så indiskret og spørge så direkte. Du har fulgt mit arbejde i mange år og ved, at jeg elsker mit rådgivningsarbejde omkring bygningsintegreret kunst. Jeg påbegyndte det ved et tilfælde tilbage i 2011, hvor jeg blev udpeget til at sidde i Aarhus Kommunes billedkunstudvalg, hvor jeg bl.a. rådgav i forbindelse med bygningsintegreret kunst i Dokk1 – Aarhus nye hovedbibliotek – men, lige så vigtigt, rådgav om kunstopgaver på skoler og i plejesektoren. For mig er kunstkonsulentarbejdet et virkeligt vigtigt arbejde! Kunst er for mig at se livsvigtigt. Kunsten kan åbne vores verden, få os til at begribe det ubegribelige, røre os og få os til at tænke og overveje perspektiver og forhold, som vi måske inden mødet med kunsten ikke troede var vigtige…

På mange måder oplever jeg i mit eget liv kunstkonsulentarbejdet som en gave. Det er meget enkelt for mig at se og formidle kunstens potentiale, når det handler om andre kunstneres arbejde. Jeg oplever også, at jeg, qua min baggrund som udøvende kunstner, har kompetencer, som mine samarbejdspartnere, om det er en privat virksomhed, en kommune eller en statslig styrelse, drager nytte af i mit rådgivningsarbejde.

IMM: Det er smukke ord Marie, men jeg er lidt i tvivl om svaret på mit spørgsmål, og spørger derfor igen direkte: har du ikke søgt om at blive del af kunstkonsulentordningen, eller er du blevet fravalgt?

MM: Jeg har ikke søgt. Jeg har været i tvivl, om jeg skulle søge, men jeg har ikke søgt. Jeg var totalt taknemmelig, da jeg i 2019 blev udpeget som en af kunstkonsulenterne i Statens Kunstfonds konsulentordning. Allerede dengang overvejede jeg, om jeg skulle undlade at søge, men jeg kom frem til, at det skulle jeg ikke, at jeg netop skulle involvere mig i forsøgsordningen og bidrage til den.

Jeg har i de forgangne år afsluttet opgaver, som allerede inden 2019 var igangsat i regi af Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, hvor jeg startede mit rådgivningsarbejde i 2015. 1 2021 havde vi indvielse af et værk af billedkunstner Ditte Lyngkær Pedersen ved Specialoperationskommandoen ved Aalborg Kaserner, og i 2022 af et værk af billedhugger Nanna Drews Brøndum i regi af Dragonregimentet på Holstebro Kaserne. Jeg har endvidere rådgivet omkring udpegningen af billedkunstner Olga Benedicte til en opgave til et nyt skattecenter i Frederikshavn i regi af Bygningsstyrelsen, og så har Statens Kunstfond bl.a. tilbage i 2019 bedt mig rådgive i en opgave i regi af Vejle Kommune, og det har indtil nu resulteret i et værk af billedkunstnerne Lise Autogena og Joshua Portway, som indvies i 2023.

IMM: Men hvorfor har du ikke søgt?

MM: Jeg har brug for selv at evaluere Statens Kunstfonds ordning, som jeg har været del af i perioden 2019-2022. Min vurdering, da stillingsopslaget fra Staten Kunstfond for 2023 til 2026 kom, var, at jeg skal bruge noget tid på at gennemtænke og mærke, hvordan vi faktisk varetager kunstens interesser bedst, når vi bygger eller ombygger i statsligt regi. Imens jeg gør det, må jeg træde et skridt tilbage fra ordningen.

IMM: Men hvad tænker du så om de udpegninger, som Statens Kunstfond har lavet? Statens Kunstfond blev jo allerede tilbage i 2019 kritiseret for, at man kun havde udpeget to ud af ti, som havde en baggrund som udøvende kunstnere, og ved udpegningen for 2023-2026 er det det samme scenarie?

MM: Det er virkelig dygtige rådgivere, som er blevet udpeget – der er ikke nogen af dem, som er blevet udpeget, som jeg ikke støtter! Når det er sagt, skal det også være klart, at i min verden skabes mangfoldighed ved, at man både procesmæssigt arbejder med forskellige metoder, og at dem, man bruger som rådgivere, har forskellig baggrund. Statens Kunstfond har tidligere hovedsageligt brugt rådgivere, som var udøvende kunstnere – nu udpeger man hovedsageligt rådgivere, som ikke har en baggrund som kunstnere. Det spørgsmål, som jeg stiller mig selv, er: hvorfor kan vi ikke sikre mangfoldighed blandt dem, som vi vælger som rådgivere? Hvis vi har mangfoldighed på rådgivningsniveauet, er det min erfaring, at det automatisk resulterer i, at den kunst, som ender med at blive realiseret, er mangfoldig.

Jeg tror, at vi står med en udfordring i disse år, som handler om, at vores kompetencer som kunstnere ikke er så genkendelige for dem, som vi er afhængige af ansætter os som kunstrådgivere. I både Statens Kunstfond og i de andre statslige styrelser, er det – udover Legatudvalget for Billedkunst – andre faggrupper end kunstnere, som varetager området med bygningsintegreret kunst. Jeg tror, de enklere genkender kompetencerne for bl.a. kuratorer og andre kunstformidlere. Jeg tror endvidere, at vi befinder os ved en skillevej, som handler om Statens Kunstfonds rolle. Når vi taler om bygningsintegreret kunst, skal Statens Kunstfond så følge det, som måske efterspørges af andre statslige styrelser, eller skal Statens Kunstfond i højere grad være dagsordensættende?

IMM: Men hvor finder du, at Statens Kunstfond ikke er dagsordensættende, og hvad er det for særlige kompetencer, som kunstnere har?

MM: Jeg oplever, at Statens Kunstfond har en virkelig stor faglig autoritet. Der bliver lyttet til udmeldinger fra Statens Kunstfond, og det skal vi værne om ved at være fagligt ambitiøse og sikre mangfoldighed på alle niveauer. Ordningen med bygningsintegreret kunst handler for mig at se om at sikre fremsynet kunst i statsligt byggeri – og også at sikre den kunst, som ellers kan have vanskelige vilkår. Her ser jeg, at det skal være Statens Kunstfond, som sætter rammerne for, hvad de statslige styrelser kan få, fremfor at lade de andre styrelser definere, hvad de vil have. Jeg tænker, at rådgivningsniveauet er lidt ligesom kunsten – man ved ikke som lægperson omfanget af, hvad man skal efterspørge, og derfor har man brug for den inspiration og sikkerhed, der er i, at Statens Kunstfond rådgiver.

Jeg vil meget nødigt sige præcis, hvad kunstnere og andre faggruppers særlige kompetencer er, men jeg tror, vi gør kunstens verden mindre end den behøver at være, hvis vi ikke sikrer mangfoldighed på rådgivningsniveauet. Jeg kunne ønske, at Statens Kunstfond ville være mere nysgerrig, end den er, med hensyn til, hvordan ligeværdighed mellem faggrupper kan bidrage til, hvilken kunst vi og kommende generationer skal møde i statsligt byggeri. Jeg finder, at det er et fattigt perspektiv, at vi som faggrupper skal kæmpe om pladsen ved et bord, som kun vinder ved, at vi alle er der.

IMM: Tak for at du ville stille op til interview, Marie.