Intet er tilfældigt

Der er ingen fare på færde i Camilla Rasborgs tilfældige bommerter, men stor formmæssig styrke, når hun er allermest kalkuleret.

Kompromis, 2010 af Camilla Rasborg illustrerer på eksemplarisk vis hvor lidt der er overladt til tilfældighederne hos Rasborg. (Pressefoto)

Der er ingen fare på færde i Camilla Rasborgs tilfældige bommerter, men stor formmæssig styrke, når hun er allermest kalkuleret.

Der er ingen politiske ideologier ude at gå på gulvet iMøstings Hus på Frederiksberg. Blod, krop og kampråb er tysset ned til etabsolut minimum. Camilla Rasborgs aktuelle udstilling Blamage (bommert eller kompromittering) fremstår mere som en rækkefotografiske og skulpturelle undersøgelser af tilfældig poesi.

Altså, poesien i en plet på tøjet, på håndtasken, ikalenderen eller i fravalgene og affaldet fra værkstedet.

Fravalg som tilvalg
Når man træder ind i udstillingen møder man således værket Margin (2010). En dynge papir- og træaffald fra kunstnerensværksted, indholdet fra en ukendt afdøds reol og underboens potteskjulere oggummitræ.

Installationsview, Blamage (Pressefoto)
Installationsview, Blamage (Pressefoto)

Alt sirligt ordnet, så det angiver en ‘margin’ langs rummets væg.

De fravalg, der ligger her, kommenterer på en række værkerpå udstillingen. Flere af værkerne i Blamageer netop kendetegnet ved tilvalg og ophøjelse af fejl og hændlige uheld, dermed kunstnerens bearbejdelse og fremhævning får plads i det hvide rum og dermed et andet liv.

Den tilfældige poesi
Nogle af de værker, der tidligere har vist Rasborg fra hendes bedste side, erhendes skulpturelle fotokollager med både kulturelle og politiskekommentarer, der på underspillet vis leger med vores opfattelse af historien,livet, kønnet og magten.

Se billedserie fra Århus Kunstbygning (2010)

Kendetegnet ved Blamageer, at blikket nu er vendt indad mod den kunstneriske proces, der udspillersig fra øjeblikket, hvor Rasborgs blik tilfældigt falder over noget til denkalkulerede bearbejdning og iscenesættelse.

Blink (2011) er en fotokollage af 'oversete' dele udenfor en række fotografiers oprindelige motiver. (Pressefoto)
Blink (2011) er en fotokollage af ‘oversete’ dele udenfor en række fotografiers oprindelige motiver. (Pressefoto)

Og der er heller ikke noget, der er tilfældigt.Ligesom samtidskunstens fundne objekter (ready mades) er det nøje kalkuleret,når de præsenteres i kunstens rum.

Tilfældigassociation?
Blækpletten på den hvide trøje fotograferet på helt nært hold har fået titlen Kvinde i vandoverflade (2011).

En andenblækklat midt i en mayland-kalender har fået titlen Dannebrog (2010). Og ja, det er da en helt rimelig aflæsning afblækpletterne.

Kvinde i vandoverflade, 2011. (Pressefoto)
Kvinde i vandoverflade, 2011. (Pressefoto)
Dannebrog, 2010. (Pressefoto)
Dannebrog, 2010. (Pressefoto)

Men hvad skal jeg som beskuer med den oplysning, når mitblik og min fantasi bremses af kunstnerens læsning? Ikke meget, føler man.

Rotation, 2011. (Pressefoto)
Rotation, 2011. (Pressefoto)
Veldrejet poesi
Det er faktisk de værker på Blamage, derikke forsøger at fremstå ’tilfældige’ som fungerer allerbedst og formår at holdeén fanget.

For eksempel fotokollagen; Rotation(2011), hvor en snurretops bevægelse over et træbord er skåret op og sat sammenigen, så snurretoppen står samme sted, men nu set fra adskillige vinkler overtræbordet.

En veldrejet udvidelse af kubismens og futurismens forsøg på at gengive tidog flere vinkler af et objekt i et udstrukket motiv i starten af det 20.århundrede (fx. Marcel Duchamps banebrydende maleri Nude Descending a Staircase No.2, 1912).

Her på konkret og stærk sanselig vis vendt om:

Nufremstår motivet (snurretoppen) som hel form, men med baggrunden i tydeligtudstrukket bevægelse over tid.

Unshape, 2011. (Pressefoto)
Unshape, 2011. (Pressefoto)
Sanselig forføring
Et koncept, der gentages i værket Unshape (2011). Denne gang med noget der ligner en papirskærer, ogdenne gang træder motivet frem gennem utallige lag af iturevede fotografier.

Rasborg er en stærk sanselig forfører, når hun udnytter sinekunstneriske virkemidler og ikke lader tilfældighederne råde.

Og ‘Bommerten’ iMøstings Hus understreger netop Rasborgs formelle og visuelle intellekt, hvorintet er tilfældigt og tiden står stille i et poetisk, komprimeret øjeblik.


Fakta

Udstilling

Blamage

26 mar 2011 24 apr 2011

Camilla Rasborg

Møstings Hus Se kort og tider

Fakta

Camilla Rasborg (f. 1974) er uddannet fra Det Jyske Kunstakademi i 2002. Hendes værker tager ofte udgangspunkt i hverdagens evindelige rystelser. Værkerne undersøger overlap mellem utilsigtede hændelser, kontrolleret præcisionsarbejde, uheld, iscenesættelse, proces og manipulation. Camilla Rasborg arbejder med fotokollage, installationer, tegning og skulptur.