Ildsjæle med kæpheste

I samarbejde med ThirdEar har kunstneren Thomas Seestog forfatteren Christina Wendelboe tilrettelagt projektet Kæphest. Her får ti billedkunstnere og ti forfattere mulighed for at fortælle om deres kæpheste i hver sin lille film.

Radiomontage på podcast
Netmagasinet Third Ear er mest kendt for deres velproducerede podcasts, som de månedligt publicerer. Her får man en fortælling om for eksempel Morfars to liv eller Guldhornene. Historierne får lov til at udfolde sig i et levende lydunivers med bløde fortællerstemmer, og strækker sig som regel over en times tid.

Third Ears visuelle dimension findes på deres hjemmeside, hvor filmmediet flere steder anvendes. Det er også her man finderprojektet Kæphest, hvor ti kunstnere og ti forfattere opfører, fortolker, råber og tygger på begrebet kæphest.

Turistindustri og kulturpolitik
Fortolkningerne ogforståelserne af begrebet ‘kæphest’ spænder vidt.

Martin Erik Andersens kæphester den danske kulturpolitik, Tove Storch fortæller om hvad der optager hende som kunstner, Olof Olsson tager fat i den danske turistindustri og Ursula Andkjær Olsen er simpelthen bare så træt af ildsjæle med kæpheste.

En vattet kæphest
De deltagende kunstnere og forfattere har haft meget løse tøjler og det korte tidsrum på 60 sekunder, og de spredte temaer gør projektet fragmenteret.

Kunstnernes force er, at de kan italesætte nogle samfundsmæssige problemer og problemfelter i deres praksis, men i de korte film på et minut forsvinder temaerne blandt hinanden, og de når kun lige at blive skitserede, inden personen forsvinder med lyden af en vrinskende hest.

Der er en fast rammeomkring de tyve film, hvor der er fokus på kunstneren som person. De deltagende er placeret foran en hvid skærm, og får et minuts taletid. Forfatterne har den fordel, at de kan gøre det, de er bedst til: udtrykke sig sprogligt. Billedkunstnerne har ikke samme mulighed for at komme med deres visuelle bidrag, fordi de er isolerede fra deres arbejdsmedie.

Ildsjæl med kæphest?
Forfatteren Ursula Andkjær Olsen er en af dem, der formår at udnytte sin et minut lange film. Hun skaber et rytmisk rum, hvor hendes irritation overfor kæpheste bliver spyttet ud til seeren. Hun vil sgu’ da ikke være en ildsjæl med kæpheste; “det er sådan nogle man bruger til at skille sig ud med”:

Kæpheste er noget man spænder for livets hjul
og kører derudaf
Man spænder livets hjul på sin jeg-vogn, -fuckdig-vogn
og kører derudaf
Jeg hader kæpheste!

Kreative kræfter
Tilrettelæggerne Thomas Seest og Christina Wendelboe stod sidste år for projektet LEPORELLO. Her samarbejdede en kunstner og en forfatter om udarbejdelsen af en lille “turistfolder”: kunstneren leverede det visuelle og forfatteren det sproglige til folderen.

Projektetshensigt var at skabe en dialog mellem forfattere og kunstnere. Kæphest er fortsættelsen af dette projekt, men de deltagende kunstnere og forfattere kommer desværre ikke på samme måde i spil med hinanden som i LEPORELLO. Dermed kommer den styrke, der kunne findes i at krydse to kreative kræfter, ikke rigtig til udtryk.

Zapperkultur
De forskellige små film i Kæphest adskiller sig ret væsentligt fra Third Ears øvrige produktioner. Third Ears kæphest er netop, at der skal være tid til fordybelse i en verden hvor internetttet opfordrer til en zapperkultur.

Idéen om at skabe et tværfagligt rum er god, men projektets udtryk er desværre ikke helstøbt, og man savner Third Ears egen kæphest: fordybelsen.