International Masterclass for billedkunstnere

Af
17. maj 2012

Nu kan billedkunstnere med internationale ambitioner få vejledning af en kunstner med international erfaring.

Statens Kunstråd etablerer en International Masterclass.

Nu kan billedkunstnere med internationale ambitioner få vejledning af en kunstner med international erfaring.

Af
17. maj 2012

Er du billedkunstner? Har du dit kunstneriske hovedvirke i Danmark? Har du ambitioner om en international karriere?

Så kan du søge om at komme på en international masterclass med de fire kunstnere John Kørner, Jens Haaning, Ann Lislegaard og Lilibeth Cuenca Rasmussen.

På masterclass’en kan du udveksle erfaringer, udvikle idéer og få rådgivning af de fire kunstnere. Du får også mulighed for at drøfte, hvordan internationale netværk etableres.

Statens Kunstråds Internationale Billedkunstudvalg har skabt den internationale masterclass for at styrke erfaringsudvekslingen mellem kunstnere med mangeårigt internationalt virke og kunstnere, som ønsker større synlighed i en international sammenhæng.

Billedkunstudvalget vurderer ansøgningen ud fra følgende kriterier:

  • Ansøgeren skal have en kunstnerisk produktion af høj kvalitet
  • Ansøgeren skal have et professionelt virke og en vis udstillingserfaring
  • Ansøgeren skal have ambitioner om en international karriere.

Der vil blive udvalgt max. 20 deltagere til Masterclassen. Fristen for at søge om at komme med på masterclassen er 1. juni 2012.


Fakta

International Masterclass

Lilibeth Cuenca Rasmussen., Ann Lislegaard, Jens Haaning, John Kørner

Fakta

Masterclass finder sted den 16. oktober 2012 (kl. 17.30–22) og den 17. oktober 2012 (10–17) i Kulturstyrelsen, HC Andersens Boulevard 2, 1553 København V. Læs mere her