”Jeg er overrasket over, at jeg maler blomster”

“Faktisk er det er den måde, blomstermaleriet er blevet opfattet i kunsthistorien, jeg har en aversion imod”, præciserer Meldgaard, mens hun viser kunsten.nu rundt blandt de 66 værker med beplantede krukker, altankasser og potteplanter:

“At man har lagt sig fast på en bestemt opfattelse af, hvordan man skal se på et billede af nogle blomster eller en opstilling.”

Blomstermotivet optræder i kunsten længe før vores tidsregning.

Allerede i det gamle Ægypten ses det som dekoration på søjlekapitæler, i antikken fandt man blomster i både mosaikker og vægmalerier, mens det op igennem middelalderen, gotikken og barokken blev mere og mere symbolladet.

Det er hér – med stillebenets vanitasmotiver og memento mori-tradition – Meldgaard bliver provokeret.

Blomster behøver ikke at betyde noget bestemt – men blomsterne i sig selv finder hun “fantastiske at male”, og hun bruger planternes struktur, mønstre og facon som afsæt til en udforskning af motivets formelle kvaliteter:

“Jeg tænker, at en blomst er en blomst, “siger Meldgaard. “Hvis man prøver at rense den for det apparat af værdier og symboler, der er omkring den – hvad er det så, man ser? Farve og form.”

Tre slags blomster
Udstillingen rummer tre slags blomsterbilleder:

Store lærreder med oliemaling, hvor orkideer, kaktusser, fyrretræer og koralagtige forgreninger vokser op ad potteskjulere, collager med planter stykket sammen af vaskemaskiner, vinflasker, hår og planter og endelig som noget helt nyt “lakbilleder”.

Her har Meldgaard med sort væglak malet blomstersilhuetter i positiv og negativ på sider revet ud af magasiner, reklamer og lokalaviser.

Værkerne er blevet til via en spontan arbejdsproces, hvor Meldgaard lader sig inspirere af stemninger, mennesker eller smagssansninger, for derefter at omsætte dem i visuel form indenfor nogle givne rammer – her blomstermotivet:

“Jeg maler selve krukken op først. Jeg bruger en meget lys og tynd farveblyant. Jeg har bevidst valgt den for at holde processen åben. Bagefter maler jeg blomsterne. Det fuldstændigt intuitivt og derfor kan der opstå alt muligt – også træer”, siger Meldgaard og henviser til værket Pinewood fra 2013, det netop viser en ternet krukke med mørkegrønne og mønstrerede blade, røde blomster og fyrretræer.

Rammer giver energi
Målet er at forsøge “kun at forholde sig til penslen og malingen undervejs”. Det giver en del ‘spild’ – værker, der efterfølgende må kasseres, men det er samtidig også en meget givende proces, hvor udgangspunktet får lov til at bestemme snarere end slutpunktet. Arbejdsprocessen bliver dermed “nærmest selvgenerende”, og det har givet en energi, der har løftet hende ud af “det abstrakte univers”, fortæller Meldgaard:

“ Det var en ekstremt stor befrielse at give sig selv lov til at være ligeglad med det færdige resultat og fokusere på metoden. Det er det, der er projektet med blomsterne: At blive overrasket – jeg er selv overrasket over, at jeg maler blomster.”

Det kunne lige så godt have været pølsemadder
De figurative eksperimenter gav dermed Meldgaard nye udtryksmuligheder, efter hun havde ramt en kunstnerisk mur for enden af en studietid hos Stig Brøgger og en optagethed af minimalismen og New Yorker-skolen:

“I den abstrakte tilgang stræber man efter at lave ting, der er uden ‘værdi’: Det skal være så formelt som muligt, og man må ikke værdilade, personificere eller selv være til stede. Jeg oplevede i mit eget arbejde, at jeg fik malet mig op i et hjørne og fik distanceret mig fra det, som jeg lavede,” fortæller Meldgaard.

“Der var en enorm befrielse i at tage et motiv, som jeg faktisk havde en stor aversion overfor og bare gå linen fuldt ud og se, hvad der kom ud af det.”

Med det første blomstermaleri Junglekrukke fra 2011 oplevede Meldgaard derfor helt nye muligheder for mere “pastos” penselføring, “ekspressivitet” og for at få noget “lidt mere af sig selv” ind i maleriet.

“Forskelligartetheden i strukturerne på eksempelvis bladene var nem at bruge som afsæt. Jeg kunne mærke, at blomsterne var et godt sted at starte – jeg ville gerne arbejde mere ekspressivt og tage afsæt i noget håndgribeligt og derfra bygge videre til noget, der var mere emotionelt.”

Men det behøver altså ikke lige at være blomster –  det er formen, farven og strukturen, Meldgaard vil fokusere på, fortæller hun:

“Jeg har også malet andre hverdagsting helt uden betydning som pølsemadder og legoklodser. Jeg synes, det er en befrielse at gå til et emne på den måde. Man er mere åben og modtagelig for at se på det, når der ikke ligger andre betydninger omkring.”

Mormor elsker Johnny
Interessen for den uprætentiøse æstetik gør sig også gældende i i Meldgaards collager og lakbilleder. Sidstnævnte har bl.a. udgangspunkt i fødselsdagshilsener fra lokalaviser fra Bornholm, hvor Meldgaard bor:

“Der er hele tiden så mange værdiladninger i alt, men fødselsdagshilsnerne sprænger de hierarkiske rammer. Det er de samme ting, folk siger, den samme måde de ser ud på og det samme, man hedder, i Randers og København og på Bornholm. Alle steder sender man en fødselsdagshilsen til Johnny.

Det er en befriende æstetik, fordi man ikke skal forholde sig til den. Den er umiddelbar – det vigtige er, at Johnny mærker, at mormor er glad for ham.”

En kunstnerisk oase
I Meldgaards nyeste værk Guana (2013), som også kan ses i Randers, forsøger hun at kombinere de figurative motiver med en mere abstrakt tilgang – bl.a. med en maleteknik, der tillader flere detaljer at komme med.

Værkets titel henviser til en ferieø i Caribien – “et tropeparadis, man forbinder med frihed og uforpligtethed”, siger Meldgaard.

Og måske er det faktisk den samme tilstand, hun søger i eksperimenterne med arbejdsprocessen og kunsten:

“Når jeg laver de her ting, er det et fristed, “ siger Meldgaard. “Det er et sted, jeg har med mig selv, men som jeg kan dele med andre.”

Meldgaards blomstermalerier kan ses på Randers Kunstmuseum frem til 30. marts.