Kina blotlagt

Udstillingen Yang Fudong – China in Transition viser ganske påfaldende nogle af de problemer kineserne står overfor i et samfund, der forandrer sig hastigt. Ingenting er længere det samme. Centrale storbyer vokser eksplosivt. Kunstneren Yang Fudong bor i Shanghai, en af disse omdannede byer, hvor skyskrabere har afløst de mere traditionelle – og noget lavere – typiske kinesiske ejendomme.

Fiktionens samfundskritik
Mange kinesiske kunstnere har gennem de seneste to årtier forholdt sig til samfundet omkring dem. Dette har de primært gjort ved at adaptere et vestligt kunstsprog. Nogle har brugt popkunst-genren til at fremstille landsfaderen Mao i ikoniske, men også indirekte kritiske, enkle malerier. Andre har brugt dokumentarfotografier som udgangspunkt for deres praksis. Yang Fudong bevæger sig primært inden for et fiktivt univers, hvorfra der kan føres paralleller til virkelighedens verden. Udstillingen viser fotografier, videoværker såvel som videoinstallationer.

Fascinerende og forførende fortællinger
Flere af Yang Fudongs værker består adskillige projektioner, hvor man følger forskellige hovedpersoner bevæge sig rundt i fremmedartede landskaber. I No Snow on the Broken Brigde fra 2006 akkompagneres otte fængslende filmiske forløb af stemningsfuld musik komponeret af Jin Wan. Der synes ikke at være en begyndelse eller slutning, som i traditionelle narrative forløb. De forskellige personer går igen i flere af de hypersanselige sort/hvide filmoptagelser.

Fremmedgjort
Aktørerne, der synes fremmedgjorte i de miljøer de befinder sig i, forstår ikke, hvad der foregår omkring dem. Samme følelse overføres til beskueren, der nok kan lade sig forføre af de skiftende dragende optagelser, men som ikke helt kan identificere sig med de samfundsmæssige omvæltninger, som Fudong ganske overbevisende iscenesætter.

Et eventyr i kufferten
Jiaer’s Livestock (2002) er installeret i to sammenhængende rum, forbundet af en bred åbning, så man kan se begge projektioner samtidigt. Hertil kommer en glasmontre placeret centralt i hvert rum, hvori en åben kuffert er udstillet liggende i mørkebrunt jord. Kufferterne indeholder fire små monitorer, hvorpå der vises forskellige klip fra de film, der projiceres op på væggen. Kufferten, der symboliserer livet i byen – og ejes af den intellektuelle – indgår som en vigtig bestanddel i de to forskellige narrative forløb. På en gang forvirrende og dragende, fordi man bliver ‘nødt’ til at se begge udgaver for at forstå, hvad der foregår.

Don’t Worry, It will be better…
Flere af de fotografier, der vises på udstillingen, er optaget i forbindelse med indspilningen af videoinstallationerne. Derfor kan man få et lille indblik i det omfattende værk Seven Intellectuals in Bamboo Forest (part I-V) (2003-2007), et videoværk i fem dele, der samlet kunne opleves på Venedig-biennalen i 2007. Don’t Worry, It will be better… (2000) er en af Fudongs tidlige fotoserier. Her ses unge velklædte kinesere i forskellige tableauer, eksempelvis stående foran et stort vindue stirrende tomt ud i intetheden, som søger de svar og forløsning. Det giver titlen, men spørgsmålet er, om dette virkeligt er tilfældet for de mange kinesere, der lever i dag.

Kapitalisme kontra kommunisme
Generelt er personerne i Fudongs værker alle billeder på, hvordan individet – gerne repræsenteret som en intellektuel – kan have problemer med at navigere i et samfund, der inden for et halvt århundrede har oplevet to epokegørende revolutioner. Først kulturrevolutionen efter at Mao kom til magten i 1960’erne og nu den kapitalistiske revolution. Der er intet at sige til, at man kan føle sig forvirret og have svært ved at finde sig til rette i en kultur, hvor alt pludseligt måles i materielle goder frem for sociale værdier. Denne eksistentielle søgen er blotlagt i udstillingen på Gammel Strand.