‘Jeg vil vide, hvad der foregår’

“Det at være på en messe giver nogle input i forhold til, hvordan galleriverdenen virker. Galleriejerne er, om man vil det eller ej, ens samspilspartnere… både ens med- og modspillere. Og jeg vil gerne vide, hvem mine med/modspillere er.

Jeg vil gerne vide, hvad det er, jeg er med i; se folk lidt over skulderen. Hvordan foregår det, hvordan arbejder de, hvad er det, der er på spil? Hvad er det for nogle stemninger og jargoner, hvordan taler galleriejerne til, med og om hinanden?”

Med galleristen på arbejde
Katja Bjørn er i stald hos Charlotte Fogh Contemporary i Århus, og det er hun godt tilfreds med. Også når hun oplever sin gallerist på hårdt arbejde på en messe.

“Det er rart at blive bekræftet i, at ens egen gallerist virker både sober, reel og gennemtænkt. Charlotte [Fogh] snakker ikke publikum efter munden, hun fortæller præcis, hvad hun mener. Og den ærlighed er jo enormt betryggende for mig som kunstner. At vide, at der ikke bare bliver smurt et eller andet tykt på.

På samme måde kan man også se nogle andre og være glad for, at man ikke er i det galleri, fordi man ikke bryder sig om den stemning eller den måde, der bliver snakket på.”

Indblik
“Man kan så spørge ‘Er det ikke ligegyldigt for dit arbejde?’. Joh… Men som kunstner er man ligesom en leder af en stor fabrik: man skal kunne alle mellemleddene. Og her er gallerierne på en eller anden måde en uundværlig del af ens hverdag.

Som hvis man laver bronzeskulpturer – selvom man udmærket ved, at ens støber sagtens kan, uden man står og glor ned i støbeskeen – så har man set, hvad der foregår og fået indblik i de forskellige processer.”

Mødet med publikum
At være på en kunstmesse giver også Katja Bjørn mulighed for at opleve publikum på en anden måde, end til for eksempel ferniseringer, hvor beskuerne laver alt mulig andet end at være beskuere.

“En messe er på en eller anden måde meget uskyldig. Alle ved, at det er en forretning, der skal vise sit produkt og have fat i nogle kunder. Folk slapper meget af, og der bliver snakket frit.

Fordi lidt af det dér højtidelige er pillet af kunstoplevelsen, så gør de noget andet, end når de er på museer. Publikum på en messe har ikke noget imod at tale højt og flokkes omkring en ting og stå og glo.”

Fluen på væggen
Og Katja Bjørn bliver da opmærksom på andre vinkler og andre måder at læse hendes værker på. Men hvordan påvirker det hende ellers som kunstner?

“Det er enormt skægt at få lov til at være fluen på væggen, og se, hvordan folk reagerer. Og det er en helt anden måde at opleve sine egne værker på. Men det er jo ikke sådan, at får man en dårlig reaktion, så går man hjem og laver noget helt andet. Jeg laver det, jeg laver. Det står jeg inde for og tror på.”

Havfrue på dåse
Katja Bjørn laver videoinstallationer og videoskulpturer.
På Art Herning sidste år blev hendes Canned Mermaid vist i Charlotte Fogh Contemporarys stand. En industri-olietønde med installeret pumpesystem, vand og video, hvor man kunne se en havfrue svømme rundt under det plaskende vand i tønden.

Det er langt fra den type kunst, der købes af hr. og fru Jensen på en kunstmesse. Og Katja Bjørn er godt klar over, at der ikke kommer én og bestiller 10 tønder med havfruer.

“Netop derfor er det endnu sjovere at være der for at opleve, hvordan publikum reagerer på værkerne.

Og så er det altid godt at få sine værker set. Man kan aldrig vide, hvem det er, der ser det til sådan en messe. Det kan godt være, at man ikke får lavet de store forretningsmæssige aftaler, men man får lige hilst på hinanden, og det har da betydning.”

Canned Mermaid er efterfølgende blevet solgt, men det er ikke til at sige, om det var på grund af messen. Synlighed er vigtigt, men hvor vigtigt det er at være på den enkelte messe, eller effekten af det, er umuligt at sige, mener hun.

Blikfang
Men ud over alt dette er Katja Bjørn heller ikke blind for, at værker som hendes også kan fungere som blikfang.

“Jeg vil være ked af at sige, at sådanne værker kun er med for ikke at gøre det alt for ‘kedeligt’, men det er klart, at de værker, der ‘larmer’ er med til at gøre hele messeoplevelsen sjovere. Mine værker – og lignende værker – er da med til at sige “Hallo! Kom herover og kig”. Det ville være naivt at tro andet.”

Spænder ben
“På en messe bevæger man sig lidt ligesom en støvsuger – det er sjældent man går fra værk til værk hele vejen igennem. Så er det godt, at der er nogle værker, der spænder ben ind imellem.

Det kan godt være, at folk syntes, det var rædsomt eller ikke tænker mere over det. Men værkerne har været inde og påvirke blikket og kroppen, og derfor har man en erindring om dem. Så videoskærme og underlige skulpturer, der hænger ned fra loftet tilføjer selvfølgelig messen noget andet, end hvis det kun havde været en maleri-messe.”

Om Katja Bjørns værker også i år ‘spænder ben’ for de besøgende på Art Herning, vil vi lade være op til publikum.