Jesper Justs personlige U-Turn

Den ambivalente krop og by
I den store udstillingssal i det tidligere kirkerum tårner værket Romantic Delusions (2008) sig op. Værket består af tre kæmpe skærme – et gigantisk levende triptykon. Herpå udspiller sig en filmisk fortælling om en tilsyneladende tvekønnet person i en by, der både rummer forfald og modernitet. Kontrasten mellem nyt og gammelt skildres elegant i åbningsbilledet ved at lade de gamle bygninger spejle sig i skinnende højhuse.

Parallellen mellem den tvekønnede person og den ambivalente by bygger nok på en lidt bastant symbolik: det mandlige og det kvindelige, vest og øst, kapitalismen og marxismen, men rummer alligevel et stærkt og vedkommende udsagn om både ydre og indre modsætninger.

Blikket og det virkelige forfald
Mest markant i Romantic Delusions er Justs blik mod virkeligheden. Heri består det mest forfriskende og foruroligende ved udstillingen. Man aner en reel indignation og bekymring for den ydre verden, hvilket sammenstilles med den indre verdens brydninger, som Just ellers primært har udforsket. Dette nye træk ved Justs kunst tegner spændende og kunne rumme den nye inspiration, man kommer til at savne i den anden del af udstillingen.

Enlig kvinde søger
I Tårngalleriet roterer værkerne A Voyage in Dwelling, A Room of One’s Own og A Question of Silence, alle fra 2008, på tre skærme som beskuerne må defilere rundt imellem. De tre film skal skildre en midaldrende kvindes fysiske og mentale rejse og udforskning af sit begær, fremgår det af kataloget.

Desværre er denne rejse lidt af en ørkenvandring igennem filmklichéer for uforløst begær og (mental) genfødsel: En smuk kvinde bevæger sig igennem efterårsgoldt landskab. Hun finder frem til stille mørkt vand, som viser sig at holde hende isoleret på øde ø. Hun udforsker smukt, men tomt og koldt hus. Det stille vand afløses af buldrende hav, hvori hun synker i tæt omfavnelse med ung mand – måske den eneste scene hvor Just viser sin virtuose evne som billedskaber.

Inspirationens død og genfødsel
Den unge mand går til bunds og dermed til grunde, mens kvinden stiger op og genfødes af havet. Og rejsen fortsætter. De tre film er slået ambitiøst op og er også velproducerede og professionelt udført, som det altid er tilfældet hos Just. Desværre kommer de til at virke postulerede i deres udforskning af kvindens føleleseliv. Man savner reelt liv fremfor karikaturer, og at Just træder i karakter som den fantastiske billedskaber, han tidligere har vist sig som. Men måske har Just allerede fundet sin nye inspiration i sit nye blik på den virkelige verden.