Jagten på den perfekte bue

Fra atelieret i huset nær Pietrasanta i Toscana skaber billedhuggeren Eli Benveniste sine værker, som kredser om kroppens bevægelse og de fænomener, der gør, at mennesker træffer bestemte valg.

Selve formgivningen er en kontemplativ proces, hvor Benveniste omsætter og bearbejder sine tanker om tilværelsen og den historie, vi alle bærer rundt på:

”Vi har altid opført os ret dårligt overfor hinanden, det ligger i os. Og det, synes jeg, er et sørgeligt faktum. Så derfra er jeg gået i gang med at se på fænomener; altså hvad der sker, når folk får magt. Det får os til at skifte karakter, alt efter hvilken rolle vi har, og vi ligner hinanden i de mønstre, vi bevæger os rundt i, alt efter hvilken situation, vi befinder os i. Historien og dermed etikken ligger i mine ting. Det er mine emner.”

Samtidig behandler Benvenistes værker menneskekroppen og kroppens måde at bevæge sig på. Og hun bliver ved med at arbejde med skulpturen indtil den fremstår menneskelig:

”Når jeg arbejder med kroppen på denne her måde, finder jeg ud af, hvor svært det er at lave noget, der minder om kød. Laver jeg figuren en lille smule mere bulet, eller lidt mindre bulet, eller hvis det er lidt for stramt, så ligner det ikke længere et lår, der ligger i den stilling, så ligner det pludselig et stykke sten, eller et bræt. Du skal have den præcise bue for at vise, at det her er et lår. Det er meget interessant.”

Diagonal modellering
Benveniste opfandt en ny arbejdsmetode, da hun til en udstilling skabte en serie af glatte, opretstående figurer kaldet Koderne.

Her begyndte hun at udforske mulighederne ved at modellere diagonalt:

”Når du kigger på en af Koderne, bevæger skulpturen dig rundt om sig, fordi den konstant har en linje, der er i bevægelse. Og det kunne du ikke have gjort, hvis du bare trækker linjerne lodret og vandret. Lige meget om du ser den nedefra eller oppefra, så skal det være den perfekte bue hele vejen rundt. Overgangene skal ligge helt præcist. Det tager en evighed at lave og kræver stor tålmodighed.”

Erfaringen med Koderne har Benveniste sidenhen brugt i værket Det forskudte øjeblik:

”Låret på den store dame er faktisk også modelleret sådan. Om jeg har et knæ og et lår, eller en læg og en fod, som jeg så vil overdrive, så er det stadigvæk bevægelsen, der skal trække beskueren med rundt.”

Fossilagtige gummirelieffer
Benveniste arbejder i disse dage på en række relieffer, der udformes i ler og støbes i gummi. Men selv om reliefferne adskiller sig materiale- og formgivningsmæssigt fra skulpturerne, ligger fokus stadig på kroppens bevægelse:

”Når jeg laver reliefferne, begynder det med ler, der ligger fladt på gulvet med en glat overflade og så arbejder jeg med kroppen i leret.

Jeg bevæger mig, og bevægelsen ses bagefter i leret; det er teknisk nødvendigt, at der er en bevægelse for, at der kan komme et aftryk.

Det bliver endda en lille smule forskudt, fordi jeg drejer mig fra side til side, sådan at det ikke bliver helt naturalistisk.

Så på den måde forbinder det (red. gummireliefferne) sig med mine skulpturer, hvor bevægelsen spiller en stor rolle. Så det er to måder at lave bevægelser på.”