Indien i den kulturelle og globale overhalingsbane

Udstillingen Indian Highway på HEART er den første i Danmark om den indiske samtidskunst, som i de seneste årtier har været i stærk udvikling og vækst.

Titlen refererer til vejens vigtighed for bevægelse, udvikling og migration, men henviser også til teknologien og ‘informations-superhighway’en’, der har været afgørende for Indiens økonomiske boom.

Anita Dube renser rødderne
Da KUNSTEN.NU møder Anita Dube før udstillingen åbner, er hun ihærdigt i gang med at rengøre de sorte fløjlsrødder, der skal monteres på hendes værk Ah.
Værket er kommet fra et galleri i Wien til udstillingen på HEART, men nedpakningen af værket har ikke været optimal, fortæller hun.

Ah er et overdimensioneret pixeleret avisfoto, hvorpå der er monteret skulpturelle elementer i form af sorte fløjlsbeklædte rødder (rettere glasfiberrødder). Billedets fløjlsrødder rækker ud i rummet og ud mod beskueren.

`Ah´på indisk
"Egentlig udtrykker ordet `Ah´ blot et suk", fortæller Anita Dube. "Det er et entydigt suk, der er i modsætning til en tvetydig vestlig forståelse af ´suk´.
I vesten siger I ‘ah’ eller ‘åh’, og ordet indeholder en vis forventning eller et spændingsmoment. Det indiske ord ‘ah’ er et entydigt udtryk: det er tegn på desperation".

Sort og hvidt
"Jeg har længe været fascineret af at arbejde med farverne sort og hvid. De er gode, hvis man vil anskueliggøre kontraster og modsætninger. Det vigtigste element i værket er det store anonyme avisfoto af en menneskemængde, der rækker armene frem.

Motivet er close-up, men fotoets pixelering skaber en distance til motivet. Fotoet skal opleves på afstand. Tæt på er det næsten abstrakt.

Det er også interessant, at avisfotoets bagside er synlig. Man kan læse fragmenter af den tekst, der er skrevet på avissidens bagside! Det ikke-synlige er her blevet synligt. De sorte fløjlsrødder, jeg har sat på fotoet, skriver også en usynlig tekst – en historie – i værket".

Alt det der rykkes op med rod
Anita Dube bruger gerne forskellige fundne objekter fra forskellige sociale kontekster i sine værker.

"På et tidspunkt stødte jeg på store mængder af opgravede trærødder. Jeg lavede afstøbninger af dem i glasfiber og beklædte dem med sort fløjl.

De blev for mig et symbol på det, der må vige pladsen for den forandring og globalisering, som Indien gennemgår. De synliggør tab. Alt det, der kritikløst bliver rykket op med rod – for eksempel natur og traditioner".

"Selvfølgelig har rødderne både lokale, kulturelle og religiøse referencer. Men rødderne i mit værk skriver også en tekst om forandring og globalisering på godt og ondt. Om kulturelle og sociale forskelle".

Indien hinsides stereotyper
Anita Dube mener ikke værket er et politisk statement, men at det synliggør temaer, der vedrører globalisering.

"Indien er andet end det stereotype billede af mennesker, der rækker hænderne ud for at modtage hjælp. Indien har også noget at give andre kulturer.

De globale forandringer sker så hurtigt og undertiden destruktivt. De betragtes med både glæde og bekymring, og som kunstnere må vi forholde os åbent og kritisk til forandringerne. Globaliseringen ændrer ikke nødvendigvis de samfundsmæssige og demokratiske forhold i Indien."

108 madkasser
Også kunstneren Bose Krishnamachari behandler i sit bidrag til Indian Highway de store forandringer, Indien gennemgår.

Installationsværket Ghost /Transmemoir tager lokalt udgangspunkt i den storby, hvor han bor og arbejder, nemlig Munbai. Med værket tegner og indfanger han stemningen i metropolen.

Installationen består af 108 brugte tiffins (stålbeholdere, der bruges som madkasser), der er ophængt på et stillads og tilsluttet små skærme og hovedtelefoner. På skærmene vises interviews med mennesker fra Mumbai.

Mange mange mennesker
"Mumbai er en attraktiv metropol med mere end 20 millioner mennesker", forklarer Bose Krishnamachari. "De mange mennesker gør det til en kaotisk by".

"I Mumbai er de sociale og kulturelle kontraster store og iøjnefaldende. Du møder ufattelig fattigdom og ufattelig rigdom.
Byen har en særlig puls, folk er altid i bevægelse og aktivitet. Det er også en by, hvor man bor og lever tæt".

Busser som slagtehuse
Krishnamacharis installation Ghost/Trannsmemoir forsøger at synliggøre Mumbais tætte menneskeliv. I installationen kan man hægte sig fast i håndtag, som de kendes fra indiske tog.

"I sådanne håndtag hænger mennesker dagligt på vej til og fra arbejde. De menneskelige forhold i tog og busser er som ´slagtehuse´. Passagerne flyttes rundt i metropolen som hængende slagtekroppe, tæt og med ingen plads".

"Mumbai er en by præget af mobilitet og migrationens vilkår. Folk kommer til Mumbai for at arbejde, finde mad og tjene penge. Livet i byen er en kamp for overlevelse, det handler om liv eller død.
Byen er spændende og kaotisk, fordi her eksisterer mange kulturer sammen. Men hver dag genopstår byen – og dens indbyggere – som en Fugl Phønix med nyt liv og håb".

Tiffins fortæller om indisk kultur
Bose Krishnamachari benytter Tiffins i sit værk, fordi det er en genstand, som alle indere kender fra deres hverdag. Hver dag får de, der arbejder uden for hjemmet, bragt en beholder med frisklavet mad til arbejdspladsen.

"Der er en vis nostalgi og stemning forbundet med tiffins. De fortæller naturligvis om indisk mad- og arbejdskultur. Men hver beholder har sin egen personlige historie. I hver beholder har jeg monteret en monitor, hvor der vises video-interviews med tilfældige mennesker, der bor og arbejder i Mumbai."

Hver beholder fortæller på den måde en personlig historie, hvor de interviewede fortæller om hvorfor de bor i Mumbai og hvilke følelser og tanker, de gør sig om livet der.

"Jeg synes det er vigtigt, at fortælle individets historie i den store mangfoldige historie om metropolen Mumbai".

En udstilling i udstillingen
Bose Krishnamacharis har desuden kurateret den såkaldte udstilling-i-udstillingen kaldet On the road to the next milestone.
Han har valgt syv mindre kendte indiske kunstnere for at vise, hvordan de med deres kulturelle referencer forholder sig til kunsthistorien og dens kanoniserede billeder.

Kunstnerne er Anant Joshi, Sumedh Rajendran, Riyas Komu, Prajakta Potnis, Sundarshan Shetty, Avinash Veeraraghavan og Vivek Vilasini.

De globale forandringer
"Min idé har været at vise mindre kendte kunstnere. At føre dem og deres værker ind i udstillingen sammen med de mere kendte.
Jeg har også ønsket, at forskellige regioners kunstnere skulle repræsenteres. Jeg har ikke søgt noget specifikt indisk i de udvalgte værker.

Men direkte og indirekte kommenterer værkerne jo på forskellige måde de globale forandringer, der foregår i Indien. Flere af værkerne viser også med humor og provokation, hvordan globaliseringen og indflydelser fra vestlig kunst har sat deres spor i indisk samtidskunst"