“Jeg vil finde ud af, hvordan det kollektive liv kan spores i fotografisk materiale”

Kirsten Otzen Keck er aktuel med udstillingen Det Mobile Forum i Skovhuset Kunst & Kultur. Skovhusets kunstneriske leder Annette Lindroos har talt med hende.

Til din udstilling Det Mobile Forum tager du afsæt i tre begreber eller tematikker henholdsvis vækst, mobilitet og kommunikation. Hvorfor lige netop de ord?

“Jeg har taget fat i disse temaer, fordi de ofte forekommer i den offentlige ”samtale”. Temaerne tages op i de stadigt vekslende udgaver af det fiktive mobile forum: her forsøger jeg at plante ”samtalen” i billederne, se hvordan den lever i teknologien, flytter sig associativt, bliver personlig, forgrenes, vokser sig følelsesladet mørk, bliver tavs eller humoristisk”.

Et gennemgående træk i dine værker er, at du krydsklipper mellem historiske tider og samtiden på tværs af kulturer og referencer.

“Ja, der er tråde der rækker ud til forskellige arenaer for offentlig ”samtale” gennem tiden. Der er det antikke teater i Grækenland og de Japanske teatertraditioner Kabuki og dukketeatertraditionen Bunraku. Disse tråde følges videre op gennem tiden til det moderne forum med journalistik, digitale medier, teknologi og skærmbrug”.

De seneste 10 år har du været på flere residencies i Syd-Europa, Vestafrika og senest Japan. Har rejserne påvirket din måde at arbejde som kunstner?

“Jeg begyndte at arbejde med collage, skabt af fundne billeder og fotos fra internettet og magasiner med fokus på medierede historier. Jeg var optaget af at danne billeder, der handlede om den afsmitning, der finder sted, når man læser en historie, ser et billede, og den bliver del af ens egen erfaringsverden. Efterhånden blev jeg interesseret i stederne, jeg læste om, og hvorfra historierne stammer. Jeg stillede mig selv nye spørgsmål om relationerne mellem kildefotos og de sammenstillinger, jeg skaber i collagerne. Det førte med tiden til at tage på residencies og arbejdsophold.
Residencies og arbejdsophold har den seneste årrække fungeret som en del af min måde at arbejde på, hvor jeg udfører research og skaber foto-og lydmateriale til værker”.

Er det i højere grad et personligt og selvoplevet lag, du bringer ind i dine nyere værker?

“Mine værker er personlige historier, hvor fiktion, historisk materiale og det selvoplevede blander sig. Videreførelsen af min interesse for de medierede historier/ fotos, man oplever eller indoptager hver dag igennem teknologi og nettet, og så det, at skabe ”egne oplevelser”, handler om, hvordan disse to smelter sammen i en uadskillelighed mellem det kollektive og det individuelle. Så jeg benytter derfor både egne fotos og internet arkiv- og historiske fotos i mine collager. Collagerne arbejder jeg med digitalt og håndklippet.

Materialet, jeg optager, bearbejder jeg senere i objekter, animations-video, installation, tekst, lyd, digital fotocollage. Formelt set arbejder jeg med det to-dimensionelle billede, og hvordan det omsættes til rumdannende værker. Dette kan være som en serie af fotocollager, der projekteres på skulptur med 3D elementer eller som vægstore fotocollager, der danner et rum omkring beskueren”.

Et karakteristisk træk ved dine værker er, at du opstiller dilemmaer, som beskueren må reflektere over. Et af de værker du har lavet flere modifikationer af gennem årene, og som du har nyfortolket til Det Mobile Forum, er en stor collage med ansigter af to dommere iklædt sorte traditionelle kapper og grå parykker. Dommerne ses, fæstnet på lange søjler, i profil, overfor hinanden med tungerne ud af munden. Alt imens flyver sommerfuglene frit omkring dem i luften. De er altså ude af stand til at varetage deres hverv, juraen, og kommunikere verbalt. Synes du samtalen som form er udfordret?

“Som i flere andre værker i udstillingen er der et spil mellem det, der kan bevæge sig, og det, der er stationært. Stationært sådan som også statuer og skulptur klassisk set er det. Jeg tænker, at i skulpturelle objekter og i materialer forstummer ”samtalen”, fordi sproget jo er et andet. Det kan erfares som tavshed, eller som noget, man skal lytte til på en anden måde. Både mine collager og objekter har denne optagethed af, at der er det meget kommunikerende, det motiviske, og så er der andre sprog også”.

I din optagethed af kollektive fortællestemmer fornemmer jeg et dilemma i forhold til individets rolle og stemme.

“Overordnet set kan man måske sige, at jeg i min kunst gerne vil finde ud af, hvordan det kollektive liv, der ikke udtales direkte i manifester eller dukker op spejlet i net-adfærds-algoritmer, måske kan spores i fotomateriale. Jeg skaber historier, der baserer sig på fotografisk materiale, og handler om, hvordan man forholder sig til det at være i verden. I mine værker møder man mennesker, der søger dette omverdens-tilhørsforhold gennem f.eks. kortlægning og videnskabelige opmålingsmetoder, arkæologiske udgravninger, surreale fiktioner, tidsrejser, masse- turisme og social uro.

Jeg interesserer mig for det at fortælle historier. For hvordan og hvornår de historiefortællende stemmer glider over i hinanden, dominerer hinanden, overtager hinandens historier eller bliver stille og tavse. Og jeg er optaget af, hvordan man får `egne´ oplevelser i en tidsalder, hvor billeder af omverdenen for mange af os kommer gennem teknologi”.

Se flere billeder fra udstillingen Det mobile forum her