København, Berlin – Næstved

Togturen fra København tog 40 minutter. Ekspres. Næstveder en provinsby, der har alt hvad sig dertil hører. Teenagere på knallert,stille gågader, og stigende arbejdsløshed.

Men alligevel tiltrækker gallerierneog udstillingsstederne i Næstved og omegn et stigende antal kunstnere frastorbyerne.

Et af provinsgallerierne hedder Tom Franke Galleri, hvor JakobTolstrup og Morten Andersen udstiller for tiden.

Næstved?
Hvorfor udstiller i her i Næstved – havdedet ikke været bedre for jer at udstille i København eller Berlin for den sagsskyld?

“Det er meget nemt at sidde i en rundkreds i Københavneller Berlin og klappe hinanden på skuldrene og sige ‘hold kæft, hvor er vifede!'” svarer Tolstrup og fortsætter:

“Men du når bare ikke rigtigt ud over kanten, hvisder ikke også er en eller anden i Hobro, der også ved, hvad du laver.”

“Du kansagtens ramme en masse folk, der egentlig er ligesindede med dig, men det  bliver jo først rigtigt interessant, nårdu rammer nogle folk, der måske ikkeer ligesindede – eller slet ikke har oplevet det du laver.”

Morten Andersen indskyder:

“Jeg har egentlig lige været ude for det samme til engruppeudstilling ovre i Glasgow. Det vi også talte om derovre er, at grundentil at udstillingen blev til noget – at der kom så mange folk til den – er, atdet var i Glasgow, som bare er sådan en lille mærkelig arbejderby i Skotland.”

“Det gør det lidt kantet. Hvis det havde været i Paris eller London, så villedet ikke have været så spændende.”

Tokyo by night – på Coke
Andersens gruppeudstilling i Glasgow var en samling af en række store navneinden for abstrakt futurisme, som han kalder den genre, han maler i.

“Der var engang en, der sagde til mig, da han så det:’Det er sådan Tokyo midt om natten sindssygt meget på coke’,”sigerAndersen, og peger på en af de farvestrålende rammer, der hænger på væggen.

“Det forestiller ingenting,” forklarer han. 

“Altså, en rektangel er en rektangel, men hele værketforstiller ikke noget.”

“Det er mere en oplevelse, hvor man kan stå og summe lidtog lade fantasien løbe løbsk og forhåbentlig få en masse fede billeder inde ihovedet.”

Andersen fortsætter: 

“Det er faktisk tænkt, at det skal være helt opløst,ikke helt opløst, men altså helt ‘ikke-genkendeligt’, fordi så er det meget optil den, der kigger på det at forestille sig ting.”

Visuel dagbog
Ved siden af Morten Andersens udforskninger af den abstrakte futurisme hængeren helt anden type af værker. Jakob Tolstrups malerier er karakterbaserede ogtrækker aner fra en personlig historie.

“Der var en, der stillede mig et spørgsmål i går,”siger Tolstrup, da han mærker interviewet dreje sig mod hans værker.

“Han spurgte: ‘Hvis dine billeder kunne tale, hvadville de så sige?’. Hvis mine malerier kunne tale, så ville jeg ikke male. Såville jeg sgu nok skrive dagbog. Hvis jeg kunne sætte ord på, hvad det var, derrendte rundt indeni mig, så ville jeg skrive det ned.”

“Jeg synes, at der er mange ting, der egentlig bareer følelsesmæssige, som jeg i hvert fald ikke kan definere med ord,  – det kommer mere til udtryk som et ‘følelses billede’, selvom det ikke eret ord, jeg særligt godt kan lide at bruge!” griner Tholstrup, og slårover i et alvorligt blik:

“Jeg tager mange ting fra mit barndomsland ind i dether univers.”, fortsætter han, “Så man kan jo sige, at det er sådanen form for retrospektiv dagbog, jeg er i gang med at lave.”

Tale er guld
Både Tolstrup og Andersen har udstillet på mange gallerier i forskelligestorbyer. Men de synes ikke rigtigt folk, der ikke i forvejen har et intimtforhold til billedkunst, reagerer på værkerne. I provinsen er det anderledes.

“Der gik nogen forbi herude i går og stoppede op ogudbrød ‘hold kæft, hvor er det vildt det der!’ Det er sådan noget folk tør sigeherude”, stråler Tolstrup.

“I København eller andre storbyer er folk meget meretilbageholdende.”

Andersen nikker heftigt og tilføjer med entusiasme og sinjyske accent:

“I storbyen er der også større krav til, at der er eneller anden trend, man skal følge. Hvor, jeg tænker, her er der måske ikke såsindssygt meget moderne kunst, der vælter ind hver eneste dag. Så hvis derkommer noget til byen, så kommer de der personlige udbrud også, hvor man somkunstner tænker – fedt nok! Det er ligeså godt som at sælge lidt, når derkommer de der lækre ord der.”