Kunst blomstrer op på nedrivningsgrunde i Thy

11. juni 2018

I de nordjyske klyngelandsbyer Sjørring, Hundborg og Snedsted skal tomme grunde benyttes til at skabe brugerrelateret kunst med støtte fra Statens Kunstfond og Thisted Kommune.

Sjørring er én af tre landsbyer i Thy, hvor der i øjeblikket udvikles kunstprojekter på tomme grunde. Foto: Thomas Wolsing

I de nordjyske klyngelandsbyer Sjørring, Hundborg og Snedsted skal tomme grunde benyttes til at skabe brugerrelateret kunst med støtte fra Statens Kunstfond og Thisted Kommune.

I de nordjyske klyngelandsbyer Sjørring, Hundborg og Snedsted skal tomme grunde benyttes til at skabe brugerrelateret kunst med støtte fra Statens Kunstfond og Thisted Kommune.

Seks nedrivningsgrunde i landsbyerne Sjørring, Hundborg og Snedsted skal henover sommeren piftes op med fælles indsats fra tre indbudte kunstnere og byernes borgere.

Det er det lokale initiativ KulTHYvator, som står bag igangsættelsen af disse socialt inddragende kunstprojekter, der kombinerer kunstneriske oplevelser med mere konkrete funktioner og nye brugsmuligheder i lokalmiljøet.

De inviterede kunstnere er Thomas Wolsing, Morten Modin og Sophus Ejler Jepsen, og hver landsby samarbejder med én kunstner om udviklingen af to grunde.

Frivillige kunsthænder og borgermøder
Kunstprojekterne produceres i juli og august, og borgerne i de tre byer har mulighed for at stille op som frivillige, når der i løbet af processen bliver brug for fx praktiske ting, materialer, hænder, maskiner eller biler. Desuden vil børn fra byernes skoler blive inddraget gennem workshops i august.

Som optakt til produktionen er der allerede i denne måned fundet borgermøder sted med deltagelse af kunstnerne, hvor de lokale har haft mulighed for at komme med idéer til udformningen af projekterne.

Projekterne under KulTHYvator indvies fredag den 31. august.

Kilde: Statens Kunstfond

Fakta

KulTHYvator er støttet af Thisted Kommune med 200.000 kroner, og kommunen har fået yderligere støtte fra Statens Kunstfond på 400.000 kroner gennem puljen Kunst i det offentlige rum.